mm

Maiken Skeem

Maiken Skeem er 46 år, journalist og kommunikationskonsulent. Sammen med sin familie er hun flyttet tilbage til Danmark fra en fransk landsby tæt på Genève. Maiken har af flere omgange boet i Frankrig, men også i Bangladesh, Cambodja og Myanmar, hvorfra hun har skrevet for danske medier og været konsulent for Folkekirkens Nødhjælp.
Maiken er uddannet cand. mag i fransk og kommunikation. Efter flere år som kommunikationsmedarbejder i både humanitære organisationer og i medico- og medicinalbranchen, er hun nu journalist på fuld tid og med hele hjertet. Her på POV.International skriver Maiken ofte om Frankrig - og gerne om religion, tro, etik og ligestilling.
Kunne du lide, hvad du læste, satte det nogle tanker i gang – er du velkommen til at lægge et bidrag på Mobilepay: +45 2222 2636

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Maiken Skeem
på Mobile Pay: 22 22 26 36

Ingen barsel til schweiziske mænd

Det schweiziske parlament stemte i denne uge nej til et forslag om to ugers betalt barsel til nybagte fædre. Alpelandet lever dermed op til sit rygte, som et af de lande i Europa, hvor ligestillingen mellem kvinder og mænd har særligt trange kår.

 ”At stifte familie, og få børn er folks eget ansvar. Det blander staten sig ikke i.” Sådan lyder en af forklaringerne fra den schweiziske regering, som i denne uge nedstemte og skrinlagde et forslag om, at de schweiziske fædre fremover bør have ret til to ugers betalt barsel. Fædrene må fortsat nøjes med at nyde deres nyfødte i fulde drag blot én enkelt dag betalt af staten, før de igen bliver kaldt tilbage på deres pinde.

Det britiske magasin The Economist udråbte i marts i år Schweiz til at have Europas mest diskriminerende arbejdsmarked, når det handler om ligestilling mellem kønnene. En tvivlsom ære.

Undersøgelser viser, at den schweiziske befolkning generelt er uenig i den politiske beslutning om nul barsel til fædre. Otte ud af ti schweizere ville nemlig stemme for to ugers betalt barsel, hvis de blev spurgt. Nogle private virksomheder tilbyder også for egen regning mellem ti og femten dages barsel til fædre. Men regeringen i Bern er altså hverken enig med flertallet af befolkningen eller med det ukendte antal private virksomheder, som går foran i forsøget på at skabe bedre forhold for barslende fædre.

Schweiziske kvinder har ret til 14 ugers barsel med 80 procent af deres løn. I Danmark har kvinder til sammenligning ret til 52 ugers barsel, og minimum 18 uger med barselsdagpenge.

Ulige løn

I et land, hvor der ikke er tradition for at sende sine børn i institution – også fordi det er ekstremt dyrt sammenlignet med resten af Europa – vælger de fleste familier, at kvinden må forlade arbejdsmarkedet, når familien vokser fra to til flere. Schweiziske forældre bruger i gennemsnit 30 procent af deres samlede indkomst på børnepasningstilbud.

Og det giver faktisk god mening, at det er kvinderne og ikke mændene, der forlader arbejdsmarkedet for at passe børnene: De schweiziske mænd tjener nemlig i gennemsnit omkring 21 procent mere end kvinderne for at udføre det samme stykke arbejde.

De schweiziske kvinder er desuden – modsat kvinderne i de fleste andre lande i Europa – ikke så godt uddannede som mændene. Kun 12,5 procent af de schweiziske kvinder har en længere videregående uddannelse.  Derfor er det for mange familier det oplagte valg, at det er dem og ikke mændene, der dropper job og ambitioner, når de stifter familie.

Lavstatus og social stigmatisering

Strukturerne i det schweiziske samfund er i det hele taget stærkt konservative og traditionsbundne. I et land, hvor kvinderne først fik stemmeret i 1971, har ligestillingen stadigt vanskelige kår. Det giver sig for eksempel udslag i, at det er særdeles udfordrende at kombinere familie og karriere, selv for dem, som har det økonomiske overskud. For eksempel er der stadig ikke mange schweiziske skoler, som tilbyder frokost. De sender traditionen tro børnene hjem til mødrenes kødgryder. To timer senere skal børnene følges tilbage til skolen for at genoptage undervisningen. Noget som gør det særligt vanskeligt for kvinden at passe et job.

Desuden er der i Schweiz en vis portion lavstatus forbundet med ikke selv at have mulighed for at passe sine børn. Traditioner med dybe rødder og social stigmatisering af de forældre, som benytter kollektive, statslige foranstaltninger som kantineordning og fritidshjem er ikke helt usædvanlig.

Kvinder på deltid

Den forkromede model med to fuldtidsjobs og institutionspladser, som de fleste danske børnefamilier udlever, er altså ikke særligt udbredt i Schweiz. Når børnene er små, træder den schweiziske kvinde typisk hamsterhjulet i hjemmet. Senere, når børnene når skolealderen, finder hun måske et deltidsjob.

Hvis man søger på diverse jobportaler i Schweiz, er det tydeligt, at der eksisterer et helt unikt marked for deltidsjobs. En enkelt schweizisk portal lever fænomenet helt ud og kalder sit site ’job-til-mor’. Portalen har specialiseret sig i udelukkende at formidle deltidsjobs til kvinder. I Schweiz er omkring 60 procent af alle kvinder på arbejdsmarkedet på deltid. Til sammenligning arbejdede 40 procent af de danske kvinder i 2013 på deltid.

Det britiske magasin The Economist udråbte i marts i år Schweiz til at have Europas mest diskriminerende arbejdsmarked, når det handler om ligestilling mellem kønnene.

En tvivlsom ære.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du alle links til vores nye artikler.  Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget.

Hvis du nyder mine artikler, kan du også betale mig direkte for mit arbejde. Donér, hvad du selv synes er rimeligt. Eller lad være, det er ganske frivilligt. Mit MobilePay nummer er: 28890345

Du kan kontakte Maiken direkte på www.maikenskeem.com

Topfoto: Flickr.com/Creative Commons: Need2CPhotography

 

 

 

 

 

Kategorier