mm

Asger Røjle Christensen

Asger Røjle Christensen: Erfaren journalist, forfatter, analytiker, kursusarrangør og rejseleder. Med base i Tokyo det meste af året forsøger Asger med faglighed og engagement på mangfoldige måder at skabe større viden og forståelse for Japan og dets nabolande blandt danskerne. Han har en fortid som Tokyo-korrespondent (1989-1995) for blandt andre Politiken, udlandsredaktør på Aktuelt (1995-2000) og på Ritzau (2000-2004), chef for Orientering på P1 (2004-2006) og forsideredigerende på nettet hos DR Nyheder (2006-2013). Siden november 2013 har han drevet sit eget lille enmandsfirma, der blandt andet udgiver nyhedsbrevet forkant.nu med hurtige analyser af de hurtige nyheder fra Japan og omegn. Efter et par år som korrespondent for Kristeligt Dagblad har han siden sommeren 2017 været Japan- og Korea-korrespondent for Weekendavisen. Ellers kan man følge hans forskellige digitale gøremål på www.asgerrojle.com og på diverse sociale medier. Han har i over 30 år været lykkeligt japansk gift og har tre forbløffende fornuftige voksne sønner. Hvis I har mod på at honorere denne uges blog med et beløb og på den måde bidrage til, at der kommer mange flere af slagsen, kan det ske via Mobile Pay på 26360251.

Se alle skribentens artikler

Hvor skolernes idrætsdag er en national helligdag

SEIKATSU – japansk hverdag: Hele familien er med til alle de festlige traditioner og lege ved idrætsdagen i børnenes børnehaver og skoler i forbindelse med Idrættens Dag i oktober.

En af de helligdage, som japanske familier altid vil kunne huske navnet på, er Idrættens Dag. Efter De Olympiske Lege i Tokyo i 1964 gjorde man legenes åbningsdag, 10. oktober, til en national helligdag, hvor alle siden har haft fri, og hvor langt de fleste mødes til storstilede idrætsdage, typisk på børnenes skoler, med aktiv deltagelse af en meget stor del af befolkningen.

I de sidste femten år er systemet lavet om, således at Idrættens Dag i stedet holdes den anden mandag i oktober og altså ikke altid præcis 10. oktober.

Børnene har forberedt sig målbevidst i ugevis. Forældre og bedsteforældre møder op og bakker børnenes og de unges idrætsudøvelse op. Mødrene har lavet madpakker til hele familien, og alle spiser frokost sammen på presenninger på græstæppet.

Faste traditioner

Der er løbekonkurrencer og boldkast for de små, der er danseoptrædener og holdgymnastik for de lidt større, og det hele afsluttes typisk med en festlig – og temmelig hasarderet – menneske-pyramide, hvor alle i afslutningsklassen står på skuldrene af hinanden.

Der er højstemte ceremonier med afsyngelse af nationalsangen og den opgående sols flag til tops, der er strategisk placerede boder med kolde øl til fædrene, og der er fiskedamme og tombolaer med gaver og gevinster til børnene.

Jo, Idrættens Dag har ikke en længere historie, end den har – men der er allerede en lang række meget faste traditioner forbundet med den i mange japaneres hoveder.

Et sundere liv

Formålet med dagen var naturligvis fra begyndelsen af at stimulere, at flere japanere begyndte at leve et sundere liv og på den måde kom til at belaste de offentlige sygekasser mindst muligt.

Japanske børn og unge klarer sig traditionelt godt ved test i skolernes gymnastiktimer af deres sportslige færdigheder, sammenlignet med børn i andre lande. Langt færre japanske børn og unge er overvægtige end børn og unge i andre industrilande.

Japan har gjort det før. I årene efter De Olympiske Lege i 1964 skete der en eksplosion i massedeltagelsen i japansk breddeidræt.

Resultaterne er ikke helt så flotte som tidligere, og det skrives der faktisk bekymrede regeringsrapporter om. Men de er stadig flotte – sammenlignet med de fleste andre folkeslag.

At børn og unge klarer sig godt, mens de ældre faktisk klarer sig endnu bedre, kan kun tolkes som, at de stolte traditioner er på vej nedad. Maden, som japanske familier spiser i dag, er ikke helt så sund som for nogle årtier siden, gymnastikken på skoler og arbejdspladser er ikke helt så obligatorisk som dengang.

Arven fra 1964

Det er faktisk noget, som giver anledning til dyb bekymring i ministerier og idrætsorganisationer i landet. Derfor håber man at kunne bruge De Olympiske Lege i Tokyo i 2020 som afsæt for en storstilet kampagne over for den japanske befolkning, der skal forbedre situationen.

Andelen af den japanske befolkning, som dyrker en eller anden form for idræt eller motion hver eneste uge, har i mange år været faldende og var i 2015 godt 40 procent. Denne tendens skal vendes, og Japans nationale sportsråd har sat det ambitiøse mål, at andelen atter skal op på 65 procent inden udløbet af det finansår, som slutter i marts 2021 – altså få måneder efter De Olympiske Lege.

Japan har gjort det før. I årene efter De Olympiske Lege i 1964 skete der en eksplosion i massedeltagelsen i japansk breddeidræt.

Det skete imidlertid på baggrund af, at det ikke engang var tyve år siden, at Anden Verdenskrig var slut. De fleste japanske storbyer havde været totalt sønderbombet, og store dele af befolkningen havde været fysisk og mentalt forkrøblede oven på krigens trængsler og ødelæggelser og det traumatiske nederlag, Japan havde lidt.

Det gjaldt med andre ord dengang om at hanke op i en befolkning, som få år forinden havde været totalt smadrede og fornedrede, både fysisk og psykisk. Selv om Japan har været gennem alvorlige økonomiske kriser og naturkatastrofer i de senere år, kan man dårligt sammenligne de to situationer.

Gymnasie-baseball i fjernsynet

Et andet meget synligt udtryk for masseidrættens betydning i efterkrigstidens Japan har været den popularitet, som de landsdækkende gymnasiemesterskaber i baseball hvert år stadig nyder.

Hvert af Japans 49 amter sender et gymnasiehold, som har kvalificeret sig ved at slå amtets øvrige skoler ud i omfattende kvalifikationskonkurrencer. Selve finaleturneringen finder sted under barske vilkår på det ældgamle og primitive stadion Koshien mellem Osaka og Kobe i bagende sommersol.

Der opbygges en stemning af stærk – til tider ret militaristisk – holdånd omkring hvert hold unge drenge med jublende og hvinende klassekammerater på lægterne som heppekor. Alle i amtet følger med i direkte transmissioner på statsligt tv gennem det meste af dagen – og holder med det lokale hold. Transmissionerne kører på tv-skærme i posthuse, cafeer og store virksomheders lobbyer.

Et tilsvarende skuespil i mindre målestok ser man omkring nytår i forbindelse med det traditionsrige Hakone-stafetløb. Et gadeløb på Hakone-bjergenes bakkeskråninger vest for Tokyo, hvor landets universiteter kæmper mod hinanden. Også med direkte tv-transmission på Japans mest sete tv-kanal fra start til slut.

Grundlæggende er hele dette cirkus en stor hyldest til den organiserede breddeidræt på Japans skoler og universiteter og en markering af, hvor dygtige de dygtigste amatører kan blive.

Mine japanske hverdagsklummer på POV ligger mig meget på sinde. Men POV lønner jo ikke sine skribenter. Så hvis du kan lide mine klummer og gerne vil hjælpe mig til at få tid og råd til at skrive flere af slagsen, er du velkommen til at donere et beløb for mit arbejde via Mobile Pay: 2636 0251. På forhånd tusind tak.

Fotografier: Hiroki Fuse Masuda

mm
Asger Røjle Christensen

Asger Røjle Christensen: Erfaren journalist, forfatter, analytiker, kursusarrangør og rejseleder. Med base i Tokyo det meste af året forsøger Asger med faglighed og engagement på mangfoldige måder at skabe større viden og forståelse for Japan og dets nabolande blandt danskerne. Han har en fortid som Tokyo-korrespondent (1989-1995) for blandt andre Politiken, udlandsredaktør på Aktuelt (1995-2000) og på Ritzau (2000-2004), chef for Orientering på P1 (2004-2006) og forsideredigerende på nettet hos DR Nyheder (2006-2013).
Siden november 2013 har han drevet sit eget lille enmandsfirma, der blandt andet udgiver nyhedsbrevet forkant.nu med hurtige analyser af de hurtige nyheder fra Japan og omegn. Efter et par år som korrespondent for Kristeligt Dagblad har han siden sommeren 2017 været Japan- og Korea-korrespondent for Weekendavisen. Ellers kan man følge hans forskellige digitale gøremål på www.asgerrojle.com og på diverse sociale medier.
Han har i over 30 år været lykkeligt japansk gift og har tre forbløffende fornuftige voksne sønner.
Hvis I har mod på at honorere denne uges blog med et beløb og på den måde bidrage til, at der kommer mange flere af slagsen, kan det ske via Mobile Pay på 26360251.

Kategorier