Kom til koncert på Hjertescenen i Valby- ny dansk musik og poesi hele sommeren

af

Hjertescenen i Valby er et nyt, lille eksperimenterende musiksted. Det er blevet til i håbet om at skabe en platform for uopdagede danske talenter og sparke døren ind til en anden måde at fremvise og lytte til dansk musik på. POV International vil møde op til en række arrangementer hen over sommeren og blogge om koncerterne, der også kan ses på vores Facebook-side, fortæller Jacob Sabir.

“Det var en helt almindelig onsdag, da Jacob kom forbi min butik på Grønttorvet i Valby. Vi snakkede om hvilke barndomsminder, der kom frem af at omgive sig blandt 60’er øreklapstole, gamle patinerede kister og porcelæn sæt.”

“Pludselig fangede hans øje vores nybyggede scene.”

Ordene kommer fra Anine Lein, som er ejer af HJERTESCENEN – en lille eksperimenterende scene, der gerne vil være noget for dem, som brænder for at skabe noget nyt – det kan være musik, stand up eller poesi.

Hun fortsætter: “Da jeg forklarede Jacob om vores planer, lyste hans ansigt op. Han havde en idé. En idé om et samarbejde, som passede godt til min vision for HJERTESCENEN. Vores drøm er at skabe en fast platform, hvor singer-songwriters der ikke endnu er ejet af et pladeselskab, kan komme frem i lyset og få den opmærksomhed, de fortjener. Et ordentligt spark ud i drømmen om musiker-karrieren.”

“Som ukendt artist er det ikke ofte, man får lov til at komme op på en scene, der når ud til flere tusinde mennesker. Og det håber vi kommer til at ske hos os, og vi håber, det kommer til at berige oplevelsen for publikum.”

Blogsamarbejde skaber nye muligheder

Anine Lein er begejstret for muligheden af at samarbejde med mig, fortæller hun, fordi hun gerne vil give publikum et valg. Et valg mellem at komme til live koncert på Grønttorvet i Valby eller få den sprøde vokal sendt ind i egen stue via musikblogging og livestreaming:

Vi tror, at vores vision vil være godt hjulpet med at kombinere et fysisk publikum med live udsendelser på, hvad jeg ser som en af Danmarks mest spændende kvalitetsformidlende, nye medieplatforme, der endda er i fortsat vækst – Anine Lein

“Om du vil nyde artisten på tæt hold og mærke den helt unikke koncert-vibe i farverige antikke omgivelser med en kold øl eller en varm cappuccino i hånden, eller om du hellere vil opleve showet live på POV’s facebookside, uden at skulle flytte dig en meter udenfor din dør, ja det er helt op til dig”.

FOTO: HJERTESCENEN PRIVATFOTO: HJERTESCENEN PRIVAT
FOTO: HJERTESCENEN PRIVAT

“Som ny scene har vi en drøm om at få lov til at bidrage til at forme eller præge den enkelte kunster. Vi agter at gøre vores ypperste for at åbne omverdenens øjne for deres talent,” siger hun og tilføjer:

“Vi tror, at vores vision vil være godt hjulpet med at kombinere et fysisk publikum med live udsendelser på, hvad jeg ser som en af Danmarks mest spændende kvalitetsformidlende, nye medieplatforme, der endda er i fortsat vækst.”

“Jeg er også begejstret for comedy, skuespil og poetry slam. Hvilket betyder, at der også vil være den slags arrangementer at finde på scenen. Det vil forhåbentlig give HJERTESCENEN den diversitet, som jeg har savnet andre steder i København.”

Anine Lein drømmer om at ende med en mangfoldighed af kreative talenter samlet på et sted. Det er hendes hjertebarn.

Jeg håber at se mange af POV Internationals læsere til musik og poesiaftener på HJERTESCENEN hen over sommeren. Det første arrangement finder sted onsdag i denne uge og består af den danske undergrundssanger Lærke Corfix med opvarmning af gruppen “Calming River”.

Lærke Corfix står for elektrificerende guitarspil og har en enestående stemme, der bl.a. har indbragt hende begejstrede anmeldelser fra magasiner som Le Quoitidien (Luxembourg) og danske Gaffa.

På en nylig omfattende turné igennem den europæiske undergrundsscene har hun tiltrukket sig interesse fra internationale navne som Shilpa Ray, Aske Jacoby, Hannah Lou Clark, Jacob Whitesides og Brian Molko, der på personlig forespørgsel inviterede Lærke Corfix til at varme op for Placebo, til deres udsolgte homeground koncert i Luxembourg på deres “20 years of Placebo” tur 2017.

Corfix har netop udgivet sin første plade i eget navn som allerede har høstet gode anmeldelser i udlandet og som netop er udvalgt til “Månedens Uhørt ” I Gaffa 1/6 2017.
Hun er blevet sammenlignet med artister som PJ Harvey, Adele, Alanis Morissette og Feist grundet en evne til at væve et sømløst tapet af stemmer sammen og udfolde sit brede vokale spektrum i en utæmmet og inderlig præstation.

Topfoto: Anine Lein Privat

HJERTESCENEN har til huse på GRØNTTORVET 24 – 26 i Valby.

Der er planlagt fire gratis arrangementer og du kan høre med LIVE eller følge med på LIVESTREAM via POV Internationals Facebook-side. 

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Jacob Sabir

Jacob Sabir er uddannet jurist (LL.M) med speciale i bank/kapitalmarkedsret, og har tidligere arbejdet hos domstolene, i diverse ministerier samt forsket på Københavns Universitet. Han har siddet i en del bestyrelser, hvor det internationale udsyn altid har været i fokus. Han ser sig selv som en socialliberal samfundsdebattør og provokatør. Han er religionskender og tidligere freelance-journalist samt tv producer. Jacob er hyppig gæst i debatter, der drejer sig om dansk og international politik samt religioners aftryk på samfundet. Fra barnsben har han været interesseret i internationale magtforhold og politik. Jacob kan tale et par sprog inklusiv et par syd-asiatiske, han er interkulturel, medienysgerrig og betaget af moderne europæisk mode, historie, kunst og kultur. Han har været med til at bidrage til programmer omkring dansk udenrigspolitik, og er en brændende europæer. Man vil ofte høre ham tale om de steder han har kørt Europa rundt i forskellige biler, hvis holdbarhedsdato var langt overskredet. Han er overbevist om, at det er bedre at være med inden for og skabe dialog end at stå uden for og råbe ind. Han er også vært på POV RADIO. Jacob bor i Dronningens København, hvor han arbejder som 'Chief Legal & Brand Officer'. Skulle du have lyst til at donere til Jacobs skriverier, er nummeret til Mobile Pay: +4520603822 Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan skrive til ham på Facebook.

Seneste indlæg fra

Gå til Top