The Haus – insisterende pop-up kunst i Berlin

af

Kunstnerne har som udgangspunkt ikke fået penge for deres deltagelse. Sponsorer har hjulpet med materialer, overnatninger og forplejning. Udstillingens katalog kan måske give kunstnerne et lille beløb. Der er ikke givet offentlig støtte til projektet, der står ikke et stort Berliner-Museum bag og det hele er ikke sat i scene af et PR-bureau. Spontaniteten, glæden og begejstringen er drivkraften bag den fænomenale særlige udstiling i Nürnberger Strasse nummer 68. “The Haus, Berlin Art Bang. En hyldest til byen, der altid er i bevægelse og aldrig stopper,” som udstillingen beskrives i kataloget. Ole Blegvad er vild med konceptet og opfordrer alle, der kan komme i nærhden af den tyske hovedstad inden den 1. juni 2017, til at få set udstillingen, der nemlig rives ned og forsvinder samme dag.

Vi kan se, at køen er lang lige i det øjeblik, vi drejer rundt om hjørnet til Nürnberger Strasse. Zwei Stunden in der Schlange, siger de, der står forrest. Vi er i hjertet af Vestberlin. Centrum fra før Murens fald. Vi er tæt på Ku’Damm, og inden vi drejede om hjørnet til Nürnberger Strasse kan vi se hen til stormagasinet KaDeWe.

For enden af gaden, lige inden den bliver til Budapester Strasse, ligger Zoologischer Garten Berlin. Det er her, vi skal stå i kø i to timer. Forude venter en særlig udstilling i Nürnberger Strasse nummer 68. The Haus, Berlin Art Bang. En hyldest til byen, der altid er i bevægelse og aldrig stopper, som det hedder i forordet til udstillingens katalog.

The Haus – Nürnberger Strasse.

Vi står i kø hen mod Berliner Volksbank. Indtil for nylig en kontorbygning med speciale i kontoudtog, renter, ind- og udlån. Snart skal bygningen rives ned, der skal bygges luksusboliger. Men inden da, har en gruppe kunstnere – i bedste berliner stil – fået lov til at bruge den tomme bygning til kunstprojektet The Haus.

Som der står i kataloget:

Vi er ikke bange for fremtiden.

Vi bygger ikke murer, vi river dem ned.

Vi lave tomme bankbygninger om til kunst.

Vi giver alle de samme muligheder.

10.000 kvadratmeter.

165 kunstnere.

108 rum.

8 uger.

En idé: Vi kan skabe historie ved at samarbejde fremfor at arbejde imod hinanden.

Vi, min søn, kæreste og jeg, er ved at være fremme ved indgangen. Her bliver vi endnu tydeligere gjort opmærksom på budskabet i The Haus. Alle får nemlig udleveret en sort plasticpose, hvori man skal lægge sin mobiltelefon. Fotografering er forbudt. Det handler om at suge øjeblikket til sig, opleve og erindre.

The Haus er modstykket tidens trend om at dele alle øjeblikke på de sociale medier. Entreen er til gengæld gratis. Vi er klar til tur i verdens største midlertidige galleri med graffiti, installationer på loft, på gulve, på toiletter, tape kunst, videokunst, malerier. Farver og materialer i alverdens afskygninger.

Vi er klar til at bevæge os ind i en storbylabyrint af kunst. Et inferno af ideer udtrykt på mange forskellige måder. Entreen i det gamle bankbygning er dekoreret og malet. Vi bevæger os på de fem etager går fra rum til rum. De gamle kontorlokaler, room107, room306, room401. Som på et hotel. Første sal rum 7. Tredje sal rum 6. Fjerde sal rum 1.

De over 150 kunstnere fra hele verden fylder os med sanseindtryk. Der er en ny oplevelse i hvert rum. Rum, der er fyldt op med fantasi, andre oser af sex, nogle er farveorgier, tegneserier, spejlrum, sanserum fyldt med snore, der gør rummet mørkt og uhyggeligt, inden man ender i et rum med orker, røde ansigter og blade i neonfarver, et toilet med tapet, der ved nærmere eftersyn er numsehuller. Eller de politiske rum, som minisupermarkedet, der er fyldt med kendte mærkevare. Nu med nye varedeklarationer. Ariel vaskepulver, der forurener vores grundvand, cremer, der giver hudsygdomme og allergi eller små Crocs sko, der illustrerer børneprostitution. Der er også rummet med Notes of Berlin, skøre, sjove og pudsige opslag fra Berlins gader – eksempler kan ses på www.notesofberlin.com

MERE POV
Litt. #2 // Territoriet, del 2 //

Vi glemmer helt de to timer i køen. Vi finder ud af, at noget af vente tiden skyldes, at der kun må lukkes 199 personer ind i bygningen af gangen. Det giver masser plads i de enkelte rum, hvor vi ofte er alene i vores lille gruppe, og derfor har mulighed for at tale, grine, føle, se og gå fælles opdagelse i kunstværkerne uden at have fornemmelsen af at stå i vejen, eller at man skal skynde sig hurtigt videre for at give plads til de næste.

Hele projektet fremstår som en spændende nytænkende kunstform. Hvor street-art møder ejerne af den gamle bankbygning, et investeringsselskab fra Köln. I fællesskab bliver de enige om, at bruge bygningen til kunst indtil nedrivningen i juni. Et samarbejde mellem den rå-kommercielle verden og graffiti-kollektivet Die Dixons, der har lavet gadekunst i Berlin i over 25 år.

Vi var fremmede, nu er vi venner. Hedder det i kataloget. Berlins hjerte skal stadig være fyldt af farver. Berlin Art Bang begyndte i The Haus, bølgerne vil give krusninger til en forandring af hele byen. På et tidspunkt, hvor det kan være svært at finde plads til kulturen i centrum af Berlin, fordi byen er i voldsom vækst, så er Berlin Art Bang med til at åbne nye muligheder. Gennem et innovativt samarbejde mellem ejendomsbranchen og kunst-kollektiver kan vi i fællesskab skabe en ny scene for midlertidige kunstprojekter. Med denne idé om kortvarig anvendelse af rum kan vi fastholde kulturen i centrum af Berlin. Vi sørger for, at hjertet af Berlin stadig er mangfoldigt, livligt og vildt.

Som publikum fornemmer man den fælles energi. Man kunne drømmer om, at den danske kulturscene engang imellem kunne fremtrylle samme type engagement.

Kunstnerne har som udgangspunkt ikke fået penge for deres deltagelse. Sponsorer har hjulpet med materialer, overnatninger og forplejning. Udstillingens katalog kan måske give kunstnerne et lille beløb. Der er ikke givet offentlig støtte til projektet, der står ikke et stort Berliner-Museum bag og det hele er ikke sat i scene af et PR-bureau. Spontaniteten, glæden og begejstringen er drivkraften.

The Haus er insisterende på den måde, at publikum tvinges til at tage stilling. Og til at deltage, som den lille franske dreng, der gik tæt på os. Da vi kommer til et rum med et fodboldmål i den ene ende fyldt med fodbolde, så henter han en bold og skyder den mod målet.

Døgn-kunst kunne man kalde The Haus-projektet i Berlin. Som små døgnfluer, de små insekter, der kun lever i ganske kort tid, så består de over 100 kunstværker i den gamle bank kun til juni, hvor nedrivningen af bygningen går i gang. På smukkeste vis bliver udstillingen symbol på både livet og døden. På nutiden og fremtiden.

MERE POV
Manden, der rejste efter døden

Det eneste, der er ganske vist er, at kunstinstallationerne forsvinder det øjeblik nedrivningen af bygningen begynder, når jernbolden svinger ind mod facaden. Så er du i Berlin inden den 1. juni 2017, så gør dig selv den tjeneste at se udstillingen The Haus

Vi er tilbage på gaden. Tilbage i virkeligheden, eller i fantasien, eller….hvordan hænger det egentlig sammen. Besøget har sat mange tanker i gang. Vi finder igen vore mobiltelefoner frem. Begynder at kigge ned i dem i stedet for at kigge på verden omkring os. Jo vi er vist tilbage i virkeligheden med Facebook, snapchat og instagram. Virkeligheden i The Haus måtte vi ikke tage billeder af, men der er “The Book”, en fotobog som dokumenterer udstillingen. Den kan også købes som en applikation, “Den app”, hvor de udstillingens mange rum kan ses i en 360-graders visning. Som der står til slut i kataloget:

Til sidst er det kun minderne som er tilbage.

The Haus – Berlin Art Bang

Nürnberger strasse 68

10787 Berlin

se meget mere på:

Facebook.com/thehausberlin

 

Alle fotos: Ole Blegvad.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Ole Blegvad

Ole Blegvad er født i 1963. Han er uddannet på Journalisthøjskolen i Aarhus i 1991. Inden da havde han et år med Nordisk Litteratur på Syddansk Universitet - hed dengang Odense Universitet. Allerede i praktiktiden kom Ole til DR - det hed dengang Danmarks Radio. I næsten 25 år - kun med et års afstikker til Nordisk Film og TV2 Lorry - har Ole været tilknyttet DR. Der er stort set ikke den afdeling eller den programtype, som han ikke lige har snuset forbi. Han har været tv-vært i B&U afdelingen, radiovært i kulturafdelingen, redaktionssekretær, reporter, journalist, fast live-reporter på Tv-avisen m.m. Stofområderne har primært været kunst og kultur med fokus på især teater, film og musik, samt samfund/politik og sport. Ole Blegvad var dækket et hav af begivenheder blandt andet da Danmark i 1992 blev Europamestre i fodbold, og da Lars von Trier vandt De Gyldne Palmer i Cannes for Dancer in The Dark i 2000. Han har ligeledes - sammen med Rasmus Funder - skrevet den anmelderroste guidebog, Berlindk, hvor 11 danske kulturpersoner fortæller om den tyske hovedstad. Han har lejlighed i Berlin, så har stort kendskab til tysk kultur. Ole Blegvad har sammen med Emil Falke, et af dansk films store talenter, video-og produktionssamarbejdet www.falkeblegvad.dk Samtidig anmelder han teater på XQ28, der er Danmarks største site for LGBT-personer. Hvis I har mod på at honorere denne artikel, kan det ske via MobilPay på 53644413

Seneste indlæg fra

Gå til Top