Historiske Dage og Dansk Vestindien

af

Så er programmet kommet for Historiske Dage 2017 – den store historiemesse, der nu for tredje år i træk afholdes i Øksnehallen i København. I år finder den sted i weekenden 25.-26. marts – få dage inden selve 100-årsdagen for Danmarks afståelse af De Vestindiske Øer til USA.

Og er man interesseret i Dansk Vestindien, slavernes historie og hvad der ellers har at gøre med de øer, vi afstod den 31. marts 1917, så er Historiske Dage stedet at besøge.

Jeg ser det som udtryk for, at markeringen af 100-årsdagen for salget er begyndelsen til en varig forandring i vores opfattelse af den del af Danmarks historie

Kongehusets joker

Særdeles interessant er den historie, journalist og forfatter Alex Frank Larsen har valgt at præsentere de besøgende her for. ”Kongehusets joker”, hedder foredraget, han vil holde. Det handler om slavedrengen Kwasi, der ca. 1760 blev fjernet fra sin familie på St. Croix og bragt til Sverige. Kwasi blev foræret til det svenske hof som morian – sort page – og blev med årene en interessant spiller i de kongelige kredse. Det er en historie, svenskerne kender takket være Magnus Jakob Crusenstolpes roman ”Morianen”, men som nærmest er ukendt i Danmark til trods for, at Kwasi – eller Adolf Ludvig Gustav Fredrik Albert Badin, som han blev døbt – var dansk.

Dette er kun et af i alt seks arrangementer på messen, der tager afsæt i De Vestindiske Øer og det danske koloni- og slaveeventyr dér.

”Jeg er rigtig glad for, at der er så mange, der deltager med forskellige arrangementer om dette emne ved Historiske Dage, og jeg ser det som udtryk for, at markeringen af 100-årsdagen for salget er begyndelsen til en varig forandring i vores opfattelse af den del af Danmarks historie”, siger Bjarke Larsen, journalist, POV-skribent og idémanden bag Historiske Dage.

”Tidligere fyldte salget af De vestindiske Øer, slavehandlen og de øvrige kolonier, Danmark har haft andre steder, stort set ingenting i den typiske danskers viden om vores fortid. Men 100-årsdagen er ved at blive den katalysator, der kan skabe en helt anden folkelig interesse for Danmark som kolonimagt – en interesse, som jeg er ret overbevist om vil føre til mange flere bøger, film, debatter og andre former for aktivitet i de kommende år”, fortsætter Bjarke Larsen.

En slaveroman

Historiske Dage 2017 er et tydeligt tegn på, at denne udvikling er i gang.

På messen vil man også kunne møde journalisten og forfatteren Mich Vraa, der beretter om sin meget roste roman ”Haabet”. Den barske fortælling om en tid, da Danmark skabte ny velstand takket være slavernes arbejde på de vestindiske sukkerplantager. En fortælling om kynisme og ondskab, men også om kærlighed og overlevelse.

Bøger om kolonierne

Hele Danmarks fortid som kolonimagt er, som nævnt, til debat i år i forbindelse med 100-året for salget af Dansk Vestindien. Og netop i forbindelse med markeringen af dette, barsler Gads forlag med det store fembindsværk ”Danmark og kolonierne”.

Disse bøger kommer antagelig i mange år frem til at udgøre det centrale referenceværk på området. Og vil man gerne høre nærmere om værkets tilblivelse – om kolonierne i Grønland, Vestafrika, Vestindien og Indien – så er Historiske Dage også leveringsdygtig. På messen kan man møde fire af værkets forfattere – Niels Brimnes, Michael Bregnsbo, Gunvor Simonsen og Søren Rud – og opleve en smagsprøve på debatten om Danmarks koloniale fortid og nutid.

Andetsteds på messen kan man møde museumsinspektør Rikke Lie Halberg og historielærer Bertha Rex Coley. Sammen har de på forlaget Frydenlund udgivet lærebogen ”Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikansk territorium”. De to interviewes om, hvordan man i 2017 kan formidle Danmarks ”sorte historie” på en vedkommende og relevant måde. Uden, vel at mærke, at forfalde til fortidens menneskesyn og uden at gøre sig til dommer over denne fortid. Det er Halberg og Coleys bog et udmærket eksempel på. En grundig, sober og lettilgængelig gennemgang af Dansk Vestindiens historie for gymnasie- og hf-elever samt andre interesserede.

Christiansborg - armstol
Fra det vestindiske møblement på Christiansborg Slot. En nyrokoko stol i mahogni. Ca. 1865.

Det vestindiske møblement

Ønsker man at blive i det dansk-vestindiske spor, byder Historiske Dage 2017 også på et møde med kunsthistoriker Klaus Dahl. Han har for Nyt Nordisk Forlag skrevet den fascinerende historie om 250 styk møbler, der engang tilhørte Peter von Scholten, guvernøren i Dansk Vestindien, men som efter salget af øerne blev sendt til Danmark.

Store dele af denne kostbare møbelsamling kan i dag ses på Christiansborg Slot.

På messen i Øksnehallen fortæller Klaus Dahl om en del af Dansk Vestindiens kulturelle og politiske historie set gennem disse møbler.

Det hele drejede sig i sidste ende om penge. Danmarks kolonieventyr er historien og de formuer, man kunne tjene på varer fra kolonierne. Kolonialvarer som sukker, silke og elfenben. Og dette, ”sukker, silke og elfenben” er da også titlen på det arrangement, Helsingør Kommunes Museer står for på Historiske Dage 2017. Her kan man blive klogere på, hvad regnskaberne fra sundtolden i Helsingør kan fortælle os om kolonialisme, kulturpåvirkning og international handel fra 1400- til 1800-tallet.

Alt dette – og meget meget andet, der intet har med Dansk Vestindien at gøre – kan man opleve på Historiske Dage 2017, Øksnehallen i København, den 25. og 26. marts.

Du kan læse nærmere om det hele – program, billetsalg o.s.v. – her: http://www.historiske-dage.dk/

Topillustration: Morianen Gustav Badin malt af Gustaf Lundberg, Wikimedia Commons. Grafik: Michael Dorbec

Nyrokoko stol. Foto: Iben Bølling Kaufmann, De Kongelige Slotte

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Philip Sampson

Philip Sampson, født 1959 på Frederiksberg, er uddannet journalist. Han har arbejdet på Politiken, DR og Ritzau. På sidstnævnte virkede han på bureauets udlandsredaktion fra 1988 til 2011. Philip er opvokset i London som søn af en ghanesisk far og en dansk mor. Han har gennem årene beskæftiget sig indgående med racisme og højreekstremisme, bl.a. i samarbejde med antiracistiske organisationer som Expo i Stockholm og Searchlight (i dag Hope not Hate) i London. På baggrund af sin mangeårige tilknytning til den københavnske motorcykelverden, har han gennem årene kunnet levere ganske præcise analyser af konflikterne i bikermiljøerne både i ind- og udland. Philip er i dag selv medlem af Harley-Davidson Club Herlev. Journalistisk set er Philip Sampson graver af natur. Denne interesse bruger han i dag især på historisk research.

Seneste indlæg fra

Fra skrald til smykke

Egentlig skulle kohornene fra slagterierne bare smides ud. Nu bruges en del
Gå til Top