Jens-Arne Sørensen

Jens-Arne Sørensen (f. 1963) er journalisten og har et  bifag/bachelor i fransk fra Aarhus Universitet 1986.
Uddannet journalist fra DJH 1992 efter et Erasmus-program i international politik, EU-jura og EU-forhold 1991-92 på School vor Journalistiek i Utrecht, Holland.  Journalist på Ritzaus udlandsredaktion 1994-99, heraf to år som Ritzaus korrespondent i Barcelona. Desuden bl.a. job på Jyllands-Posten, redaktionschef på TV2’s Morgen-tv og pressemedarbejder i Europa-Parlamentet i Bruxelles/Strasbourg. Og senest 12 år på Information som redigerende og skrivende af og til fra bl.a.  Spanien, Algeriet og Tunesien.  Siden 2004 har Jens-Arne redigeret udlands- og forsider på dagbladet Information. Han er medforfatter til Barcelona-guiden "Vide Verden Barcelona" og taler 7 sprog. Jens-Arne efterlever princippet om at besøge et nyt land hvert år. Det har bragt ham til 60 lande, hvor de fleste ligger i Europa, Syd- og Mellemamerika, Nordafrika og Mellemøsten. Han har også boet i Barcelona, Utrecht og Bruxelles. Når Jens-Arne er på rejse, interesserer han sig for historie, arkitektur, kunst og ikke mindst den lokale mad. Naturen - som bjerglandskaber, gletchere, ørkener og vandfald slår dog ofte de fleste menneskeskabte vidundere. Med egne ord er han for rutineret til at tro på, at alting nok skal gå af sig selv. Men han er en nysgerrig optimist, som har lært, at selv når alt ser sort ud, er der en løsning. Når Jens-Arne ikke rejser verden rundt, bor han i København. Som rejseleder arbejder han for bureauet Viktors Farmor - det kan man se mere om her.

Hvis man nyder Jens-Arne Sørensens artikler kan man betale ham via hans MobilePay på 2726 8290

Foto: Jakob Dall.

Iran: De ugifte powerkvinders klub

KVINDELIV I IRAN – 43-årige Nilou er del af et stigende antal iranske veluddannede kvinder, der ender med ikke at blive gift. De holder fast i en karriere og passerer den giftefærdige alder og ender ofte ugifte. Over tre millioner iranske kvinder er i dag del af denne statistik. De er også under pres fra flere sider – fra deres egne ambitioner og fra unge mænds forbehold mod veluddannede og livserfarne kvinder. Det har mere med tradition og økonomi end med islam at gøre, skriver Jens-Arne Sørensen i en reportage om unge og kønsroller fra den iranske hovedstad.

TEHERAN – Nilou er en 178 cm høj, slank og smuk iransk kvinde med mørkebrune pandelokker, der indrammer hele ansigtet under hendes karryfarvede tørklæde, som sidder halvt tilbage på issen og elegant løst tilbagekastet over skulderen. Det passer til hendes beige stramt siddende manteau – en iransk udgave af en figursyet trenchcoat til kvinder.

Den udfordrer præsternes påbud om tørklæde og en klædedragt, der går til under knæet, mindst. Sort heldækkende chador (der er iransk for ”telt”) er kun for enker og stærkt religiøse kvinder, mens sekulære iranske kvinder går i tætsiddende manteau’er i alskens farver med bælter og dyre Chanel- og Hermès-lignende tasker, som understreger deres sikre forståelse af chic – selv i et strengt islamisk land.

”Det er klart, at når vi har en god uddannelse, så er der mange mænd, som måske synes, vi er for selvstændige. Men nu er 70 procent af iranske læger altså kvinder, så vi uddanner os mere end mændene. Jeg selv har arbejdet i mange år i et privat flyselskab i hovedkontoret og har et velbetalt job i rejsebranchen, hvor jeg tager iranske turister til Kina, Malaysia og Indien på guidede ture,” siger Nilou på 43, der er ugift og langt har overskredet datoen for giftermål.

Moderne, men underlagt far
”Min seneste forlovede, Hassan, der er pilot, er og var meget moderne og åben og syntes, det var helt naturligt, at jeg havde og fortsatte mit arbejde. Så vi købte en lejlighed sammen her i Teheran til efter brylluppet – at flytte sammen før, man er gift, betragtes som hor og vi kan blive arresteret.”

Min pjokkede forlovede kunne imidlertid ikke vinde kampen mod sin stejle far. Så nu er jeg single igen. Det er anden gang min forlovelse bliver fucked up på grund af en gammeldags svigerfar

”Men han var underlagt sin meget patriarkalske direktørfar. Hans far fik ødelagt vores forhold, forgiftede vores kærlighed, smadret bryllupsplanerne og blev faktisk smidt ud af min ældre søster fra mine forældres lejlighed, da min kæreste bad om tilladelse til, at vi skulle gifte os. Det endte i et kæmpedrama.”

”Min pjokkede forlovede kunne imidlertid ikke vinde kampen mod sin stejle far. Så nu er jeg single igen. Det er anden gang min forlovelse bliver fucked up på grund af en gammeldags svigerfar!” udbryder hun med udstrakte arme og lange manicurerede fingre i en opgivende gestus.

Jeg har under flere rejser i Iran mødt Nilous nu eksforlovede Hassan, som er seks år yngre end hende og alene, det er også et problem. Spørg din mor, for det var også utænkeligt i Danmark, at kvinden var ældre end manden i et forhold, frem til de sene 1960’ere. Hassan er en køn, tæt fyr, der blev tordnende forelsket i Nilou, efter at de to mødtes på en bjergvandring gennem fælles venner.

Fra Teheran – Nilou får et lift af en ven. Foto: Jens-Arne Sørensen.

Han sagde til mig på en restaurant i det centrale Teheran: ”Det skal nok gå det med at berolige og overtale min far,” da jeg talte med ham om en strategi for deres trakasserier op til det afgørende familieråd om brylluppet.

Det blev sidste gang, jeg mødte ham. Derefter fulgte dramaet og bruddet.

 

Hvad siger din søn?
I den iranske tradition – og forstærket af præstestyret i den islamiske republik – er selv dating også tys-tys og skjult for forældrene, også de moderne indstillede af slagsen. Alskens undskyldninger bruges, men det unge ugifte par må ifølge islam ikke være sammen på tomandshånd.

Men selvfølgelig sker det, når forældrene er ude, at de mødes hjemme. Mange stævnemøder foregår imidlertid ude i byen eller i bilen.

“Jeg mødte en gang min far, mens jeg gik tur med Hassan, og jeg blev helt stiv og frygtede et møgfald – selv om jeg var 39 år – men min far lod, som om han ikke så mig”, fortæller Nilou.

Hvis han ikke kan stå op mod sin far, så vil faderen blive ved at være en del af vores samliv – altid. Jeg kan ikke respektere det, så det er slut, selv om det var sørgeligt

Efter kort tid er det comme il faut, at man forloves med ring, og det kræver, at begge hold forældre introduceres til hinanden. Nilous møde med svigerforældrene, hvor brylluppet skulle aftales, gik skævt:

“Min forlovede og hans forældres møde hos mine forældre forløb helt katastrofalt. Hans far var virkelig streng og fortalte bl.a. om en tante i familien, der var ældre end sin tilkommende mand, og de fik aldrig børn, og manden endte med at være hende utro! Og så sagde min søster, som førte ordet, hen over hovedet på min far: `Hvorfor fortæller du den historie? Er vi her ikke for at afklare Nilous og Hassans bryllup?’

“Du antyder også, at hun er for gammel til at få børn. Hvad siger din søn om det her? Du har slet ikke ladet ham tale. Jeg synes, det er bedst, at du forlader vores hjem nu,’ sagde min søster. Derfra gik vores forhold i kludder, da vores to familier bagtalte hinanden. Det er anden gang, det sker for mig. Og det sker jævnligt for mange andre iranske kvinder. Ulykkeligvis,” siger Nilou.

Nilou har tacklet bruddet på sin egen overlever-måde:

”Hvis han ikke kan stå op mod sin far, så vil faderen blive ved at være en del af vores samliv – altid. Jeg kan ikke respektere det, så det er slut, selv om det var sørgeligt. Og vi hænger på lejligheden, som vi lejer ud, da den er et godt investeringsprojekt,” siger hun nøgternt. Men hun har stadig kærestesorg over bruddet. Især fordi Hassan netop har fundet en yngre kvinde, som han nu skal giftes med.

43 år og bor hjemme
Nilou bor hos sin ikkereligiøse 80-årige far, der stadig arbejder, og sin 71-årige mor i en stor lejlighed i det nordøstlige middelklasse Teheran. Hendes to søstre og bror er alle gift og har børn, så hun er nu den sjove enlige tante, der forkæler niecer og nevøer.

Men hun er langtfra alene. Over tre millioner uddannede iranske kvinder over 30 år er ikke gift ifølge det iranske justitsvæsens nyhedsbureau Mizan. Antallet vokser i takt med, at skilsmisse bliver mere almindeligt i den iranske urbane middelklasse, som udgør hovedparten af landets 82 millioner indbyggere.

Præsteskabet og ikke mindst de 12 gamle korankloge i den øverste myndighed, Vogternes Råd, der sætter regler og love for alt, understreger, at en kvindes bestemmelse er moderskab og børn

Og flere end 60 procent af de studerende på universiteter er kvinder, fordi selv traditionelle religiøse fædre tør stole på, at deres datters dyd passes godt på i den islamiske republik, selv om de unge kvinder bor og studerer i en millionby. Døtrene får smag for karriere og egen økonomi, der gør dem uafhængige af en værge (læs: en mand), hvilket ellers ifølge Irans Sharia-love er en uomgængelig del af den offentlige moral.

Præsteskabet og ikke mindst de 12 gamle korankloge i den øverste myndighed, Vogternes Råd, der sætter regler og love for alt, understreger, at en kvindes bestemmelse er moderskab og børn. Og de citerer profeten Muhammed, som sagde om sine egne ægteskaber (han havde angiveligt 13 koner): “Han, som ikke følger min tradition, er ikke min trofaste følger/discipel.”

Unge kvinder i Teheran. Foto: Jens-Arne Sørensen

Iran – det mest sekulære land
Efter nu 39 år med islamisk styre her den 1. februar er en meget stor del af iranerne ikkeudøvende muslimer.

Som den iranske advokat Shirin Ebadi, der fik Nobels Fredspris i 2003 og lever i eksil i London, sagde i Le Monde i september: ”Iranerne er et af de mest sekulære folk i Mellemøsten, fordi de ønsker stat og religion adskilt efter så mange år med præstestyret. Regimet misbruger islam til egen fordel.”

Og hvad angår det lovpåtvungne tørklæde, som også turister skal bære uden undtagelse alle steder, mener iranske kvinder slet ikke, det er deres største problem. Som Nilou og hendes veninde, Leila, forklarer over en cremet gul safran is på en smart café med ild i pejsen:

“Vores største problem i forhold til ligestilling er, at vi iranske kvinder har tredjerangsstatus ifølge Sharia, der overtrumfer civil jura. En kvinde arver traditionelt ikke noget, det går til brødrene. I tilfælde af skilsmisse kunne kvinden i princippet ikke få forældremyndighed over børnene. Det kan hun i dag, men kun hvis parret kan enes om det osv.”

Voldtægt og intet pas
“Det skændigste er, at hvis en iransk kvinde voldtages, går gerningsmanden fri for straf, hvis han gifter sig med sit offer. Og det sker faktisk, men han kan lade sig skille igen lynhurtigt”.

En iransk kvinde kan frit tage kørekort og åbne en bankkonto, men alle kvinder skal i dag stadig have deres fars eller mands underskrift for at få et pas til at rejse udenlands! Det er et kæmpeproblem! – ikke tørklædet

“Kvinden står tilbage med trauma, er gravid mod sin vilje, fraskilt og dobbelt uden ære og dermed socialt udskud. Tørklædet er en lille ting, you see?,” siger Leila med et fast blik.

De seneste tre år har der været debatter i parlamentet – der består af 17 kvinder og 273 mænd for at ophæve den kvindeundertrykkende lov, men uden held.

“En iransk kvinde kan frit tage kørekort og åbne en bankkonto, men alle kvinder skal i dag stadig have deres fars eller mands underskrift for at få et pas til at rejse udenlands! Det er et kæmpeproblem! – ikke tørklædet,” siger Leila og begge ryster på hovedet.

En anden helt iransk og shiamuslimsk “foreteelse” er midlertidige ægteskaber – sigheh: En mand kan gifte sig med en kvinde i nogle timer eller i måneder med islams velsignelse og lade sig skille igen. Det foregår i stor stil, især ved shiamuslimske helligdomme i byer som Qom og Mashad, hvor mange mandlige pilgrimme får ro “i sjælen” ved at indgå den slags korttidsægteskaber. Det er en art prostitution, for kvinderne får oftest penge for det.

Iranske kvinder taler overraskende frit om deres forhold og om sex. F.eks. fortæller Nilou, at hun ikke deler hotelværelse med sine kærester, når de var på ferie i f.eks. Tyrkiet, Malaysia eller Dubai:

“Nej, vi lejer en lejlighed, så er det ikke registreret, og ingen iranere ser og sladrer om os derhjemme – iranere kan være nævenyttige. Og ja, jeg ved godt, om Hassan skruer tandpastatuben til eller ej,” siger hun med et stort lidt genert grin, der betyder, at de har delt seng.

”Ja, gudskelov gør du det,” svarer jeg indforstået.

Nilou er stærk, smuk og uafhængig. Og single. Foto: Jens-Arne Sørensen.

Familierådet før bryllup
Når et par i Iran skal giftes, skal de to hold forældre mødes og blive enige om en del økonomiske aftaler. Det forventes, at bruden kommer med alt til et fuldt udstyret køkken med hvidevarer og kan møblere et helt hjem.

Gommen skal stille med lejligheden eller huset og en bil. Samtidig skal han stille en medgift – en slags hustrubidrag kunne man kalde det, hvis han forlader sin tilkommende og vil skilles. Den omregnes efter gammel tradition i guldmønter – en mønt har en værdi på knap 2000 kr. pr. stk. En familie kan aftale alt mellem 10 guldmønter – 20.000 kr. eller 300 – altså 600.000 kr.

Vi kvinder er stærke, uafhængige og erfarne både med at have et job og på livet, og vi vil have en mand, der kan leve med det. Men mange mænd er for vattede, og de ligger under for deres far, fordi vi alle bor hjemme til langt op i 30’erne

“Min søster, der er oversygeplejerske med 80 ansatte under sig, giftede sig ind i en meget religiøs (og rig) familie – religiøse er vi slet ikke. Hun fik det, der svarer til en million kroner aftalt ved sit bryllup. Og min søster har sjovt nok fået både sin religiøse mand og svigerfar til at drikke vin,” fortæller Nilou med et smil. Guldmønterne er en gammel tradition, men det kan blive alvor med pengebeløbet ved et brud, da kvinden skal have kompensation, understreger hun.

“Vi kvinder er stærke, uafhængige og erfarne både med at have et job og på livet, og vi vil have en mand, der kan leve med det. Men mange mænd er for vattede, og de ligger under for deres far, fordi vi alle bor hjemme til langt op i 30’erne. Der er virkelig et skisma mellem virkeligheden i Iran og traditionerne.“

Irans økonomi i krise
De store beløb betyder, at færre kan indgå ægteskab efter normerne, for i et sanktionsramt land er økonomien dårlig, da Iran siden 2007 har været isoleret internationalt også fra banktransaktioner.

Iranerne lever med en høj inflation, prisstigninger, stor ledighed. Officielt er ledigheden 10-12 procent, men eksperter taler om dobbelt så høje tal som 26-28 pct. for unge. Desuden er der høje bankrenter – udlånsrenten er mellem 14 i stats- og 20 procent i de private banker.

Sanktionerne, der blev lettet fra juli 2015, da Iran gik ind på at opfylde alle krav til atomaftalen, har ikke sat damp på kedlerne og skabt bedre økonomi og fremgang for flertallet. Det er en af grundene til de seneste protester i landet i januar.

Som den reformvenlige præsident, Hassan Rouhani, der blev genvalgt i maj har sagt: At forsøge at bremse brug af de sociale netværk på nettet svarer til at gå i krig med et træsværd

Sanktionerne umuliggør stadig, at man kan overføre penge til og fra udlandet, hvilket er en kæmpe hæmsko for landets økonomi, og internationale kreditkort er derfor ubrugelige i Iran. Man skal rejse med cash til trods for kontantautomater på hvert gadehjørne.

Teherans indbyggere er ofte elegante og velklædte. Foto: Jens-Arne Sørensen.

Uhyre velorienterede unge
Alle, der møder de unge iranere fra middelklassen, overraskes over, at vi er tankemæssigt totalt på bølgelængde. De er meget velorienterede og moderne i alle henseender, og de surfer på samme web tjenester og sociale netværk som alle andre – dog via proxy, der er genvejsbrowsere via servere uden for Iran, da både Facebook og Twitter etc. er blokeret af styret – selv om ayatollahen har en profil på begge.

Men som den reformvenlige præsident, Hassan Rouhani, der blev genvalgt i maj har sagt: “At forsøge at bremse brug af de sociale netværk på nettet svarer til at gå i krig med et træsværd.”

Der er kvinder, der bor alene i Irans millionbyer, og det sker ved, at de lejer boligen af nogen, de og deres forældre kender. For det er umuligt og nærmest utænkeligt for en enlig iransk kvinde at komme i betragtning til sin egen lejelejlighed eller at købe alene. Det sker kun i Teherans nordlige rige sekulære forstæder.

Nilou ville heller aldrig turde bo sammen med en kæreste uden at være gift, da politiet ville komme og kunne arrestere dem begge. Men mange lever dog sammen uden at være gift for at slippe for de nævnte dyre formaliteter omkring et bryllup. Det kaldes “hvide ægteskaber”, og dem kommer der flere af, ligesom der er flere skilsmisser.

Vi kan følge hele verden fra vores smartphones, og det står klart, at meget er nemmere og friere uden for Iran. Revolutionen har ikke ført noget godt med sig for os. Hvis et ord skal beskrive vores og andres tilværelse er det “stressfyldt”

Den iranske stat er karrig med at udgive statistikker, men den seneste fra 2015 oplyser, at antal indgåede ægteskaber faldt med 3,4 procent, men skilsmisseraten er steget med 4,6 procent oplyser det statslige nyhedsbureau IRNA. (Se faktaboks nedenfor)

Irans unge som er født efter revolutionen i 1979 – de udgør over 50 millioner af befolkningen på 82 millioner – har ikke oplevet andet end den islamiske republik, spørger ofte: Hvad var det med den revolution? Som to mandlige nyuddannede arkitekter, Mohamed og Reza på en kaffebar i Isfahan rammende sagde til mig:

”Vi kan følge hele verden fra vores smartphones, og det står klart, at meget er nemmere og friere uden for Iran. Revolutionen har ikke ført noget godt med sig for os. Hvis et ord skal beskrive vores og andres tilværelse er det “stressfyldt” – økonomisk, moralsk, socialt, karrieremæssigt,” siger Mohamed, og Reza nikker samstemmende.

Skribenten har ændret personernes navne af hensyn til deres privatlivs fred. Men alle personers fulde navne er redaktionen bekendt.

Topbillede: Jens-Arne Sørensen.

POV betaler ikke sine skribenter – endnu. Men hvis du har nydt reportagen fra Teheran, kan du sende et beløb til Jens-Arne Sørensen via hans MobilePay på 2726 8290

FAKTA OM IRAN

Alder for ægteskab
I 1962 blev det besluttet af shah Mohamed Reza Pahlavi, at ægteskabsalderen for piger og drenge skulle hæves fra ni år for piger og 15 for drenge til henholdsvis 15 og 18.
I 1979 efter revolutionen blev det igen 9 år for piger og 14 for mænd.
I 2002 blev det hævet til 13 for piger og 15 for drenge, men kun få i dag i Iran blandt landbefolkningen gifter sig før begge parter er 18 år. 
Faktisk er giftealderen i praksis meget højere.
Ægteskabsalderen var i snit i 2015 var 29 år for mænd og 24 for kvinder oplyste NORC – Irans Nationale Civil Register.

Kilde: Alef.ir  januar 2016

Indgåede ægteskab og skilsmisser
2010-11: 891.000 par blev gift
2014-15: 724.00 par blev gift
1996-97: 37.000 par blev skilt
2014-15: 163.000 par blev skilt

Kilde: fardanews.com 2016

Singler
11 mio. iranere i alderen 20-34 har aldrig været gift (2016)
I Teheran (15 mio. indbyggere):
En mio. unge mænd mellem 15 og 39 var single i 2011.
790.000 mellem 15-39 var gift.
840.000 kvinder mellem 15-39 var single
En mio. kvinder mellem 15-39 var gift

Kilde: NORC – Nationale Civilregister / fardanews.com januar 2016

Irans mange paradokser
Efter 2500 års monarki og brutal jagt på kritikere og venstreorienterede flygter shahen i januar 1979. Et nyt brutalt styre med ayatollah Ruhollan Khomeini begynder i februar 1979. Og varer stadig med ayatollah Ali Khamanei.
Mange sekulære og venstreorienterede intellektuelle støttede revolutionen mod shahen. De havde bare aldrig regnet med, at det ville udarte til et forbenet brutalt shiamuslimsk diktatur.
Iranerne stemmer i stort tal til valgene, men det er 12 gamle shia-teologer, der udgør Vogternes Råd, der bestemmer på hvem og hvad linje alle skal følge.
I 2009 begyndte det persiske forår – to år før det arabiske – med den Grønne Bevægelse, der stod for reformer og så ud til at vinde valget. Da den siddende præsident Ahmadinejad alligevel vinder, angiveligt ved fusk, slår regimet hårdt ned på den grønne reformopposition og fængsler dens ledere, og mange bliver skudt, dræbt og forsvinder i gadekonfrontationer.
Siden er desillusion, paranoia og opgivenhed sat ind. De seneste dages protester er små i forhold til 2009.

Jens-Arne Sørensen
Journalist og rejseleder

Jens-Arne Sørensen (f. 1963) er journalisten og har et  bifag/bachelor i fransk fra Aarhus Universitet 1986.
Uddannet journalist fra DJH 1992 efter et Erasmus-program i international politik, EU-jura og EU-forhold 1991-92 på School vor Journalistiek i Utrecht, Holland.  Journalist på Ritzaus udlandsredaktion 1994-99, heraf to år som Ritzaus korrespondent i Barcelona. Desuden bl.a. job på Jyllands-Posten, redaktionschef på TV2’s Morgen-tv og pressemedarbejder i Europa-Parlamentet i Bruxelles/Strasbourg. Og senest 12 år på Information som redigerende og skrivende af og til fra bl.a.  Spanien, Algeriet og Tunesien.  Siden 2004 har Jens-Arne redigeret udlands- og forsider på dagbladet Information. Han er medforfatter til Barcelona-guiden "Vide Verden Barcelona" og taler 7 sprog. Jens-Arne efterlever princippet om at besøge et nyt land hvert år. Det har bragt ham til 60 lande, hvor de fleste ligger i Europa, Syd- og Mellemamerika, Nordafrika og Mellemøsten. Han har også boet i Barcelona, Utrecht og Bruxelles. Når Jens-Arne er på rejse, interesserer han sig for historie, arkitektur, kunst og ikke mindst den lokale mad. Naturen - som bjerglandskaber, gletchere, ørkener og vandfald slår dog ofte de fleste menneskeskabte vidundere. Med egne ord er han for rutineret til at tro på, at alting nok skal gå af sig selv. Men han er en nysgerrig optimist, som har lært, at selv når alt ser sort ud, er der en løsning. Når Jens-Arne ikke rejser verden rundt, bor han i København. Som rejseleder arbejder han for bureauet Viktors Farmor - det kan man se mere om her.
Hvis man nyder Jens-Arne Sørensens artikler kan man betale ham via hans MobilePay på 2726 8290
Foto: Jakob Dall.

Kategorier