mm

Ole Blegvad

Ole Blegvad er født i 1963. Han er uddannet på Journalisthøjskolen i Aarhus i 1991. Inden da havde han et år med Nordisk Litteratur på Syddansk Universitet - hed dengang Odense Universitet. Allerede i praktiktiden kom Ole til DR - det hed dengang Danmarks Radio. I næsten 25 år - kun med et års afstikker til Nordisk Film og TV2 Lorry - har Ole været tilknyttet DR. Der er stort set ikke den afdeling eller den programtype, som han ikke lige har snuset forbi. Han har været tv-vært i B&U afdelingen, radiovært i kulturafdelingen, redaktionssekretær, reporter, journalist, fast live-reporter på Tv-avisen m.m. Stofområderne har primært været kunst og kultur med fokus på især teater, film og musik, samt samfund/politik og sport. Ole Blegvad var dækket et hav af begivenheder blandt andet da Danmark i 1992 blev Europamestre i fodbold, og da Lars von Trier vandt De Gyldne Palmer i Cannes for Dancer in The Dark i 2000. Han har ligeledes - sammen med Rasmus Funder - skrevet den anmelderroste guidebog, Berlindk, hvor 11 danske kulturpersoner fortæller om den tyske hovedstad. Han har lejlighed i Berlin, så har stort kendskab til tysk kultur. Ole Blegvad har sammen med Emil Falke, et af dansk films store talenter, video-og produktionssamarbejdet www.falkeblegvad.dk Samtidig anmelder han teater på XQ28, der er Danmarks største site for LGBT-personer. Hvis I har mod på at honorere denne artikel, kan det ske via MobilPay på 53644413

Se alle skribentens artikler
Vieux Port i Marseille – spejlet af arkitekt Norman Foster. Foto:Ole Blegvad

Hellere lille storby end stor lille by

Næste år er Aarhus europæisk kulturhovedstad sammen med den cypriotiske by Pafos. Flere og flere af de europæiske mellemstore byer formes i disse år med europenge i ryggen. Ny arkitektur, kunst og kultur er noget af det klister, som tiltrækker turisterne. Målet for mange af byerne er at kunne konkurrere med landenes hovedstæder. Ole Blegvad tager  pulsen på Europas nye attraktioner med udgangspunkt i den franske by Marseille

De forestillinger, man måtte have om Marseille, bekræftes i det øjeblik, vi står af lufthavnsbussen ved Gare Saint-Charles, byens hovedbanegård. Det vrimler med hvide, mørke, sorte, gule – og hvilke farver vi ellers sætter på mennesker. Marseille er etnisk mangfoldighed, præcis som bøgerne har fortalt os. En smeltedigel af de oprindelige franskmænd og indvandrere fra de tidligere kolonier i Mellemøsten, Asien og Afrika.

Den lille havn, Vallon des Auffes, med restauranten FonFon, hvor åbningsscenen i French Connection foregår. Foro:Ole Blegvad.

Den lille havn, Vallon des Auffes, med restauranten FonFon, hvor åbningsscenen i filmen French Connection foregår.
Foro:Ole Blegvad.

https://www.youtube.com/watch?v=mr_NEomZjxY

Frankrigs næststørste by

Vi er på forlænget weekend i Marseille. Med sine 900.000 indbyggere er havnebyen ved Middelhavet den næststørste by i Frankrig. Og selvom kalenderen viser efterår, er vejret som på en god dansk sommerdag. Vi går rundt i de gamle gader i Le Panier, mærker det pulserende liv i Vieux Port, den gamle havn, som er hjertet i byen. Det var her fodboldbøllerne var oppe at slås under sommerens EM, når de ikke stod på det imponerende fodboldstadion, Stade Vélodrome.

Fodboldtaske fra byens hold Olympique Marseille. Spillerne på taske afspejler byens mangfoldighed. Foto:Ole Blegvad

Fodboldtaske fra byens hold Olympique Marseille. Spillerne på taske afspejler byens mangfoldighed.
Foto:Ole Blegvad

Vi er på Marché de Noailles, et af byens ældste madmarkeder. Her fornemmes byens forskellighed, når muslimske kvinder med tørklæder handler side om side med mænd i farvestrålende afrikanske kjortler. På cafeerne drikkes pastis, café og bière.

Drengen spiller fodbold på Cours Julien. Et af stederne i byen, hvor man mærker gentrificeringen. Foto:Ole Blegvad.

Drengen spiller fodbold på Cours Julien. Et af stederne i byen, hvor man mærker gentrificeringen.
Foto:Ole Blegvad.

Den franske fiskesuppe, bouillabaisse, er en af nationalretterne i Marseilles. Her på restaurant FonFon. Foto:Ole Blegvad

Den franske fiskesuppe, bouillabaisse, er en af nationalretterne i Marseille. Her på restaurant FonFon. Foto:Ole Blegvad

Om aftenen spiser vi Tartare de boeuf med pomfritter, og vi får bouillabaisse på le Fonfon, en fiskerestaurant i den lille, smukke havn Vallon des Auffes. Det er her, åbningsscenen i den gammelkendte film French Connection udspiller sig.

Vores besøg i Marseille er fortid blandet med nutid. Virkelighed blandet med historie.

Kulturby 2013

I flere årtier har bystyret imidlertid kæmpet for at ændre byens image. I kampen om besøgende på den provençalske kyst har regionens største by som oftest tabt til byer som Nice, Cannes eller St. Tropez.

Men i 2013 skete der noget. Marseille blev europæisk kulturhovedstad. Som ved et trylleslag blev byens forfald erstattet af optimisme og tro på fremtiden.

Arkitekt Norman Fosters spejltag på den gamle havn i Marseilles, der blev opført i forbindelse med Kulturby 2013. Foto:Ole Blegvad

Arkitekt Norman Fosters spejltag på den gamle havn i Marseille, der blev opført i forbindelse med Kulturby 2013. Foto: Ole Blegvad

I forbindelse med Marseilles’ status som kulturby blev der bygget flere nye arkitektoniske perler i byen. Vieux Port blev omdrejningspunkt for flere af projekterne. Den verdensberømte arkitekt Norman Foster og hans partnere havde en idé om, at havneområdet skulle være for alle. Et mødested, et centrum for byens borgere. En del af trafikken fra havneområdet blev derfor omdirigeret, og man udvidede fortovene og byggede små pavilloner med plads til f.eks. butikker eller udstillinger.

Som symbol på havnens tilgængelighed byggede man et stort tag med spejl på undersiden. I genspejlingen fordobles de forbigående mennesker, og livets gang reflekteres.

MuCEM – Museum for civilisationer i Europa og Middelhavsområdet. Af arkitekten Rudy Ricciotti. Foto:Ole Blegvad.

MuCEM – Museum for civilisationer i Europa og Middelhavsområdet. Af arkitekten Rudy Ricciotti.
Foto:Ole Blegvad.

Ved havneudløbet i Vieux Port byggede man en ny museumsbygning i forlængelse af byens gamle fort: MuCEM – Museum for civilisationer i Europa og Middelhavsområdet. Det er arkitekten Rudy Ricciotti, der er italiensk født, men opvokset i Frankrig og uddannet fra arkitektskolen i Marseille i 1980, der står bag denne imponerende sammensmeltning af nyt og gammelt. En gangbro forbinder den historiske borg, St. Jean med Ricciottis nye bygning, der består af en åben gitterfacade mod byen og Middelhavet.

MuCEM set indfra og ud på Middelhavet. Foto:Ole Blegvad.

MuCEM set indfra og ud på Middelhavet. Foto: Ole Blegvad.

MuCEM har kostet 191 millioner euro, betalt af offentlige midler og private aktører, der alle håber, at den markante bygning kan trække turister til Marseille. Men projektet har også mødt modstand: Ekstravagant og meningsløs facade på bekostning af kvalitet i detaljen.

Masser af andre projekter fyldte byen i kulturåret. De to projekter står tydeligst tilbage i bybilledet, som tegn på Marseilles’ forandring.

Vieux Port med Pariserhjul og stort område, hvor der ikke længere kører biler. Foto:Ole Blegvad.

Vieux Port med Pariserhjul og stort område, hvor der ikke længere kører biler. Foto: Ole Blegvad.

Lillebror vil være som storebror

Marseille er langt fra den eneste by i Europa, der i de seneste godt 10 år har kæmpet for at blive mere respekteret. Mange byer, der i indbyggertal og berømmelse har ligget under for hovedstæderne, forsøger at komme efter storebror.

Selvom Marseille aldrig bliver Paris, Valencia aldrig bliver Barcelona og Madrid og Aarhus aldrig bliver København, udfoldes der en energi i provinsen i disse år, hvor byerne transformeres fra at være en stor lille by til at være en lille storby med noget på hjerte

I sommer gik ferien til Spaniens tredjestørste by, Valencia. Over en 10-årig periode byggede man Ciutat de les Arts i les Ciències, byen med kunst og videnskab. Her er blandt andet akvarium, opera, biografplanetarium og museum. Arkitekten Santiago Calatravas futuristiske bygningsværk er på rekordtid blevet byens vartegn og turistattraktion nummer et.

Ciutat de les Arts i les Ciències i Valencia, der er blevet byens nye hot spot. Foto:Ole Blegvad.

Ciutat de les Arts i les Ciències i Valencia, der er blevet byens nye hot spot.
Foto:Ole Blegvad.

De engelske byer Manchester og Liverpool kunne være andre eksempler. De har med byfornyelse og nye havneprojekter sat gang i turismen.

I Danmark har Aalborg ændret sit image fra grå betonproducerende industriby til Nordjyllands kulturelle hovedstad med liv på kajen ved Limfjorden med det nye Musikkens Hus som motor.

DOKK1 i Aarhus, der allerede står klar til 2017, når byen er europæisk kulturhovedstad. Foto:Ole Blegvad.

DOKK1 i Aarhus, der allerede står klar til 2017, når byen er europæisk kulturhovedstad. Foto: Ole Blegvad.

Næste år er Aarhus Europæisk Kulturby – i øvrigt sammen med byen Pafos på Cypern. I Aarhus har man allerede taget det nye bibliotek, Dokk1, i brug. Store dele af det gamle havneområde er ved at blive boligområde med lejligheder af arkitekten Bjarke Ingels. Så med kultur, arkitektur og byfornyelse prøver Aarhus at påberåbe sig lidt opmærksomhed.

Og selvom Marseille aldrig bliver Paris, Valencia aldrig bliver Barcelona og Madrid og Aarhus aldrig bliver København, udfoldes der en energi i provinsen i disse år, hvor byerne transformeres fra at være en stor lille by til at være en lille storby med noget på hjerte.

Solnedgang over Cours Julien. Foto:Ole Blegvad.

Solnedgang over Cours Julien. Foto: Ole Blegvad.

Topfoto: Vieux Port i Marseille – spejlet af arkitekt Norman Foster. Foto: Ole Blegvad.

mm
Ole Blegvad

Ole Blegvad er født i 1963. Han er uddannet på Journalisthøjskolen i Aarhus i 1991. Inden da havde han et år med Nordisk Litteratur på Syddansk Universitet - hed dengang Odense Universitet. Allerede i praktiktiden kom Ole til DR - det hed dengang Danmarks Radio. I næsten 25 år - kun med et års afstikker til Nordisk Film og TV2 Lorry - har Ole været tilknyttet DR. Der er stort set ikke den afdeling eller den programtype, som han ikke lige har snuset forbi. Han har været tv-vært i B&U afdelingen, radiovært i kulturafdelingen, redaktionssekretær, reporter, journalist, fast live-reporter på Tv-avisen m.m. Stofområderne har primært været kunst og kultur med fokus på især teater, film og musik, samt samfund/politik og sport. Ole Blegvad var dækket et hav af begivenheder blandt andet da Danmark i 1992 blev Europamestre i fodbold, og da Lars von Trier vandt De Gyldne Palmer i Cannes for Dancer in The Dark i 2000. Han har ligeledes - sammen med Rasmus Funder - skrevet den anmelderroste guidebog, Berlindk, hvor 11 danske kulturpersoner fortæller om den tyske hovedstad. Han har lejlighed i Berlin, så har stort kendskab til tysk kultur. Ole Blegvad har sammen med Emil Falke, et af dansk films store talenter, video-og produktionssamarbejdet www.falkeblegvad.dk Samtidig anmelder han teater på XQ28, der er Danmarks største site for LGBT-personer. Hvis I har mod på at honorere denne artikel, kan det ske via MobilPay på 53644413

Kategorier