mm

Trine-Maria Kristensen

Trine-Maria Kristensen er cand.scient.soc (PR) og har siden 2005 rådgivet virksomheder om sociale medier.
Trine-Maria underviser og holder foredrag og har i 2017 udgivet bogen "Få mere ud af (den tid du spilder på) sociale medier" på forlaget Gyldendal. Bogen sætter fokus på de mange forskellige måder vi bruger sociale medier på.

Her på POV skriver Trine-Maria om vores muligheder og udfordringer med den digitale udvikling og i sær de sociale medier, der fylder både i voksnes liv og hos de unge.

Se alle skribentens artikler

Følte du dig overvåget på Roskilde Festival?

Roskilde Festival lavede et sjovt stunt om datasikkerhed – mente de selv. Der blev sat skilte op om, at festivalgæsternes samtaler og SMS’er blev overvåget. Og så sagde de et par dage efter, at det var for at sætte fokus på og starte en debat om overvågning, og så kom Snowden (via skærm) til Roskilde Festival og fortalte de unge, at de skal tage overvågning alvorligt og holde fast på deres digitale rettigheder.

Sure brugere gætter løs

I forløbet nåede en del festivalgæsterne at skrive sure opdateringer om, at de ikke var vilde med at blive overvåget (skiltene virkede, folk blev faktisk sure!). En del skrev, at de var skuffede over Roskilde Festivals politik på området. Andre gæster og analytikere gættede hurtigt på, at det var en happening, og at det selvfølgelig ikke var sandt, at Roskilde Festival overvåger gæsterne. Atter andre gæster svarede så, at det gør Roskilde Festival faktisk. For festivalen har udviklet en app, som samler ret mange data op om brugerne (sikkert for at finde mønstre i, hvordan gæsterne færdes på pladsen og den slags), og de gæster, der havde læst om den app, var så oveni forargede over det, de mente var Roskilde Festivals dobbeltmoral.

God til debatter om andet end musik

Jeg er selv helt med på, at overvågningsdebatten er vigtig. Jeg blev ualmindelig ærgerlig, da jeg opdagede, at Snowden var tirsdag og ikke onsdag, som jeg troede. Og jeg kan rigtig godt lide, at Roskilde Festival ofte forsøger at få gæsterne til at deltage i samtaler om temaer og emner, der rækker ud over musik og øl og hestebøffer.

Dårlig omtale er ikke bedre end ingen omtale

Min anke i sagen var og er stadig, at man aldrig skal skabe dårlig omtale af sig selv. Jeg er uddannet i PR og har arbejdet professionelt med kommunikation i meget tæt på 20 år og med sociale medier i over 10. Det viser sig altid, at det er umuligt at nå lige så langt ud med afsnit to i den smarte føljeton, man har siddet på kontoret og udtænkt. Det er udtryk for klassisk lineær envejs tankegang, når man tror, det kan lade sig gøre.

Jeg kan se planlægningen for mig:

– Først fortæller vi dem A, og så reagerer de sådan og sådan!
– Fedt nok, og så kan vi lade gå et par dage og så fortæller vi dem B og så åbenbarer sandheden sig for dem
– Det er genialt!

Brugerne bygger videre på fortællingen

Verden og fortællinger er bare ikke lineære på den måde længere. Når vi hører A, går vi straks i gang med at bygge videre. Vi deler historien med hinanden og tilføjer lidt af vores egne ideer og fortolkninger. Inden længe taler vi om lige præcis det, vi selv synes, er det interessante. Vi har en fest, vi er forargede og deler løs uden egentlig at orke for mange detaljer. Når historiens B-stykke så rammer, er vi allerede videre. Vi er til koncert, vi er lidt for fulde og danser, vi har ikke mere strøm på mobilen, og vi er allerede ligeglade, fordi der er andre ting, vi kan hidse os op over. Derfor er faren (som jeg anser for at være overhængende), at man efterlader en gruppe mennesker / kunder/ gæster, som kun har set den første del af historien (her er det så skiltet), og som nu går og siger til deres venner, at Roskilde Festival er blevet vanvittig.

Forvirrende kommunikation gør ondt

Og jeg er ikke den eneste, der er ked af stuntet. Mandag bragte Børsen en historie om, at teleselskabet 3 også er ærgerlig over stuntet. Selskabet er mobilpartner på Roskilde Festival, og det har oplevet, at gæster har kædet historien om, at Roskilde overvåger gæsternes mobilsamtaler og SMS’er sammen med 3, fordi det jo er 3, der har store skilte op alle steder og er synlige på festivalpladsen. I artiklen udtaler Christina Bilde, som er talskvinde for Roskilde Festival, at kritikken indgår i evalueringen, og at det nok kunne være gjort anderledes.

Hvad med data næste år?

Jeg vil gerne slutte mit rant her konstruktivt og dels selv give tre gode råd til, hvordan data-debatten kunne have været håndteret og derudover opfordre alle jer læsere til at kommentere på Facebook med konstruktive forslag til, hvordan Roskilde Festival kunne tage debatten næste år.

1. Læg jeres egne overvejelser bag dataopsamling ud til åben debat

Hvorfor er det spændende for Roskilde Festival at samle data op om brugere af mobiltelefoner? Hvilke data er overhovedet relevante for en festival? Er brugerne med på at dele de data og under hvilke forudsætninger?
Tag jeres egen medicin og sæt tilliden til jer selv på dagsordenen. Det virker mere troværdigt, når man “tager debatten” fordi det er godt for nogle andre (her “de unge” og “samfundet”), hvis man så tør inkludere sin egen kompleksitet og de dilemmaer, man selv bokser med.

2. Byg datapolitik og dermed tillid ind i jeres egne apps

Gør det til en del af historien at gøre opmærksom på, hvor I gemmer data og hvor mange data I gemmer. Lad folk klikke sig fra, hvis der er ting, de ikke synes, I skal gemme. Gør det muligt at give jer ret til data i 30 dage, men ikke i 30 år? Jeg er sikker på, at dedikerede Roskilde-brugere vil give Roskilde Festival lov til ALT og vil være vilde med, at I også på det her område tager førertrøjen på.

3. Gør det tydeligt, hvad I bruger data til

Brug data til at starte samtaler. Jeg er med på, at nogle af de ideer, jeg lister her ligger ude i fremtiden, men så lad mig bare allerede nu melde mig på et nyhedsbrev, hvor I fortæller, hvad I fandt ud af med årets data?

Vis mig (i takt med at det bliver muligt), hvad I ved om min adfærd? For eksempel;
– Du besøgte et toilet fire gange på en uge = du er nok en mand
– Du besøgte et toilet 35 gange = du er helt sikkert kvinde – eller også har vi problemer med fødevaresikkerheden.

Eller gæt på min indkomst baseret på, om jeg brugte betalingstoiletter eller kun de gratis? Tæl mine skridt og mine besøg i ølbaren og udregn mit kalorieforbrug? Eller lav et element i appen, der viser mig mit budget? Jeg betaler jo allerede med Mobile Pay, så lad mig se, hvor mange penge, jeg faktisk har brugt på Meyers flæskestegssandwich?

Eller hvad med at udregne årets klimaspor ned på personniveau? Lad mig gå gennem den indgang og udgang, hvor jeg lige får vejet min bagage, så kan I samtidig adressere udfordringerne med, at folk efterlader to ton skrammel inde på pladsen?

Kort sagt – jeg er IKKE maskinstormer. Data er dejlige, og Roskilde Festival må gerne få mange af mine. Jeg tror bare, det kommer til at fungere bedre, hvis festivalen klart og tydeligt fortæller mig, hvorfor og hvad de indsamler, og så fremover undlader at lave mediestunts, som gør, at jeg bliver usikker på, hvad det egentlig er Roskilde Festival mener om data – og vil med data fremover.

Billedet af skiltet er venligst udlånt af Lars Düwel

Kategorier