Hvorfor blive inde, når alt håb er ude – uge 3 i haven og drivhuset

af

Vi lever i interessante tider. Menneskemængder marcherede i aftes og i nat i gaderne verden over i antal som ikke er set siden 1970erne. For ganske enkelt at kræve fundamentale menneskerettigheder.

Man kan simpelthen ikke forstå, at verden anno 2017 går tilbage, i stedet for frem. At en amerikansk præsidents første handlinger bliver at undgå at mennesker får sygeforsikring, at undgå at homoseksuelle får rettigheder, at undgå at religioner behandles lige, at undgå at farvede og kvinder skal behandles ligesom hvide mænd eller at undgå, at klimaforandringerne tages alvorligt.

Tænk engang. Med alt hvad vi ved. Og med alt hvad vi ved om, hvordan verden bliver bæredygtig.

Man må enten blive dybt deprimeret og ked af det. Eller blive aktivist og advokere for klimaet og menneske-rettighederne. Og ind i mellem protesterne må man forsøge at bevare fatningen og forstanden.

Jeg kender intet bedre sted at gøre det, end udendørs og i haven. Det er derfor, jeg er at finde i haven fremover.

 ”Hvorfor blive inde, når alt håb er ude?”.

Eller som Germaine Greer (f.1939) – en af de mest indflydelsesrige feminister i vor tid – har sagt det: ”A garden is the best alternative therapy”.

Crowdfunding! Tak! Mobilepay 21435463.

Således opmuntret skal vi i haven igen i dag. Læs forudgående afsnit her:

Uge 1 her: http://pov.international/denne-uge-haven-uge-1-med-signe-wenneberg/

Uge 2 her: http://pov.international/de-bedste-steder-finde-fro-haven-uge-2/

Vi kan gå derud med ordene fra Thomas Jefferson som var Amerikas tredje præsident og meget glad for havebrug og landbrug. Jefferson (f. 1743) var en af “The Founding Fathers” bag uafhængigheds-erklæringen (herunder afsnittet  “at alle mennesker er skabt lige”) og han siger dette om mennesker, der dyrker jorden, som nok er værd at bemærke:

 “Cultivators of the earth are the most valuable citizens. They are the most vigorous, the most independent, the most virtuous and they are tied to their country and wedded to its liberty and interests by the most lasting bands”.

UDE I MIN HAVE

Vejret har slet ikke været så slemt i ugen, der er gået. Det har endda på gode dage været lunt. Der har været tyk tåge, som var så fugtig, at det så ud som om det havde regnet på alting. Men der har også været dage med sol. Min søn og jeg har spist vores første morgenmad udendørs på bænken foran huset. Vi havde ikke engang en dyne med derud.

Og jeg har gået nogle lange ture i solen og tænkt, at det føltes som marts. Ture kan anbefales!

Mange mennesker tilbringer meget tid indendørs i motionscentre og synes det er skønt. Men måske kan det kombineres med gåture? Ikke bare sådan noget sjatpis med en hund nede på hjørnet. Men ud at opleve søer, kyster, bakker, skove og jorde, så det kan mærkes i hofterne og mavemusklerne, når man går. Skoven dufter. Jorden dufter. Fuglene synger helt anderledes nu i uge 3 end i uge 1. Lyset tiltager hver dag. Det er umuligt ikke at finde noget, at blive opmuntret over, når vi sådan går imod lysere tider.

UGENS MEST POPULÆRE BILLEDE PÅ MIN INSTAGRAMPROFIL

Drivhuset i januar 2017. Bordet er fra storskrald. Drivhuset er fra Juliana/Gabriel Ash og lavet af duftende cedertræ.

De første erantis og vintergækker er kommet op og grene kan drives frem indendørs. I haven er der altid glæde kombineret med ængstelse. For straks man har glædet sig over at vintergækkerne er fremme, tænker man ”åh, nu må vi ikke håbe der kommer en omgang hård frost på bar jord”. Det vil være svært for de mange skud – fra mange forskellige forårsbebudere – der er tidligt oppe. Bedre, hvis der kommer et tykt lag sne først, så er der i det mindste den beskyttelse.

Vintergækker i januar. Kan måske dækkes med blade, hvis det bliver hård frost.

Nu vi taler om sne. Forleden var vi til åbent hus på et gymnasium og vi holdt tilfældigvis ude foran vores gamle hus og vores gamle have. Så mange minder! (Vi flyttede den 15.februar 2016). Min søn (som er 16 år) og jeg gik derfor ad hans gamle skolevej mod gymnasiet og talte om dengang, der lå sne i tre måneder i træk. Vi kunne gå der hver eneste dag med en bobslæde på fortovet.

I år har der næsten ikke været sne. End ikke nok til en kælketur her på Sjælland. Men der har været to perioder med hård frost. Heldigvis, for frosten går ud over myggebestanden.

UGENS BOG

Claus Dalbys bog om drivhuse er en ordentlig mursten. Han har været grundig og har gjort sig umage med at tage rundt og fotografere alle mulige drivhuse. Det er meget inspirerende. Anbefales!

UGENS SPØRGSMÅL – HVORDAN MED DRIVHUS

Foto Thomas Van der Veer, september 2016

Kristina Hobbs fra Helsinge ønsker sig et drivhus og har skrevet en masse spørgsmål til mig i den forbindelse. Jeg har taget mig af fem af dem her i havebloggen, fordi det er spørgsmål som mange stiller og ønsker sig svar på.

Der er en god grund til, at jeg svarer på drivhus-spørgsmål netop nu. Januar er starten på haveåret. Haveåret bliver markant bedre med et drivhus. Fordi man kan dyrke fra slut-februar til start-december med et drivhus. Man bliver også gladere med et drivhus. Fordi det fungerer som et lysterapirum. Man kan være udendørs selv når det regner. Det kan være et ”eget værelse” for mænd og kvinder, der kan gå derud med en bog og væk fra de larmende børn (jamen, sådan er det). Og så kan det være et herligt rum for afslapning. Man skal frem for alt drive den af i et drivhus, synes jeg.

Hvis der skal bygges eller bestilles et drivhus, er det rigtig godt at gøre det nu. Her i starten af året.

Er det dyrt med drivhus, vil nogen straks spørge. Som alt andet er det et spørgsmål om prioritering. Om at veje glæde op mod penge. Om at sige “hvad er vigtigt for mig at bruge penge på”? For mig personligt, så har der i mine haver aldrig været noget, jeg hellere har villet bruge penge på, end planter og et drivhus.

Da jeg flyttede til mit gamle hus, byggede jeg et stort drivhus, før jeg havde budget til nyt badeværelse (der var hul i gulvet i det gamle). Da jeg overtog den grund, hvor mit sommerhus nu står, byggede jeg drivhus før ALT andet. Det stod helt ensomt på den store byggegrund i starten og fungerede både som sommerhus, mandskabsvogn, køkken, mødelokale, tv-studie, læskur og først senere – året efter – blev det til dyrkning af planter. Et drivhus kan have mange funktioner. Når der er små børn er det godt som udendørs legested med sandkasse og en solstråle og væk fra kattetis. Når der er større børn, er det rart at finde ro derude. Når børnene flytter, kan man begynde at nørde lidt mere og bruge tiden anderledes.

1: Hvordan finder jeg ud af, hvor drivhuset skal placeres? Jeg forestiller mig, at det skal stå med fronten mod terrassen og køkkenvinduerne, så bagsiden står mod øst og skellet og nogle meget høje og gamle egetræer. Vestsiden er fronten med dør og mistbænke ud mod græsplænen og huset. Her er læ. Det er således puttet ind i et hjørne på grunden og delvist under høje træer. Der vil være sommerdagslys fra kl. 11 og til solen går ned. Lyder det vanvittigt?

SW: Det lyder rigtig godt. Der er tre ting, jeg plejer at understrege, når det handler om drivhus:

1.Lad være med at få et, der er for lille. Gå gerne op på 20 kvadratmeter fra start. 2. Stil det ikke for langt væk fra huset, så det bliver ”glemt”. Man må gerne kunne se det fra huset/køkkenet om vinteren. 3. Find flimreskygge. Drivhusets planter bliver brændt af, hvis de står i direkte sommersollys hele dagen. Der skal bruges skygge fra træer eller fra gardiner/kalkning. Jeg foretrækker flimreskygge fra træer.

2: Er det en god idé at bruge brugte vinduer eller glas eller mursten til det hele? Eller er det smartere at købe en færdig løsning? Jeg overvejer genbrugsmursten til 5 kr. stykket ca. 50 cm op og en hel murstensvæg på bagsiden for varmens og soliditetens skyld og fordi, at der alligevel ikke vil være sol op imod de høre træer og grundens skel. Derudover ser jeg en genbrugs skydedør som indgang, men ellers nyt glas i ny trækonstruktion. Skørt?

SW: Den løsning kræver håndelag. Så hvis man ikke har det, ja, så er det skørt. Der er mange arbejdstimer i at bygge bæredygtigt og med genbrug. Når det er sagt, så findes der efter min mening ikke noget finere og smukkere end drivhuse, som er bygget af gamle vinduer og de materialer – også gamle mursten – man nu har kunnet finde. Jeg var på besøg hos min tømrer fra husbyggeriet forleden og det kløede i fingrene på mig, fordi han havde nogle flotte kernetrævinduer stående ude bagved. Men jeg kender min begrænsning. Jeg synes dit projekt lyder fantastisk og anbefaler dig at blive inspireret i Claus Dalbys bog om drivhuse, hvor der også er selvbyggede genbrugshuse. Så flotte!

3: Hvad skal et drivhus stå på? Altså selve kanten af det er jo tung! Hvem laver sådan en kant?

SW: Selve kanten kan laves af brugte fliser. Hele vejen rundt. Jeg har nogle, du kan få, hvis du mangler. Man får en anlægsgartner til at planere og lægge dem fuldkommen lige i stabilgrus. Det skal man ikke rode med selv. Der skal bruges maskiner og det skal stampes plant. Inde i huset skal man overveje valget af ”gulv”.

I mit forrige drivhus havde jeg håndstrøgne tegl fra Petersen Tegl. Det var meget smukt. De var 2.sortering og ikke så dyre. Man skal man have sit drivhus i mange år, så er det værd at skabe et ordentligt gulv derude. Hurtigt bliver drivhuset jo ens yndlingsrum. I mit nuværende drivhus var jeg meget optaget af genbrug, da jeg byggede hus her på grunden (www.sommerhusbyggeri.dk). Alt skulle genbruges om muligt. Så selv om drivhuset var nyt – det er fra et cedertrædrivhus fra Juliana/Gabriel Ash, og jeg elsker det virkelig højt – så tog jeg den nemmeste og gratis løsning til gulv. Jeg fik Grave-Claus til at komme og lægge nogle virkelig grimme betonfliser, der var gravet op på grunden, og som vi så genbrugte i stedet for at smide ud. De er praktiske. Men de er meget grimme. En eller anden dag, så skifter jeg dem ud med nogle andre og smukkere genbrugte sten. Og det er dumt. Fordi det så er dobbelt arbejde. Desuden vil jeg anbefale dig, fordi du bor ved dit drivhus fast – mit drivhus står i min sommerhushave – at du ikke får belægning overalt. Den ene side skal i hvert fald holdes fri. Så der er direkte adgang til jord, hvor tomatplanterne kan stå. Jeg har bygget en kasse (kapilærkasse i genbrugstræ med hjemmelavet vandingssystem) som står ovenpå fliserne. Sådan kan planterne få adgang til vand, selv om jeg ikke er der til at vande. Men jeg kan nu bedst lide, hvis planter står direkte i jorden. Derfor planter jeg heller aldrig i plantesække. Jeg synes ikke mine planters rødder skal gro i en plasticpose. De skal helst samle næring ned i den ægte jord.

4: Hvor meget skal man kunne lufte ud? Det er jo en hel videnskab med åbne-lukke mekanismer til vinduer, ventilation og alt muligt. Bonderøven byggede drivhus af plastik og nogle stænger sat ned i jorden – og ingen dør. Så forekommer alt muligt med mekanik og hydraulik i vinduerne altså ret langt ude i fremtiden og måske en kende over-the-top?

SW: Jeg har haft udluftningssystem i de tre drivhuse, jeg har haft i min tid som haveejer. Det bliver man glad for i længden. Når temperaturen er over 20 grader i drivhuset åbnes vinduer automatisk ved hjælp af hydraulik. Det er smart. Desuden står døren åben hele sommeren. Og vinduerne er også åbnet i siderne. Det er vigtigt med udluftning for at have sunde planter.

5: Hvem sagde brændeovn i drivhuset? Hvorfor dog?

SW: Hvis man har et almindeligt drivhus uden opvarmning, så har man et ”koldhus”. Der bliver frost og koldt om vinteren og næsten alt visner væk (undtagen vin- og figenplanter i mit drivhus). Men et drivhus er jo netop smart, fordi det forlænger sæsonerne. Man kan bruge det fra slut-februar (når solen er fremme) og til december. Og hvis drivhuset er stort nok, kan man også sidde derude – også om aftenen – og nyde, at der er så meget ilt fra planterne.

Man bliver i godt humør af at være i drivhuset. Her kan det være skønt med ild i en gammel brændeovn. Man kan også, hvis der kommer en enkelt frostnat i foråret, når man har sået, bruge brændeovnen til lige så stille at brænde over, så drivhuset er frostfrit (kan også opnås med gravlys). Jeg har ikke selv nogensinde haft en brændeovn i drivhuset. Men her er til inspiration et billede af mine venners drivhus – med pejs (genbrug) og bygget i genbrugsmaterialer.

UGENS LÆSERBREV – PLANTEBYTTECENTRALEN ANBEFALES

Kære Signe, 

Jeg læser med stor glæde din nye haveklumme på POV. Lækker læsning! Du skriver vi skal skrive med tips og spørgsmål. Jeg har alt for mange spørgsmål, så her kommer et tip til ugens links og anbefalinger; ‘Plantebyttecentralen’ på Facebook er et hit for nye haveejere og folk der ikke nænner at smide gode stauder, buske, knolde og frø ud. Selv har jeg byttet frugtbuske og massevis af stauder på siden og det er skønt at få nye havevenner ad den vej. Ikke mindst er det cirkulær økonomi så det batter. Tak for dit store arbejde.

Mvh. Lone Løvschal

TAK FOR DENNE GANG

Hvis du har ideer, forbedringer, forslag til bloggen – eller tanker om samarbejder eller ønsker om at få et foredrag om have eller bæredygtighed ud til din kreds af mennesker, så send endelig en e-mail.

FOTO: Alle billeder er taget af mig. Billeder må ikke sakses eller bruges uden min tilladelse. Se flere billeder her. På min instagramprofil.

Og en lille ting efter rulleteksterne…

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

mm
Signe Wenneberg

Støt skribententens arbejde på 21 43 54 63.
Signe Wenneberg er medstifter af POV. Skriver især i kategorierne "Grønt", "Liv" og "Kultur & Medier". Er uddannet retoriker og lever af at være foredragsholder og ordstyrer. Har skrevet en del bøger. Se bogliste og kontaktinfo på www.signewenneberg.dk. Se det daglige grønne feed på www.instagram.com/signewenneberg
Husk at intet medieforbrug er gratis. Her på POV lønnes skribenterne direkte af jer læsere via crowdfunding. Hvis alle (der kan) betaler en lille smule - 20 kr, 50 kr, 100 kr - så kan alle slippe for betalingsmure, telefonsælgere, pop-up-reklamer. Tak på forhånd for donationer til flere grønne tekster her på POV. Signes Mobilepay er 21 43 54 63 - mange tak på forhånd!

Seneste indlæg fra

#ResistBlackFriday

Fredag bombarderer butikker os med lave priser, tilbud og udsalg. Det er
Gå til Top