mm

Sebastian Dorset

Sebastian Dorset (født 29. september 1970 i Aalborg) er standupkomiker, foredragsholder og skribent. Dorset blev student fra Odense Katedralskole i 1990 og debuterede som standupkomiker i 1995 på Britannia i København. Han er uddannet journalist fra DJH i 1997. I 2003 medvirkede han i standuptourneen Fem på flugt med Mikael Wul Mikael Wulff, Omar Marzouk, Lasse Rimmer og Carsten Bang. Har flere gange deltaget i TV2 Zulu programmet Stand-up.dk. Han har medvirket i det årlige standupshow til fordel for Unicef, Talegaver til Børn i 1997 og i årrækken 2003-2008, hvor han var vært sammen med Anders Fjelsted i 2006. Fra 2003 til 2007 var han bagsideskribent på gratisavisen Urban. Fra 2003 til 2009 arbejdede han som redaktør på DRs satireredaktion Tjenesten, der sendte på både P3 og DR2. Sebastian Dorset blev brugt som vært på 6'erens komiske talentshow "Danmarks næste Comedy-stjerne". Han har desuden skrevet materiale til Mette Lisby, Jarl Friis Mikkelsen, Jan Gintberg og Tobias Dybvads program Dybvaaaaad! på TV 2 Zulu, ligesom han i 2008 var medskribent på taler for Villy Søvndal (SF). Hvis man vil honorere Sebastian for hans arbejde på POV kan man donere til ham på hans Mobile Pay: 22 13 11 62

Se alle skribentens artikler

Højrefløjens nye helte

Jeg synes ikke ramaskriget blev så højt som forventet, da Weekendavisen for et par uger siden afslørede, at mafiafirmaer bygger den københavnske Metro. Er det fordi, det er en københavnernyhed? Næh, for de samme firmaer er også rodet ind i den århusianske letbane.

Eller er det mon fordi vi afventer yderligere efterforskning og fordi 3F har meldt sagen til politiet? Det ville naturligvis  være nobelt og etisk, men det er ikke et forbehold som vi tager i ret mange andre sager.

Jeg synes ellers det var en afsløring, der lå lige til højrebenet for de mange borgerlige bloggere, der trods deres konstante nedgøring af de ledige, så åbenbart selv har hele dagen til at sidde foran tastaturet og kaste sig over nyheder, der bekræfter deres verdensbillede.

Så hvorfor ikke mere snak om Weekendavisens afsløring? Et stort, offentligt anlægsarbejde som bliver søbet ind i en skandale. Endda et anlægsarbejde, der rammer deres elskede Østerbro og bygger noget så pøbelagtigt som kollektiv transport?

Jeg fattede det ikke, før tanken ramte mig: Måske er det fordi liberalisterne har viklet sig så grundigt ind i deres egne småreligiøse rablerier, at de ikke længere kan se noget galt i mafiavirksomhed? Det er jo selvstændige, vi har med at gøre. Endda ”iværksættere”, og så kan det ikke blive fornemmere. De følger endda reglerne, når de vinder et EU-udbud ved at dumpe deres kulsorte narkopenge udover projektet til priser, andre ikke kan konkurrere med.

Når det gælder de økonomisk stærke, er højrefløjen yderst varsom med hvordan vi omtaler dem. Iværksætteri er en hellig handling, og hvis det er lidt grumset i kanterne må man tage det med. Det er jo den modige og visionære eners kamp mod den omklamrende jantelovsstat. Folk, der løber en risiko, skal belønnes og tales op, og så er det jo heldigt, at ”bravo” betyder det samme på italiensk, så man let kan hylde sine nye helte.

Påstår jeg, men vi ved jo ikke, om der foregår noget ulovligt? Lidt som man ikke med sikkerhed kan sige, der foregår noget kriminelt, bare fordi danske firmaer opretter skuffeselskaber på Bahamas. Der er jo mulighed for at det bare var den mest oplagte løsning for Svends Pølseimport fra Grindsted at drive sin forretning gennem caribiske firmaer. Vi kan ikke med sikkerhed sige, der er tale om noget kriminelt, og så er det jo synd for Svend at påstå, han er ude i et lyssky ærinde.

Sådan er logikken når danske virksomheder bliver taget med bukserne nede, så hvorfor forskelsbehandle mod italienere? Vi ved jo ikke om de bare underbyder fordi de elsker København og Aarhus og gerne vil støtte vores letbaner, og så bruger alle deres narkopenge andre steder? Det kan jo være, det er den ærlige del af mafiaen, vi har rendende….?

Når det gælder de økonomisk stærke, er højrefløjen yderst varsom med hvordan vi omtaler dem. Iværksætteri er en hellig handling, og hvis det er lidt grumset i kanterne, må man tage det med. Det er jo den modige og visionære eners kamp mod den omklamrende jantelovsstat. Folk, der løber en risiko, skal belønnes og tales op, og så er det jo heldigt, at ”Bravo” betyder det samme på italiensk, så man let kan hylde sine nye italienske helte.

For man skal  ikke særlig langt ud på højrefløjen, før man taler om at staten ”stjæler”, når den opkræver den skat, et flertal i Folketinget har vedtaget, den skal opkræve. Så er det jo ren frihedskamp at svindle med alle midler, også de mafiøse.

Mafiaen forstår til gengæld at kæmpe for sine surt tjente penge. De kunne tjene ekstra på nogle seminarer for stakkels danskere, der må nøjes med lidt skattely i Panama. Med afregning i små, brugte sedler, det giver sig selv.

Topfoto: Skærmbillede fra YouTube – Videospil.

mm
Sebastian Dorset

Sebastian Dorset (født 29. september 1970 i Aalborg) er standupkomiker, foredragsholder og skribent. Dorset blev student fra Odense Katedralskole i 1990 og debuterede som standupkomiker i 1995 på Britannia i København. Han er uddannet journalist fra DJH i 1997. I 2003 medvirkede han i standuptourneen Fem på flugt med Mikael Wul Mikael Wulff, Omar Marzouk, Lasse Rimmer og Carsten Bang. Har flere gange deltaget i TV2 Zulu programmet Stand-up.dk. Han har medvirket i det årlige standupshow til fordel for Unicef, Talegaver til Børn i 1997 og i årrækken 2003-2008, hvor han var vært sammen med Anders Fjelsted i 2006. Fra 2003 til 2007 var han bagsideskribent på gratisavisen Urban. Fra 2003 til 2009 arbejdede han som redaktør på DRs satireredaktion Tjenesten, der sendte på både P3 og DR2. Sebastian Dorset blev brugt som vært på 6'erens komiske talentshow "Danmarks næste Comedy-stjerne". Han har desuden skrevet materiale til Mette Lisby, Jarl Friis Mikkelsen, Jan Gintberg og Tobias Dybvads program Dybvaaaaad! på TV 2 Zulu, ligesom han i 2008 var medskribent på taler for Villy Søvndal (SF).
Hvis man vil honorere Sebastian for hans arbejde på POV kan man donere til ham på hans Mobile Pay: 22 13 11 62

Kategorier