mm

Cathrine Rygaard Rasch

Cathrine Rygaard Rasch (f.1979) er underviser i gymnasiet, skribent for Dansk Kvindesamfunds kønspolitiske blog F-frekvensen og løbende bidragyder til dansk-, tysk- og mediefaglige tidsskrifter. Cand. mag. i tysk og dansk fra KU og Universität Hamburg med speciale i film. Bosat i København og totalt til fals for alle områder, der berører litteratur, feminisme, porno, film, ungdomskultur og visuel kultur. Og Tyskland. Hvis du vi bidrage til Cathrines arbejde herinde kan du sende hende et beløb på hendes MobilePay: 51301116

Se alle skribentens artikler

Ingvild Lothe: Onani+Läkerol+Norge

LYRIK – Det er vinter. Du keder dig. Det nærmer sig apati. Du kan godt lide Norge. Mød Ingvild Lothe! Her læser den unge lyriker af sine tekster. Cathrine Rasch introducerer og fortolker. Foto og video: Anastaija Kiake // COMA.

Velkommen til et gurlesque* univers af alderdomslængsel, melankoli, overraskende humor og en næsten Houellebeqsk apati, der vil få dig til at længes efter at være olding, ønske at du havde sagt Simba til nogen, der havde efterladt sæd i dit ansigt eller at have en tante Olivia.

(*Begrebet gurlesque er en syntese af ordene girl, grotesk, burlesque og carnivalesque og er en slags overspillet pigethed, der destruerer og underminerer tanken om det pigede, mens det udfoldes, red.)

Her følger fem Ingvild Lothe-citater sorteret efter subjektiv tematisk vinterrelevans og tre små oplæsninger – eksklusivt for POV International – til at få dig gennem vinteren på realistisk apatisk vis.

Læs og lyt, hvis du også tit har lidt lyst til at pule og lidt lyst til at dø, eller hvis du heller ikke forstår, hvorfor du er så trist, når du er så sød.

Soveværelset

Da jeg sa jeg var et dyr i senga
Mente jeg et dovendyr
Beklager misforståelsen

Ingvild Lothes små udfald har ofte humoristisk karakter men aldrig uden en vis kant, som når hun tørt konstaterer, at ”jeg føler meg ofte misforstått i situasjoner”. Lothe leger løbende med forventningen, også den seksuelle, men punkterer den igen og igen som ovenfor, og hvem kan ikke være med på forventningsafstemningsproblematikken i det moderne konkurrencesamfund? Nej, vi er ikke alle vilde dyr i sengen, beklager. Lothe formår i øvrigt også at transformere det trivielt-pornografiske ved at have sæd i ansigtet til en virkeligt sjov lille hommage til Disneys Løvernes Konge: ”Cumshot rett i fjeset, selvfølgelig ble jeg forbanna, så jeg tok meg til ansiktet, samlet spermen mellom fingrene, og med en teatralsk bevegelse, gned jeg hånda over panna hans, og hvisket, simba”. Et ”cumshot rett i fjeset” vil aldrig helt være det samme igen.

Dit udseende

Jeg er sykt pen i udlandet

Lothe er både koketterende og destruktiv i sin måde at præsentere en ung kvindes gang i verden.

Hun er koketterende, fordi hun godt kan fremskrive den forventede pigefigur – ung, smuk og med fødedygtige hofter: ”En gang sa legen min at jeg hadde perfekte fødehofter. Jeg vet ikke hva han mente med det, men gjorde det klart at jeg ikke ville gi ham noe barn”.

Hun er destruerende, fordi hun i samme bevægelse ikke er bange for at risikere og relativere denne forestilling ved at skrive åbent om selvbevidsthed, melankoli, apati, seksualitet og dermed pille ved forestillingen om det pigede. Det er megahumoristisk og megasørgeligt, ligesom den billedlige side af universet er både sjov og trist på Lothes Instagramprofil Ingentingfancy

Gud

Jeg vil at gud skal like meg som noe mer enn en ven

Ingvild Lothe er vokset op i det såkaldt norske Bibelbælte, hvilket i en dansk kontekst er en relativt fremmed erfaring. Det ændrer ikke ved, at udsagn som ”jeg tror ikke på gud, men jeg håper” nok er en ret fælles ide. Lothe er ikke religiøs, men beskriver, at gud spillede en ret stor rolle i hendes barndom, fordi hun meget gerne ville være venner med ham, og det var lidt svært.

At gud herefter skal kunne lide hendes figur ”som mere end en ven” peger på hele den moderne vestlige kulturs optagethed af at være noget særligt, af at ville ophøje alt til relation og af det grundlæggende ønske om at blive set og accepteret og muligvis begæret af alle, også selveste den almægtige.

Hvem vil ikke gerne være særlig, også for en eventuel gud, altså bare for en sikkerheds skyld? Så overgiv dig endelig til dette udsagn, der både er håbefuldt og sikkert umuligt og derfor ret frustrerende, men sådan er det.

Internettet

Internett har ødelagt livet mitt
Ingenting berør meg lenger
Jeg vender meg mot verden, jeg vender ryggen til
Står opp og tenker; faen, våkna opp i feil liv igjen

Ok, indrømmet, vinteren er nok ikke den eneste sæson for internettet som syssel, men det er måske i de kolde vintermåneder, at du især tager dig selv i at bruge timer på at surfe rundt i ligegyldigheder, der efterlader dig handlingslammet og fremmedgjort for verden?

Lothes påstand om, at internettet har ødelagt hendes liv, spejler den lede, som vi alle står over for, når vi oplever informationsoverload. Der står noget om apati i alle anmeldelser, siger jeg. Og tilføjer, at en af mine medlæsende gymnasieelever kalder Lothe for ”nonchalant apatisk”. Lothe indrømmer: ”Men jeg ville sige, at jeg har været det i højere grad end nu, men ikke så meget længere. Tidligere brød jeg mig ikke rigtigt om noget, og sådan var det ganske længe, så jeg kender jo følelsen, men jeg prøver at være mere positiv.”

Lothes apati rækker dog langt ud over den private. Hun beskriver, hvordan hun og hendes generation (Lothe er født i 1990) meget gerne vil være verdensmedborgere, men at hun efter at have læst alle aviser i en periode var nødt til at holde op. At de uendelige nyhedsstrømme gør hende trist. At internettet både er et kæmpe mulighedsrum for aktivisme og kunst, men at parallelvirkeligheden også forbliver en parallelvirkelighed, som er svær at være i og udenfor på en gang. Det er vigtigt og også vigtigt at tale om.

Din alder, sex og død

Jeg burde hatt mer sex som barn.
Jeg hadde en fantastisk krop

Litt lyst til å pule, litt lyst til å dø…er den sigende titel på Lothes debut, som kan downloades gratis på dette link.

Sex og død på norsk betyder melankoli, barndomssværmere og alderdomssværmeri, samt langsomme penetreringer der minder om omsorg.

Barndomssværmeriet har hos Lothe en indbygget seksualisering, så vidt at Lothes figur må råbe, ”jeg hater voksne kropper og at jeg har full forståelse for pedofili”. Denne metafor for længslen efter barnets krop sættes i en finurlig ramme af optagetheden af figurens næsten 100 år gamle tante Olivia, der dyrker sex med sin hjemmehjælper trods sin knogleskørhed og fremskredne alder … Lothe viser sin læser, at alt den voksenhed, der ligger mellem barndommen og alderdommen, godt kan være lidt besværlig, og det har du, kære læser, sandsynligvis også opdaget. Det befriende ved at læse Lothe er hendes ublu længsel efter en fortid og fremtid (barndom/alderdom), hvor der ikke forventes det samme som i den voksnes verden. Og som ikke har noget at gøre med den reelt smertelige barndom, hvor ”pappa slår mamma”.

Den 27-årige forfatter siger selv, at der er noget befriede i tanken om at være en gammel dame, der ikke skal være pæn eller leve op til kvindeidealet, som i sin kerne har noget seksuelt over sig. På en måde er det naivt, men på den anden side er det også en ret essentiel erfaring, der særligt blev sat i perspektiv af #Metoo, hvor forfatteren meget hurtigt greb til pennen og på sin egen FB-side åbent skrev om de overgreb, hun selv havde været udsat for i sit liv.

Ingvild Lothe (f.1990) udgav i 2015 digtsamlingen Litt lyst til å pule, litt lyst til å dø (AFV PRESS 2015) og Hvorfor er jeg så trist når jeg er så søtt (Kolon Forlag 2016). Titlerne er ikke oversat til dansk (men udkommet på svensk og snart på tysk), men danske læsere kan sagtens være med.

Ingvild Lothe er i færd med at skrive en roman om havfruer, der udkommer foråret 2018. Hendes instagramprofil Ingentingfancy: følges af ca. 1800 personer og udgør en fin, lille visuel indgang til hendes univers. Stilmæssigt slægter hun både danske Caspar Eric og Sofie Diemer på, og tematisk deler hun det gurlesque med også danske Cecilie Lind.

Foto: Anastasija Kiake / COMA
Video, redigering, tekstning, Anastasija Kiake / COMA

Kategorier