Holdning frem for facts fra KVINFO’s direktør

af

KVINFO’s direktør viser så stor modvilje mod kritisk og uafhængig forskning, at man må konkludere, at det ikke er betryggende at have et forskningsbibliotek liggende under hendes ansvarsområde, skriver Bjarke Larsen, der er rystet over, at direktøren ikke har sat sig ind i hverken emnet, baggrunden eller forskningen bag en aktuel ligestillingskontrovers, som hun udtalte sig om i et interview i weekenden.

Henriette Laursen, KVINFO‘s direktør blev interviewet i weekenden i den verserende kontrovers om en nu fyret medarbejder ved Google, der havde udtalt sig om kvinder i Tech-sektoren. Laursen indrømmer, at hun ikke ved ret meget om forskningen på området, og at hun ikke har læst det dokument, hun bliver interviewet om – men hun synes alligevel, at teksten er sexistisk og ligner noget, der handler om at ville indføre et hvidt overherredømme.

Hvad skal man kalde det, når Henriette Laursen, udtaler sig så bombastisk og kategorisk om et emne, hun ikke har sat sig ind i? Ud over selvfølgelig populistisk, pinligt, politisk korrekt, plat og pseudovidenskabeligt – for nu bare at tage et par af de ord med p, der faldt mig ind.

Ærlig talt ved jeg det ikke, for siden jeg læste interviewet i Information lørdag, hvor hun som én af fire udtalte sig om det dokument, en Google-medarbejder havde lavet om, hvorfor der er færre kvinder end mænd i it-branchen, har jeg været ret rystet over de udtalelser, Henriette Laursen er kommet med.

Endnu værre bliver det af, at der vel at mærke ikke er tale om et forholdsvis ukendt eller nørdet forskningsområde. Der er tale om en af de mest centrale problemstillinger inden for det område, Henriette Laursen som direktør arbejder med hver dag: spørgsmålet om, hvilke faktorer der står i vejen for en ligelig rekruttering til forskellige erhverv.

Henriette Laursen gør her noget af det mest infame, man kan: Hun gør et andet menneske til nazisme- og apartheid-tilhænger uden at kunne begrunde det med konkrete eksempler og henvisninger

Dokumentet, der er et opgør med Googles socialkonstruktivistiske og identitetspolitiske ansættelsespolitik, lever nu sit eget liv med heftige debatter for og imod James Damores (forfatteren) synspunkter. Her er bl.a. en – synes jeg – sober gennemgang af reaktionerne i USA på dokumentet, og her er en artikel fra Berlingske, hvor en række forskere bakker op om James Damores synspunkt. Det er  imidlertid ikke dem, jeg vil forholde mig til – men reaktionen hos danske KVINFO’s leder.

”Jeg har ikke læst det, men …”

Henriette Laursen indrømmer flere gange i interviewet, at hun ikke ved, hvad hun taler om. Informations journalist spørger f.eks. ”Har du læst James Damores tekst” – og Laursen svarer: ”Jeg har lige scrollet ned over det (min fremhævning, Bjarke Larsen), men jeg har ikke været i detaljer. Jeg synes, det er mere interessant at pege på, hvorfor så få piger vælger IT.”

Jamen, altså: Det er faktisk præcis det, James Damores dokument handler om, hvilket Henriette Laursen burde have fundet ud af selv ved at scrolle i dokumentet, som kan læses på 10 minutter. Men selv ikke nogle få minutters fokuseret læsning gad KVINFO’s direktør ofre på sagen, inden hun stillede op til interview i et landsdækkende medie.

”Jeg ved ikke meget om det, men …”

Tidligere i interviewet lykkes det Henriette Laursen at kæde dokumentet sammen med ”samme type af forskning, som påstår, at der bør være et hvidt overherredømme …”. Da Information beder hende om at uddybe dette, er svaret bl.a., at ”det er de samme forskere, der står bag det, og det er den samme metode, de anvender, uden at jeg er inde i, hvad det er for en metode (min fremhævning, Bjarke Larsen).”

Henriette Laursen gør her noget af det mest infame, man kan: Hun gør et andet menneske til nazisme- og apartheid-tilhænger uden at kunne begrunde det med konkrete eksempler og henvisninger. Sådan lukker man munden på én, hvis synspunkter man ikke kan lide.

Og det kan Henriette Laursen ikke. Selv om hun kun ”har scrollet” dokumentet, ved hun tydeligvis nok til tidligere i interviewet at fastslå, at forfatteren ”ud fra en ikke særlig solid forskning påstår, at biologi er afgørende for menneskers valg…”

Henriette Laursen er her på den ene side i stand til – ud fra en hurtig scrollning – at have sat sig så godt ind i de akademiske kilder, James Damore henviser til, at hun kan affærdige hans forskning, og samtidig helt at have misforstået pointen i hans dokument.

Damore mener ikke, ”at biologi er afgørende for menneskers valg ”, men at det er én af mange faktorer, og at forfatteren mener, at man bør se mere på den, hvis Google ønsker at få flere kvinder ind i it.

”Det ved jeg heller ikke meget om, men …”

Informations ihærdige journalist borer videre og beder KVINFO-direktøren forklare, hvad det er for en type forskning, hun mener, og får så det guddommelige svar ”udviklingspsykologi, som jeg ikke er inde i detaljerne i (min fremhævning, Bjarke Larsen), men som både fører til dét, den Google-ansatte mener, og til, at hvide skulle være klogere end sorte.”

Det er en karakteristik af et kæmpemæssigt forskningsområde, som er så parodisk, at man tager sig til hovedet – og som vil få langt hovedparten af danske udviklingspsykologer til at tabe underkæben, hvis de skulle være så uheldige at lægge vejen forbi Informations spalter.

Holdninger vigtigere end forskning

Man kan selvfølgelig trække på skulderen og nøjes med at ærgre sig over, at KVINFO har fået en direktør, der her opfører sig så åbenlyst inkompetent. Men Henriette Laursens rygmarvs-reaktioner passer ind i et større mønster, hvor bestemte holdninger og bestemte forskningsområder udskammes og gøres så politisk ukorrekte, at det fører til udelukkelse af det gode selskab eller i værste fald, som her, til fyring.

Efter Henriette Laursens udtalelser kan jeg personligt ikke konkludere andet, end at det ikke kan gå hurtigt nok med at fjerne forskningsbiblioteket fra Kvinfo

Med sine udtalelser placerer Henriette Laursens sig entydigt i den fremadstormende identitetspolitiske lejr, til trods for, at hun ved sin tiltrædelse i april i et interview i Berlingske gjorde et stort nummer ud af, at KVINFO med hende som direktør godt må komme med udmeldinger, der er politisk kontroversielle.

Hun brugte selv det eksempel, at Aidsfondet med hende som direktør havde opgivet sin håbløse kampagne-informationsstrategi, der gav indtryk af, at unge drenge og piger i provinsens småbyer var lige så udsatte for at få AIDS som promiskuøse unge mænd i det københavnske bøssemiljø.

Men udtalelserne i Berlingske var åbenbart kun et forsøg på at snakke kritikerne efter munden i et forsøg på at stilne den storm, der rasede på det tidspunkt, efter at kulturminister Mette Bock (LA) havde meldt ud, at hun vil lægge det forskningsbibliotek, der huses af KVINFO, ind under Det Kgl. Bibliotek.

Men efter Henriette Laursens udtalelser kan jeg personligt ikke konkludere andet, end at det ikke kan gå hurtigt nok med at fjerne forskningsbiblioteket fra den ideologiske spændetrøje med store tabubelagte områder, det åbenlyst er underlagt hos KVINFO.

Foto: Wikipedia.

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

mm
Bjarke Larsen

Jeg er journalist og redaktør og driver bl.a. nicheforlaget Pressto (www.forlaget-pressto.dk), der har specialiseret sig i bøger om børn og unge med diagnoser eller andre udfordringer i hverdagen. Desuden er jeg initiativtager til festivalen Historiske Dage (www.historiske-dage.dk).
Jeg er uddannet journalist og har både arbejdet freelance og haft eget firma. Senest var jeg i perioden 2011-16 chefredaktør på branchebladet BogMarkedet. Før det har jeg lavet PR og branding for diverse virksomheder og skrevet om udenrigspolitik med særligt fokus på Afrika og 3. verden.
Politisk har jeg en fortid hos De Radikale, bl.a. som redaktør af partiets medlemsblad. I dag er jeg passivt medlem af Socialdemokratiet.
I en menneskealder boede jeg i Sønderborg, hvor jeg bl.a. i 10 år redigerede det satiriske årshæfte æ Rummelpot. I dag slår jeg mine folder i en haveforening i Sydhavnen.
Du kan donere beløb til min journalistik via Mobile Pay og Swipp på 20 74 68 44. Alle beløb, store som små, er velkomne.

Seneste indlæg fra

Gå til Top