De fleste af os har glemt, hvor meget vi skulle lære, da vi første gang oprettede en profil på Facebook og begyndte at navigere i dette nye og helt ukendte univers. Charlotte Sylvestersen lokkede for nylig en god veninde til at komme ind i fællesskabet. Det medførte en række telefonopringninger fra veninden med uventede spørgsmål. Hanne var dog hurtig til at fange, hvad det hele går ud på, og det store spørgsmål er nu: Hvilken type Facbook-bruger bliver hun?
Min veninde Hanne er kommet på Facebook. Ti år efter mange af os andre, og jeg har nærmest tvunget hende til det.
”Det er irriterende, at jeg skal resumere alt det, der sker i mit liv, for dig.”
Sådan sagde jeg til min veninde Hanne, når jeg skulle argumentere for, at hun burde tage skridtet og komme på Facebook.
”Vores telefonsamtaler er jo nødt til at begynde fra verdens ende hver gang. Det er som om, du ikke rigtig er en del af mit liv,” var et andet argument, som jeg nu godt kan se nærmest var et ultimatum.
Så gav Hanne op, og forleden blev hun genfødt i vores parallelunivers.
Hanne er ellers ikke en nostalgisk maskinstormer. Hun var faktisk en af de første i Danmark, der producerede et trykt magasin 100 procent digitalt. Men når man ser bort fra højteknologisk køkkenudstyr og en iPad til at spille Wordfeud og ordne praktiske opgaver på, så har hun indtil nu vægret sig voldsomt imod at bruge internettet og dets muligheder i sin fritid.
Det er som om hun stadig tror, at computere og lignende er ensbetydende med at være på arbejde. Man skal tænde for forbindelsen, hver gang man skal bruge WiFi i hendes lejlighed i København. Totalt oldnordisk.
Indtil videre har konsekvensen af Hannes SoMe-genfødsel været øget kontakt via telefon. Jeg tvang hende på WhatsApp for et par måneder siden, og derudover kom der desperate SMS’er og beskeder via Wordfeuds taleboble. Det er faktisk længe siden, vi har kommunikeret så meget på så kort tid.
Hendes første spørgsmål var, hvordan man logger af sin Facebook.
Svaret var naturligvis aldrig, og allerede dér kunne jeg mærke, at Hanne følte sig lokket i en fælde. Det betyder jo så også, at der skal være tændt for WiFi, når hun er hjemme.
Det spændende er, hvilket Facebook-menneske Hanne vokser op som. Bliver hun en nyder, der blot nøjes med at holde sig opdateret om mit og andre venners liv? Eller bliver hun en meta-yder
Derefter kom der flere opringninger for at kontrollere, om hendes to første foto på Facebook nu også var derude i den anden virkelighed. Det var de, og jeg kan stolt meddele, at der var tale om vaskeægte foodporno, og det er jo et klart tegn på, at Hanne har forstået et eller andet.
Det var også overskudsagtigt, for foto var fra en restaurant, og ovenikøbet etnisk, nemlig hakkebøf med bløde løg og nye kartofler.
Hanne var også vildt overrasket over at have modtaget venneanmodninger fra fortidsmennesker.
”Der er én fra gymnasiet, der vil være ven med mig”, lød det undrende over WhatsApp.
”Øh, ja. Det er jo en del af konceptet”, forsøgte jeg.
”Jamen, hvorfor?”, insisterede Hanne.
”Husk nu bare, at det er dig selv, der bestemmer, hvem du vil være ven med, og hvad du deler”, lød mit råd, og jeg kunne godt høre, at Hanne stadig undrede sig.
”Hvad er en væg?”, lød et andet spørgsmål i øvrigt.
Yder, snyder eller irriterende
Det spændende er, hvilket Facebook-menneske Hanne vokser op som.
Bliver hun en nyder, der blot nøjes med at holde sig opdateret om mit og andre venners liv? Eller bliver hun en meta-yder med lange debattråde på sin væg, hvor hun så også skal lære at unfriende og blokere.
Jeg hælder mere til madfoto, vin i hyggeligt selskab med vennerne, og sporadiske videoer med søde katte. Men man ved jo aldrig.
Måske bliver hun bidt af konkurrencer, hidset op over fake news, eller bare dybt afhængig af dumme tests, hvor hun ligner Meryl Streep, har en fortid som minearbejder i Chile eller en intelligens som Albert Einstein.
Det går op for mig, at mens vi andre i ti år har hygget, leet, grædt og skændtes på Facebook, har Hanne mødt kærligheden ude i den virkelige verden
Eller hun bliver én af de mange, der deler videoer om, hvordan man kan organisere sine strømper i kommoden, eller redde verden ved at bruge plastikflasker til alt andet end at opbevare væsker i.
Tanken om, at hun måske går hen og bliver en af de frustreret kryptiske, der skriver lange anklagende opdateringer om livets små og bittesmå uretfærdigheder med slet skjulte personlige anklager – ”dén, jeg skriver om her, ved det godt selv!” – er lidt skræmmende.
Det går op for mig, at mens vi andre i ti år har hygget, leet, grædt og skændtes på Facebook, har Hanne mødt kærligheden ude i den virkelige verden, kastet sig ud i et karriereskift for at prøve en drøm af, og fundet tilbage til det, hun er bedst til.
Måske skulle jeg bare sende en Messenger-besked til hende, og råde hende til at hoppe af Facebook allerede her på dette tidlige stadie. Lade hende blive ude i virkeligheden og redde sig selv, før hun bliver alt for voksen i SoMe-universet?
”Hvad er Messenger”? ville hun så sikkert spørge.
Foto: Privat
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her