Har de hørt om branding på Eurowoman?

af

Langt de fleste ledere interesserer sig for deres virksomheders såkaldte brandværdi.  Det er i høj grad relevant for både omsætning og succes. Branding handler nemlig ikke kun om at stå sig godt med kunder og medarbejdere, men i lige så høj grad om at stå sig godt med alle andre interessenter i det marked, virksomheden og brandet befinder sig i.

For et brand er mere end varemærke. Som IVÆKST skriver her, så giver et stærkt brand potentielle kunder en fornemmelse for, hvad de køber, inden de køber det, fordi der knytter sig nogle forventninger og følelser til brandet. Gennem dit brand giver du kunden en forventning om noget ekstra ud over det produkt eller den service, du leverer. Et velkendt brand gør dermed beslutningen om at købe nemmere for kunden, fordi hun stoler på brandet og forventer noget af det.

Og det leder mig over til emnet for min min blogpost: danske dameblade.

Damebladene elsker negativ omtale

Både som relativ normal kvinde og dermed forbruger af disse blade og magasiner og som fagperson, der beskæftiger sig professionelt med branding og strategisk kommunikation, herunder rådgivning af virksomheder om feminin købsadfærd, er det mig nemlig en ægte gåde og kilde til forundring, hvordan damebladene gang på gang falder i gryden med shitstorme og negativ omtale, når de  – tilsyneladende oven i købet helt bevidst – vælger at publicere indhold, der i den grad er med til at brande dem negativt.

Lad mig nævne et eksempel:

For et par uger siden, florerede der på de sociale medier, en klumme fra månedsmagasinet Eurowoman. Klummen, der dukkede op i målrettede og betalte annoncer på bl.a. Facebook, var allerede publiceret på Eurowomans egne platforme året før, nemlig den 24. marts 2015.

Klummen blev delt mange gange, med hovedsagelig negative og ironiske kommentarer fra kvinder. Det gjorde den naturligvis fordi dens indhold faldt mange kvinder for brystet og mange, både læsere af Eurowoman og ikke-læsere, kommenterede derfor negativt på indholdet.

Det er dejligt at være lidt dum

Klummen er ikke specielt svær at hverken læse eller forstå og for de af jer, der ikke gider gå ind på linket og læse, skal jeg her komme med et brush-up:

Yngre veluddannet kvinde med små børn, skriver om en række emner, hun mener det er rart at leve i lykkelig uvidenhed om. Jeg nævner i flæng: ens kæreste eller mands eventuelle flirten med andre kvinder, andre kvinders Facebook opdateringer, skift af vinterdæk, verdens sultende børn og endelig bakterier i køleskabet.

Det er mig en ægte gåde og kilde til forundring, hvordan damebladene gang på gang falder i gryden med shitstorme og negativ omtale, når de  – tilsyneladende oven i købet helt bevidst – vælger at publicere indhold, der i den grad er med til at brande dem negativt.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad de dybere tanker bag klummen fra skribentens side har været, men humor og selvironi forekommer ikke at være blandt dem. Klummen virker egentlig mest som et dårligt forsøg på en slags guide til andre kvinder om, at der ikke er noget flovt i ikke at have lyst til at vide noget om ret meget.

MERE POV
Sådan undgår du at blive deprimeret af Facebook

Hvad foregår der i ledelsens hjerne?

Man kan mene, hvad man vil om skribentens måde at forholde sig til livets alvorligheder på. Man kan også mene at hendes primære valg af referencepersoner, altså personer, der har det på samme måde som hende selv og dermed er med til at blåstemple hendes indhold, virker relativt dumt, nemlig fiktive kvindelige hovedpersoner fra amerikanske tv-serier. Men at the end of the day, kan skribenten naturligvis mene og skrive lige hvad hun har lyst til.  Det er ikke pointen. Men der hvor jeg har det svært og intet forstår, er hvorfor ledelsen i Eurowoman har valgt at promovere en klumme, og dermed brande magasinet på en måde, så vi simpelthen tror at skribentens valg om at udstille sig selv som, på en god dag, rimelig overfladisk og på en dårlig dag, som grænsende til det deciderede uintelligente, falder sammen med magasinets egne værdier.

Hvorfor vælger Eurowoman ikke i stedet at brande sig via en af de spændende og interessante artikler i magasinet om de emner, vi normalt forbinder magasinet med, nemlig mode, shopping og skønhed?

Hvorfor vælger Eurowoman ikke at brande sig via en af de spændende og interessante artikler i magasinet om de emner, vi normalt forbinder magasinet med, nemlig mode, shopping og skønhed?

Det virker for mig at se helt gak i stedet at lade en freelancejournalist med hang til letbenet og poppet indhold agere spydspids i magasinets brandingproces.

Og det handler på ingen måde om, at skribenten ikke skal have lov til at have sine meninger og holdninger, fred være med det. Det handler derimod om, at ledelsen burde have lavet en worst case beregning på konsekvenserne af det stereotype indhold i klummen. Hvor man kunne have sagt sig selv, at moderne danske kvinder i alle afskygninger ville reagere negativt på klummen – og dermed branding indsatsen.

Man kan indvende, at formålet fra ledelsen med at promovere den et år gamle klumme endnu en gang måske har været et andet: nemlig at sigte mod at generere klik eller lave rav i den. For så må man sige at strategien lykkedes langt over forventning.

Men det kan jeg simpelthen ikke tro, man har ønsket. Den negative branding vil hænge ved på det lange sigt, mens de klik, klummen genererede, er kortsigtede. Så gad vide, hvad den redaktør, der sagde ja til emnevalget, modtog klummen, læste den, fik den redigeret og korrekturlæst, og endelig valgte at publicere den, ikke en enkelt gang men igen og igen, egentlig tænkte.

MERE POV
Hvor er Internets mødre?

Svaret svæver i det uvisse. Klogt var det ikke.

Topfoto: Screenshot – Eurowoman illustration af klumme, fotograf: Alamy

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du alle links til vores nye artikler.  Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget.

 

 

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Anna Thygesen

Anna Thygesen er fra Aarhus og født i 1965. Anna bruger al sin tid på kommunikationsrådgivning og hun har mere end 117 års erfaring med ledelse, strategisk kommunikation, PR, salg og markedsføring. Hun har siddet på begge sider af skrivebordet, ligesom hun både har været chef for 500 og for sig selv. Hun har arbejdet og boet i Mellemøsten, Afrika, Europa og USA. I de sidste 14 år har hun boet i København. Anna ved rigtig meget om den kvindelige del af målgrupper, deres værdikultur og købsadfærd. Og det er nyder mange virksomheder godt af. Hun ved selvfølgelig også meget om den mandlige del af målgrupper. De er bare ikke så komplicerede som kvinder.
Anna hjælper virksomheder, når det brænder på. Når shitstormene raser, når direktørerne dummer sig, når salget svigter og køberne opfører sig træls, ja når omverdenen i det hele taget ikke opfører sig, som man troede den ville.
Anna har en udpræget næse for god – og dårlig kommunikation. Derfor arbejder hun altid sammen med virksomheder og brands, der kan tåle at høre sandheden. Anna vil ud over stepperne, hun kalder en spade for en spade og hun kan ikke stå for virksomheder, der hellere vil indtage udfordrerrollen end krybe langs panelerne.
Anna mener selv at hun har været med til at gøre Amager trendy og er en passioneret hockeymom, der bruger det meste af vinteren på at fryse rumpetten af i iskolde hockeyhaller i Danmark og Sverige.
Derudover har Anna skrevet et par bestsellers og optræder jævnligt som debattør og meningsdanner på TV og i radioen - Anna er fast peneldeltager i kultprogrammet Det Vi Taler Om på Radio24syv.