Hvordan nuttede pandaer bliver til politiske gidsler

af

Kina har gjort det til en forrygende forretning at leje kæmpepandaer ud til lande, der både vil betale den meget dyre leje og har accepteret kinesernes politiske vilkår. Jan Larsen analyserer det økonomiske og politiske pandaspil, før statsminister Lars Løkke Rasmussen i Kina på tirsdag får præsenteret de to pandaer, der skal lejes ud til Københavns Zoo.   

Der er to sider af kæmpepandaen. Den ene er den nuttede med de ikoniske sort-hvide tegninger i ansigtet, dybe varme øjne, den lille krøllede hale og den store bamsekrop.

Den anden side er dens hidsige, glubske natur – grænsende til det ondsindede – som dyrepassere melder om, og som jeg selv så eksempler på, da jeg tilbragte et par dage i det største kinesiske reservat for pandaer i fangenskab.

Kina er det eneste land i verden, der har en naturlig bestand af de store pandaer. For kineserne er det store dyr blevet et strategisk element til at sikre sig venner og handelsaftaler rundt om i verden. Det er ikke noget nyt, men måden og metoderne har ændret sig i årenes løb.

Panda diplomatiet opstår

I Mao-tiden under Den Kolde Krig udviklede Kommunistpartiet det såkaldte Panda diplomati ved at sende bjørnene som gaver til kommunistiske allierede, hvor en snes stykker blev sendt til Sovjetunionen og Nordkorea.

De første gave-pandaer er formentlig fra Tang dynastiets tid. Det var Mao, der i 1950´erne begyndte at benytte dem i større stil. Foto: Jan Larsen

Man kan sige, det var en slags ideologisk stilbrud, da USA’s præsident Richard Nixon fik foræret et ungt panda-par efter det banebrydende besøg til Kina i 1972, der afsluttede 25 års isolation mellem de to lande.

Med Maos efterfølger, Deng Xiaoping, kom der et skift, hvor pandaerne fra starten af 1980’erne også blev en del af de nyindførte markedsøkonomiske reformer. Pandaer blev ikke længere foræret bort. Nu skulle de skabe indkomst og var kun til udlejning, typisk på 10 års kontrakter, og med benhårde krav – skrevet med småt.

Panda-udlån går til lande, der kan forsyne Kina med værdifulde ressourcer og symboliserer Kinas indsats for at bygge handelsforbindelser

Den årlige leje var dengang 1 mio. US dollar. Desuden var der i kontrakten det ikke uvæsentlige forhold, at pandaerne beholdt deres kinesiske statsborgerskab og således skulle sendes tilbage til Kina ved kontraktens ophør.

Derudover havde kineserne indføjet en passus om, at de unger, der blev født af udlejede pandaer, skulle betale en ekstra høj leje de første fire år og derefter returneres til hjemlandet: Kina.

Ifølge de aftaler, jeg har fulgt gennem årene, så ser vilkår (og priser) stadig ud til at være nogenlunde de samme. Enkelte lande, f.eks. Belgien, har dog fået en lejekontrakt på 15 år, ligesom den forhøjede lejekontrakt for ungerne kan svinge mellem 2 til 3 millioner kroner om året. Samme vilkår gælder åbenbart også for Zoo i København.

Standardkontrakterne kan være meget detaljerede, og gælder f.eks. også dødsfald. Hvis det skyldes andet end alder, kan den zoologiske have, der har lejet pandaen, blive afkrævet op til 3 mio. kr. i erstatning til de kinesiske ejere. Et forhold, der måske leder mere hen på en leasing kontrakt end en leje kontrakt.

Københavns Zoo mangler stadig 100 mio. kr. 

De to pandaer, der fra næste år skal bo i Københavns Zoo – og som statsministeren får fremvist i Kina – skal indlogeres i et nyt anlæg tegnet af arkitekt Bjarke Ingels. For øjeblikket er Zoo-direktør Steffen Stræde i gang med den store opgave at skaffe dækning for de ca. 125-150 mio. kr. som projektet vil koste. Til programmet ”Kina Snak” på Radio 24/7 siger han, at omkring en tredjedel af sponsoraterne er i hus.

Pandahuset i Københavns Zoo, der skal være klar til efteråret 2018. Foto: BIG, Schønherr og Københavns Zoo

Aftalen med Kina ligner de standardkontrakter, der er lavet de sidste mange år. Zoo direktøren kan ikke lide at kalde det en leje- eller leasingkontrakt, men betegner aftalen som et ”conservation fee”, hvor de store summer til Kina formelt skal bruges til at sikre bevaring af pandabestanden i Kina.

Det var USA, der som modydelse for de benhårde kinesiske business kontrakter, krævede, at mindst halvdelen af pengene blev brugt til bevaring af dyrearten. Amerikanerne har dog lige siden klaget over, at det har været meget svært at få indsigt i eller gennemskue de regnskaber, som Kina har stillet til rådighed.

Pandaen er storpolitik

Den danske aftale knytter sig til den lang række, hvor Kina de sidste 25 år er begyndt at leje sine ikon-dyr ud langt hyppigere end i begyndelsen.

Kina benytter til det yderste muligheden for at tjene penge på pandaerne – og udnytter samtidig dyrene i sin opbygning af magt og indflydelse i verden

Udlejningen af pandaerne er ikke en sag for embedsmænd og ambassadører. Det sker på allerhøjeste plan, dvs. at sagen også involverer præsident og generalsekretær Xi Jinping. Det er storpolitik pakket ind i nuttet bjørneskind.

En forskergruppe på universitetet i Oxford afsluttede i 2013 en undersøgelse af de nyere kinesiske panda-udlån og konkluderede, at de alle havde sammenhæng med handelsforhold.

Pandaerne til Zoo i Edinburgh faldt sammen med en kæmpekontrakt, hvor Storbritannien skulle levere teknologi til vedvarende energi, Jaguar biler og forsyninger af fersk laks.

Det sidste betød en fordobling af lakseproduktionen i Skotland. Det skete nemlig samtidig med, at Kina havde besluttet at lukke helt ned for importen af laks fra Norge. Det var straffen til Norge, fordi Nobels Fredspris i 2010 blev tildelt den i Kina fængslede systemkritiker, Lui Xiaobo (læs mere om dette emne hér).

Et eksempel på, hvordan pandaerne typisk sendes som ­­­belønning til lande, der har gavnet Kinas interesser – og hvordan Kina omvendt straffer dem, der er kritiske efter kinesernes mening.

Også Danmark passer helt ind i mønstret med at få tildelt pandaer som Kinas tak for politisk opbakning og mulig leverandør af mineraler. Foto: Jan Larsen

Og listen er lang over pandaer, der er givet som tak for sidst. Canada og Australien efter handelsaftaler var indgået om levering af uran og mineraler. Singapore, Thailand og Macao for at underskrive frihandelsaftaler. Den franske Beauval Zoo efter atomgiganten Areva havde skrevet en 150 milliarder kroners aftale om at forsyne Kinas atomkraftværker med uran.

Danmark passer ind i det kinesiske panda-mønster

Og en ny fase i panda-leasing er i gang. Ifølge lederen af forskergruppen, Kathleen Buckingham.

Her passer Danmark godt ind i billedet. Set fra et kinesisk perspektiv har Danmark gjort sig fortjent til pandaerne. Sådan så det ellers ikke ud for otte år siden, da statsministeren også hed Lars Løkke Rasmussen. I 2009 var Danmark kommet på kineserne sorte liste, fordi Løkke havde inviteret Tibets åndelige leder, Dalia Lama, til møde på Marienborg.

Kina svarede igen med at lukke næsten helt ned for forholdet til Danmark. I et halvt år standsede de ellers hyppige ministerbesøg til Beijing og de officielle forbindelser var på frysepunktet.

Det fik et flertal i Folketinget til at vedtage den omstridte såkaldte verbal-note, der bakkede helt op om Kinas politiske linje overfor Tibet. Som en repræsentant for Dalai Lama udtrykte det: ”Det gør et stærkt indtryk at man [Danmark, red.] nu direkte modsætter sig tibetansk uafhængighed og slet ikke nævner tibetanernes rettigheder som folk”.

Betydningen af grønlandske mineraler

Efter denne verbalnote var Danmark inde i varmen igen. Og man kan vel næppe påstå, at danske politikere siden da på nogen måde har generet Kina.

Ydermere skal man ikke glemme, at de langvarige panda-forhandlinger også har elementer af kinesiske interesser for ressourcer. Ikke i Danmark men i Grønland. Mange husker måske, hvordan kinesiske firmaer for nogle år siden var meget interesseret i at begynde minedrift i Grønland, herunder søgningen efter de såkaldt ”sjældne jordarter”.

Der har længe været stille omkring emnet. Men det betyder ikke, at kinesernes interesse er væk. Kinesiske firmaer med interesser i Grønland er gået konkurs. Men dog kun for at blive overtaget af andre kinesiske firmaer. I den slags sager har Kina meget længere tids- og tålmodighedshorisonter end vi er vant til – og hvis/når det igen bliver aktuelt, er de klar.

Når pandaer bruges til straf

Og hvor panda-diplomatiet som nævnt primært bruges som belønning, så er der også eksempler på, at Kinas utilfredshed med andre lande kan få konsekvenser.

Malaysia fik udsat leveringen af pandaerne, fordi Kina ikke syntes om den måde Malaysia optrådte i sagen om det forsvundne Malaysia Airlines fly MH 370, hvor en stor del af passagererne var kinesere.

 Det går op for mig, at det kan være så som så med det nuttede, når pandaen er blevet voksen

Zoo i Washington er så vidt vides den eneste, der har måttet sende pandaer retur til Kina. Den første, Tai Shan, var født og opvokset i USA, men blev krævet hjemsendt til Kina som straf/konsekvens af, at præsident Obama valgte at mødes med Dalai Lama. For nylig er den 4-årige pandabror, Bao Bao, blevet sendt retur til Kina i henhold til kontraktens aftale om, at unger skal sendes retur, når de fylder fire år.

Bao Bao der er sendt tilbage til Kina i forrige måned da den fyldte 4 år og i følge kontrakten skal tilbage til Kina. Foto: Zoo

Taiwan sagde nej

Kun en enkelt Zoo har afvist tilbuddet om at indgå lejekontrakter for de kinesiske kæmpe pandaer. Det var Taiwan, der var under et sandt panda-mania bombardement i mange år. Men både et flertal i befolkningen og regeringen afviste i tre år at tage mod ”gaven” fra Beijing, fordi der var et meget spændt forhold mellem de to.

Pandaen er i mandsstørrelse når den står på bagbene. Foto Jan Larsen

Det var i den periode jeg tilbragte nogle dage på Pandareservatet i Wolong, langt oppe i bjergene i Sichuan provinsen. Her bor de fleste af de ca. 1600 pandaer, der befinder sig i fri natur. Desuden er den station og researchcenter for næsten et halvt hundrede pandaer i fangenskab.  Det officielle navn er ”Kinas Bevarings- og forskningscenter for den Store Panda”.

Og netop størrelsen på bjørnene går op for én, når de rejser sig på bagbenene, hvilket typisk sker, når dyrepasserne forsøger at fodre pandaerne med bambus-kiks. Det er også her, det går op for mig, at det kan være så som så med det nuttede, når pandaen først er blevet voksen. Som dyrepasser Wu Da Fu indrømmede: ”Pandaer kan være meget glubske, så det er ikke sikkert at gå ind i buret”.

Ensidig kost og nul sex

Dyrepasserne og forskerne bruger det meste af tiden på to emner: at holde liv i bjørnene og stimulere deres sexliv. Lidt råt og brutalt kan man tillade sig at sige, at der er et par gode grunde til, at pandaen har været truet af udryddelse. Nu er populationen lige nået op på et niveau, hvor den i stedet betegnes som en ”udsat” dyreart.

Men stadig er det et dyr, der lever af ufattelig ensidig kost, bambus. Og så ovenikøbet næsten har mistet evnen til at formere sig. I dagligdagen på centret i Wolong giver det sig udtryk ved en enorm indsats for dels at dyrke, dels indsamle de helt specielle bambus-sorter, som er de eneste pandaerne vil spise. Som dyrepasser Wu Dai Fu siger: ”Hver panda får 50 kg bambus hver dag, men de smider det meste væk, så de æder kun 10 kg”. Til gengæld er de næsten hele dagen om at spise de 10 kg.

Pandaer har svært ved at få unger, hannerne er dårlige til at formere sig. Vi træner deres lugtesans og viser dem også videofilm med panda porno og stimulerer dem med sex-lyde

Pandaerne sexliv er en kort og kedelig historie. Fra naturens side er hun-pandaen kun brunstig i højst tre døgn …. på hele året. Og så er det et spørgsmål, om hannen lige de dage kan finde en pause i den daglange bambusspisning.

Som den daglige leder af Pandacentret, Li Desheng, udtrykte det: ”Pandaer har svært ved at få unger, hannerne er dårlige til at formere sig. Vi træner deres lugtesans og viser dem også videofilm med panda porno og stimulerer dem med sex-lyde.”

Kunstig befrugtning redder bestanden

Det er derfor også et faktum, at hovedparten af de nyfødte unger er et resultat af kunstig befrugtning. De ser til gengæld ud til at klare sig fint. Under mit besøg lukkede dyrepasserne årets kuld på 16 nyfødte unger ud i den nyfaldne sne i Sichuans bjerge. Her kunne man se kontrasten mellem de nuttede panda rollinger og de velvoksne i burene.

De slap 16 baby pandaer ud i sneen på een gang. Der var sort-hvide uldtotter overalt i den såkaldte panda-vuggestue i Wolong. Fantastisk oplevelse. Foto: Jan Larsen

Men kongen og dronningen blandt de unge pandaer var de to, der efter alle kunstens regler var udpeget til at være de kønneste, klogeste og efter alskens tests bedste blandt hele flokken af unge pandaer – og dem, der skulle sendes til ærkefjenden Taiwan. De to unger måtte skifte navn fra henholdsvis nummer 16 og 19 til de navne, Tuan Tuan og Yuan Yuan, som de fik efter en afstemning på nationalt TV.

Der var også godt spræl i dem. Men de tilbragte over tre år i Wolong centret, før de endelig kom til Taiwan – et regeringsskift og et par handels- og udvekslingsaftaler senere.

Navnene på de to gaver til Taiwan, Tuan Tuan og Yuan Yuan, betyder sammensat “Genforening” – og det faldt i dårlig jord hos taiwanerne, hvis flertal ikke ønsker at blive en provins i Kina. Foto: Jan Larsen

Den ensidige bambus føde

Hvor det er lykkedes kineserne at få en lille øgning i den samlede bestand, så går det meget trægt med en anden ambition: at få sat så mange af de opdrættede pandaer ud i naturen som muligt. De forsøg pågår kun i de tre provinser i Kina, Sichuan, Gansu og Shanzi, hvor pandaerne lever i tågeskovene i 2-3 kilometers højde.

Pandaerne sexliv er en kort og kedelig historie. Fra naturens side er hun-pandaen kun brunstig i højst tre døgn …. på hele året. Og så er det et spørgsmål om hannen lige de dage kan finde en pause i den daglange bambusspisning.

Til gengæld bliver der eksperimenteret med føden, så man kan dyrke bambus lokalt og ikke skal importere det helt fra Kina eller i Europa fra Frankrig eller Holland. Her er Københavns Zoo også med og eksperimenterer med at nedfryse bambusskud dyrket på Næstved egnen, så man kan opbygge fødevarelagre til pandaerne.

Hvad angår aspektet med at bevare pandabjørnen er der ikke tvivl om, at spredningen af dyret verden over – og den deraf følgende nationale forskning i forskellige lande er med til både hurtigere og bedre at finde løsninger på artens overlevelse.

Men lur mig om ikke kineserne – med meget små bogstaver i panda-leasing kontrakterne – har sikret sig, at den slags opfindelser og patenter også tilhører Kina.

Der er ingen grund til at tro, at kineserne vil forære bare en bid væk af sin politiske ”guldkalv”. Dertil er pandaerne de allerdyreste og vigtigste diplomater for Kina.

Alle fotos: Jan Larsen.

Du kan læse flere af Jan Larsens analyser fra og om Kina hér

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Jan Larsen

Jan Larsen: Journalist og Kina kommentator. DRs korrespondent i Kina fra 2005-11. Har siden beskæftiget sig 100 pct. med Kina - dels som foredragsholder [www.janlarsen.biz] - dels som kommentator i radio og TV. Og nu også som skribent hos POV International. Se alle Kina artikler: pov.international/author/janlarsen/. Efter historiestudier på Københavns Universitet (cand.phil) tog Jan til Australien og fik en journalistisk uddannelse på dagbladet The West Australian i Perth. Korrespondent i Australien for Berlingske og senere free-lance journalist i Sydøstasien.
Hjemvendt til Danmark blev han reporter og studievært på Københavns Radio (DR). Var derefter (1983-2005) ansat på TV Avisen som bl.a. erhvervsjournalist, redaktør og nordisk korrespondent.
Blev DRs første Asien korrespondent med bopæl i Beijing (2005-2011). Sluttede i DR som reporter på udenrigsmagasinet Horisont og har siden 2013 været aktiv som foredragsholder, kursusleder, analytiker og Kina-kommentator – og opholder sig jævnligt i Kina og Sydøstasien.