Poul Arnedal

Poul Arnedal er født i 1947 og har beskæftiget sig med journalistik stort set hele sit voksne liv.
Som freelancejournalist har han siden beskæftiget sig med stort set alle discipliner og sagsområder inden for journalistikken – både som skrivende journalist, tv-tilrettelægger og forfatter. Udover at være exam.art. i Filmvidenskab har han skrevet til alle de landsdækkende aviser og en lang række fagblade, magasiner og ugeblade. Arbejdet for DRTV, TV2, TV3 og Nordisk Film.
Allerede som 20-årig flyttede han til London i en periode, og kærligheden til den engelske hovedstad og interessen for britisk kultur og politik har været dybt forankret i hans DNA lige siden og resulteret i lange og talrige London-ophold.
Han er indtil videre forfatter og medforfatter til ti bøger, som strækker sig fra en bog om Rom sammen med fotografen Søren Rud over klima og natur til krimien, 'Liget i Horsekæret', der foregår i Tisvilde – og London.
Poul Arnedal bor i Tisvilde og slapper allerbedst af, når han kokkererer.
Kan du lide, det han skriver, er du meget velkommen til at indbetale et beløb til ham på Mobile Pay: +45 61416505

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Poul Arnedal
på Mobile Pay: +45 61416505

David Suchet, som fotografen Søren Rud og overtegnede mødte ham under interviewet. (Foto fra Ude og Hjemme: Søren Rud)

Poul Arnedal: Hercule Poirots stegte kalveribben fra Pinner

KULINARISK REJSEBREV – Midt på hovedgaden i Pinner ligger en af Englands mange historiske – og totalt ukendte – pubber, The Queens Head. Når jeg husker den, er det på grund af de saftige, sprøde kalveribben, jeg fik der engang for mange år siden. Og så på grund af de tilfældigheder, som bragte mig derhen.

Pinner er en lille landsby ca. 20 km nordvest fra det centrale London, hvis historie skriver sig tilbage til 1200-tallet. Og det er ikke et sted, man sådan lige falder over eller læser om i turistbrochurerne.

Fotos fra Ude og Hjemme: Søren Rud.

Med sine mange gamle hvidkalkede Tudor-huse med sort bindingsværk er det som at vandre tilbage i tiden. Det er som taget ud af et afsnit med ”Kriminalkommissær Barnaby”, men det var nu hans kollega, Hercule Poirot, som ledte mig på sporet, da jeg sammen med fotografen Søren Rud skulle lave et interview med skuespilleren David Suchet, der gennem 14 år spillede Poirot i tv-serien baseret på Agatha Christies kriminalromaner.

Han boede på det tidspunkt i Pinner og havde gjort den sjældne undtagelse at invitere fotografen og mig hjem til sig.

Admiralens illegitime datter

”Jeg tænkte, at det hus, jeg bor i, kunne have jeres interesse, nu I kommer fra København. Her boede Admiral Horatio Nelsons illegitime datter, Horatia Nelson Thompson, som blev født samtidig med, at han forberedte sig på at angribe København i The Battle of Copenhagen,” kundgjorde David Suchet, da han tog imod os ved hoveddøren og henviste dermed til Slaget på Reden i 1801.

Samtidigt maleri af admiral Nelson, der passerer Kronborg på vej mod Slaget på Reden i 1801 Foto: Creative Commons.

Horatias mor var den kendte Lady Emma Hamilton, der var gift med den meget ældre Lord Hamilton, som accepterede forholdet til (den ligeledes gifte) Nelson, og hun fødte Horatia hjemme i sin og mandens residens på Piccadilly i London den 29. januar 1801.

Den 2. april samme år angreb Lord Nelson den danske flåde.

Navnet Thompson fik datteren efter en af Nelsons admiralskolleger, som påtog sig det officielle faderskab, for ikke at miskreditere den folkekære Haratio Nelson.

Midt i fotografens knipsen, afbryder han pludselig musikken, vender sig om og udbryder med et glimt i øjet: ”Jeg inviterer aldrig journalister hjem til mig selv. I er en undtagelse, fordi I kommer fra København. Og nu står jeg gudhjælpemig og spille klarinet, mens jeg bliver fotograferet. Det havde jeg aldrig forestillet mig”

Senere tog Horatia dog også sin fars navn. Hun giftede sig med en præst og fik 10 børn. Da manden døde, flyttede den 57-årige Horatia sammen med to af sine børn ind i huset i Pinner, hvor David Suchet nu boede.

David Suchet som Hercule Poirot – Affotograferet fra Ude og Hjemme.

Udover at spille Poirot og være skurk i mange Hollywood-film er Suchet også en særdeles anerkendt Shakespeare-skuespiller, så vi kom meget videre omkring i interviewet, end der var brug for til formålet, som var en artikel til Ude & Hjemme. Men som man skal i den slags interview, så spurgte jeg ham også om, hvad han foretog sig i sin fritid.

”Jamen, jeg er begyndt at spille klarinet,” fortalte han.”Kan du så spille Mozarts Klarinet Kvintet? Det er nemlig et af mine yndlingsnumre,” røg det spontant ud af munden på mig.

Foto fra Ude og Hjemme: Søren Rud.

”Ja, og det er også et af mine,” lød svaret.

”Må vi få lov at høre?” dristede jeg mig til at sige, nu den gode stemning var lagt, og efter få minutter stod David Suchet hjemme i sin stue og spillede Mozart for os.

”Må jeg ta’ et billede af det?” spurgte fotografen forsigtigt, og revet med af situationen sagde skuespilleren: ”Ja, selvfølgelig!”

Midt i fotografens knipsen, afbryder han pludselig musikken, vender sig om og udbryder med et glimt i øjet:

”Jeg inviterer aldrig journalister hjem til mig selv. I er en undtagelse, fordi I kommer fra København. Og nu står jeg gudhjælpemig og spille klarinet, mens jeg bliver fotograferet. Det havde jeg aldrig forestillet mig”.

En lavloftet Tudor-idyl

Efter dette lille intermezzo genoptog han på smukkeste vis musikken, inden han omhyggeligt skilte sin klarinet ad igen, rengjorde den, og lagde den tilbage i sin kasse.

Både historien og billederne var hjemme.

Pubben The Queen’s Head på hovedgaden i Pinner. Foto: Creative Commons.

På vores vej tilbage til den lokale station meldte tørsten sig, så fotografen og jeg slog et slag inden for på pubben, The Queens Head, som lå og så indbydende med borde udenfor i solskinnet ud til byens hovedgade.

Det blev kun til en enkelt pint ved den lejlighed, men stemningen i de lavloftede, historiske rum med de kraftige, fritliggende loftsbjælker og et menukort, som fortalte om gamle solide retter, der blev serveret hver søndag middag til den traditionelle engelske ”Sunday Roast”, fik mig til at vende tilbage kort tid efter, hvor jeg skulle imponere nogen med mit kendskab til denne ’hemmelige landsby’ og dens berømte beboere.

Det sidste billede af Horatia Nelson, der døde som 81-årig i det hus, David Suchet boede i. Foto: Creative Commons.

Ved den lejlighed var det, jeg fik serveret de møreste og sprødeste stegte kalveribben, jeg nogensinde havde smagt, ledsaget af kartoffelmos og grøntsager.

Samtidig gik det op for mig, at en af beboerne i David Suchets hus, Horatias ældste og ugifte datter Eleanor, var omkommen ved en ulykke på pladsen foran puppen, ”The Queens Head”, hvor hun i 1872 var blevet sparket ned af en stejlende hest.

Det var på den samme plads, fotografen Søren Rud og jeg ved vores første besøg intetanende havde nydt vores øl.

I dag ligger Elanor begravet sammen med sin mor, der overlevede hende med 11 år, på kirkegården i Pinner.

Hercule Poirots stegte kalveribben fra Pinner

INGREDIENSER:

Sprøde kalveribben:

1 ½ kg kødfulde kalveribben

4 fed hvidløg

Rosmarin

Salt

Peber

Sovs:

Bouillon

Rosmarin skåret.

En tsk. sirup

Kartoffelmos:

1 kg kartofler

2 dl sødmælk

2-3 spsk. smør

salt peber

Glaserede rodfrugter:

4 store gulerødder

1 stor pastinak

5 løg på størrelse med en 5-krone (gerne friske og nyoptagne)

10 rosenkål

10 hele fed hvidløg

olivenolie

salt

peber

TILBEREDNING:

Kalveribben skal helst – ligesom al andet kød – komme fra fritgående (og gerne økologiske) dyr. Du kan købe dem eller bestille dem hos din slagter eller hos en af de mange gårdbutikker, som findes rundt om i landet. Vær sikker på, at der er godt med kød på dem. Mange har en ide om, at sådanne nogle ribben skal koges, før de steges. Det kan man godt. Men hvorfor dog koge noget af smagen og saften bort?

Næh, de skal direkte på risten i ovnen ved 180 grader, efter de er blevet drysset med salt og peber og gnedet ind i presset hvidløg. Husk at komme vand i bunden af bradepanden. Efter ca.1½ time hældes skyen i bradepanden fra i en gryde (tjek om kødet er ved at være mørt). Benene drysses med den groft skårede rosmarin, og der skrues op på 225 grader i ca. 15 minutter, eller indtil benene er sprøde og møre.

Sovsen laves af skyen fra bradepanden, som koges med fint hakket rosmarin og evt. tilsættes noget af kartoffelvandet samt kalvebouillon, salt og peber og jævnes med Maizenamel.

Kartoflerne koges (husk der skal ikke salt i kartoffelvandet, for så bliver mosen sej), moses gennem en kartoffelmoser eller en sigte, så mosen ikke får klumper (kan også moses med en el-pisker). Røres op med mælk og smør under svag varme i en tykbundet gryde, til den er blød og lind – tilsæt evt. et skvæt piskefløde. (Pas på den ikke brænder på). Smages til med salt og peber og kommes i et ildfast fad. Sættes i ovnen på fuld knald i 10-15 min., mens kalveribbenene hviler under et stykke folie.

Grøntsagerne vaskes og pilles. Gulerødder og pastinak skæres i store mundrette stykker. Gulerødder, pastinak, løg og rosenkål kommes i en sauterpande, hvor olien er rygende varm. Der skrues lidt ned for varmen, så grøntsagerne ikke brænder på, men de må gerne blive brune og glaserede. Sæt låg på sauterpanden og ryst den jævnligt over varmen. Efter 15 min. tilsættes hvidløg , som sauteres med i yderligere 5-10 min. ved lidt højere varme. Der tilsættes til slut salt og peber.

Et dejligt solidt og velsmagende måltid, som kan spises på alle tider af året og bringer minder tilbage til en hyggelig engelsk landevejspub.

Topfoto: Søren Rud

Det er ulønnet at skrive for POV International. Men hvis du kan lide, hvad jeg skriver, er du velkommen til at indbetale et beløb på MobilPay 6141 6505

Kategorier