mm

Thomas Milsted

Thomas Milsted er forfatter og rådgiver. Er medlem af Dansk Journalistforbund og har skrevet adskillige bøger og artikler om og omkring det psykosociale arbejdsmiljø. Har i mere end tyve år arbejdet som rådgiver og foredragsholder. Tidligere leder af Center for Stress og Trivsel A/S, nu freelance og Generalsekretær i Stresstænketanken. Sidder og har siddet i diverse tænketanke med hovedvægt på at få løst stressproblematikker i danske organisationer og samfundet generelt.

Har blandt andet udgivet: Stress. Sådan tackler du det. (1999) Børsens Forlag. Stress. Grib chancen for et bedre (arbejds)liv. (2006) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Lykke. Er der en vej til det gode liv? (2008) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Trivsel. En guide til motivation og arbejdsglæde. (2009) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Ned og op med stress. (2011) En samtale-bog med Pernille Rosenkrantz-Theil. Gyldendal. Arbejdsglad. - sådan skaber du bedre resultater med glade medarbejdere. (2014) Gyldendal. Skab værdi med trivsel og empati. (2015) Gyldendal. Stedbørnene. En guide til sammenbragte familier. (2015) People´s Press. Stresset. (2017). People´s Press. Mobile Pay: 31418376

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Thomas Milsted
på Mobile Pay: 31 41 83 76

Illusionernes fest

Det er en gammel “dame” jeg besøger i disse dage. Cannes Filmfestival er blevet 70, men det mærkes ikke. Hele byen fester, og langs Boulevard de la Croisette dunker ungdommelige toner ud af gigantiske højttalere, mens mørke jakkesæt følges af kvindelige kreationer på speed.

De kendte holder sig i skjul, mens de, der vil være kendte traver Croisetten tynd for at gøre sig lækre for de tusindvis af sultne kameraer.

Jeg er jo ikke Kim Skotte og på ingen måde vant til at bevæge mig på de bonede boulevarder. Jeg har svært ved at holde koncentrationen på kanten af en swimmingpool

Jeg har trukket mig lidt tilbage fra myldret og de ufremkommelige boulevarder og sidegader. Har fundet en lille swimmingpool, som åbenbart er et must som location, hvis man skal interviewe en af de tunge drenge.

At finde en swimmingpool på disse kanter er dog på ingen måde den store udfordring: Som blå trampoliner i danske ligusterkvarterer, ligger disse klorinfernoer med usvigelig sikkerhed hos alle de velbjergede franskmænd som stadig tør besidde fast ejendom her i Front Nationals højborg.

Producer af Gud nåde

Jeg har sat Jacob Jarek, som vandt årets IB-pris 2016, stævne for at få en snak om film.

Han er altså ikke en Hr. Hvemsomhelst, for IB-Prisen uddeles af Danske Filminstruktører til ”vovemodige, nytænkende, risikovillige, anarkistiske – og møgirriterende – entreprenører, med minus-angst for at blive upopulære og frem for alt med et stort bankende hjerte for film og hele det besværlige slæng af selvoppustede egoer, der nødvendiggør filmenes frembringelse” – som instruktørerne selv skriver på deres hjemmeside.

Jacob Jarek. Foto: Profile Pictures.

Og, ingen tvivl, Jacob Jareks hjerte banker for filmen. Han er producer, uddannet fra Filmskolen, og hans produktion tæller allerede film som actiondramaet Underverden, som gik rent ind hos publikum, fik topanmeldelser, blandt andet i Soundvenue, som udnævnte den til det bedste actiondrama siden Pusher.

Se traileren her:

Listen tæller også Blandt mænd og får, Shelley og Weekendfar, der også er prisbelønnet. Hans seneste film 3 ting, hvor Birgitte hjort spiller overfor Nicolaj Coster-Waldau, har netop haft premiere, og hans næste store satsning er Valhalla, som han er lidt hemmelighedsfuld omkring. Han kan dog afsløre så meget, at det bliver Fenar Ahmd som skal instruere. Samme mand som instruerede Underverden.

Produceren er filmens usynlige mirakelmager

Jacob Jarek er partner i Profile Picture, og som producer er man den, som sidder med det egentlige ansvar. Uden producer ingen film. Det er produceren, der skal tro på filmen, finde pengene og ikke mindst holde styr på en hob kreative mennesker, hvis realisme, når det kommer til at overholde stramme og ofte små budgetter, kan ligge lidt tungt.

Jeg spurgte ham om, hvad man egentligt helst vil spørges om, når man er producer.

Jeg er jo ikke Kim Skotte og på ingen måde vant til at bevæge mig på de bonede boulevarder. Jeg har svært ved at holde koncentrationen på kanten af en swimmingpool. Jeg er ikke trænet i at abstrahere fra et mylder af tjenere, der konstant tilbyder eksotiske drinks, eller meget unge kvinder i sparsom beklædning, som spejder efter ældre mænd der kunne få betydning for deres naive fremtidshåb.

”Jeg synes selv, det er ret spændende at høre om, hvordan filmprojekter starter; hvor ideerne kommer fra, og hvordan de er blevet til, så det er det da sjovt at blive spurgt om”, fortæller han

Jeg kommer jo heller ikke fra en avis, som er villig til at spendere pænt store summer på at dække en begivenhed i underholdningsbranchen. Og først og fremmest er jeg ikke filmanmelder og alt i alt på temmelig gyngende grund i filmskriveriet. At storelske film kvalificerer som bekendt ikke en til også at kunne skrive om det.

Og lad os bare være ærlig: var det ikke fordi, Jacob Jarek er min svigersøn, og jeg i virkeligheden kun er i Cannes for at passe hans datter, mit barnebarn, var dette interview nok aldrig kommet i stand.

Om han overhovedet kender POV International, er jeg for forfængelig til at spørge om. Men at misse chancen for at interviewe en upcoming star i filmbranchen ville trods alt være for dumt. Og med Jacob Jareks arm lettere omvredet forventer svigerfar nogle svar.

”Jeg synes selv, det er ret spændende at høre om, hvordan filmprojekter starter; hvor ideerne kommer fra, og hvordan de er blevet til, så det er det da sjovt at blive spurgt om”, fortæller han. Så hvad er mere naturligt end at spørge ind til en af hans til dato mest succesrige film, Underverden.

Hvor virkeligt er virkeligt

Underverden var en barsk og rystende film. Og jeg spurgte Jacob om, hvor tæt den egentlig ligger på virkeligheden, og om man som producer ikke løber en stor risiko ved at bevæge sig ind i et miljø, hvor der reelt kan være ret så farligt.

Fiktionsfilmen er lavet for at underholde. Set fra et aktivistisk synspunkt tror jeg ikke film er det mest oplagte medie for at skabe radikal, pludselig forandring eller sætte en dagsorden

Det er en film, som tager udgangspunkt i nogle virkelige oplevelser, men virkeligheden er omarbejdet, så den passer ind i en filmfortælling, så da vi lavede filmen, lå vi ikke specielt tæt på virkeligheden – det hele var planlagt og konstrueret”.

“Man kan sige, at på den måde er filmen personlig for instruktøren, dog ikke privat udleverende. Metoden under optagelserne har rigtignok været at opsøge nogle rigtige locations og inddrage miljøerne omkring dem ind i filmen, for at opnå en autenticitet, men aftalerne med miljøerne har altid været godt planlagt og aftalt på forhånd, så der ikke skulle opstå uventede situationer“.

Stemningers mekka

Cannes er big business, glem alt om følelser og stemninger. Et publikum er parat til at lægge store summer for at se det liv, de aldrig kommer til at leve. Eller andet for socialt indignerede film, hvor empatien kun rækker til at ryste på hovedet efter forestillingen i stor medfølelse over, hvordan andre mennesker lever længere nede af rangstien.

Alle har brug for at blive bedraget, men mit sidste spørgsmål til Jacob Jarek går på, om man egentlig kan rykke noget med film. Om film kan være med til at forandre verden?

Fiktionsfilmen er lavet for at underholde. Set fra et aktivistisk synspunkt tror jeg ikke, film er det mest oplagte medie for at skabe radikal, pludselig forandring eller sætte en dagsorden. Selv om nogle film kan gøre det, og for det meste er det dokumentarfilm, så tilhører det sjældenhederne,” indleder han og uddyber:

“Men film afspejler det samfund vi lever i, og kan være med til at påvirke holdninger ved blandt andet at skabe forbilleder. Hovedpersonen i Hunger Games for eksempel er ung kvinde, noget vi accepterer som helt normalt, men når en ung publikummer i for eksempel Saudi-Arabien ser filmen, så bliver der måske plantet nogle tanker i hovedet på vedkommende som på den lange bane kan betyde noget for eksempelvis ligestilling”.

Med det svar gik jeg tilbage til mit hotel. Og kunne ikke lade være med at tænke på, om alle de kvindehelte, vi ser på film i disse år, også er skabt for at drille hele den arabiske verden.

Men jeg tænker også på, hvor livsbekræftende det er at være morfar. At være så privilegeret, at kunne tilbringe en hel uge med et helt lille nyt menneske, hvor livet kun er processer, og ikke stressede mål der hele tiden skal nås.

Når det det kommer til alt, har det lille menneske, mit barnebarn, lært mig, at man aldrig kan gå for langsomt, og at livet også er et sted, hvor det er vigtigt aldrig at glemme at være nysgerrig. At livet må være lidt som at lave film.

Se traileren til Jacob Jareks nyeste film “3 TING”, der havde premere i Danmark 18. maj her:

Hovedillustration: By tangi_bertin (originally posted to Flickr as Derrière …) via Wikimedia Commons.

Kategorier