Grænseløs – uddrag

af

Uddrag fra Arne Herløv Petersens erindringsbog “Grænseløs” om dengang for 55 år siden, da han sad og læste til studentereksamen og fik besked fra Borgens forlag om det manuskript, han havde sendt ind – det der blev hans debut.

Mens jeg sad og læste Ciceros tale om Sextus Roscius, lød der et lille plop i entreen. Jeg gik ud og fandt en tynd, hvid konvolut på måtten. Den var adresseret til “Digteren hr. Arne Herløv Petersen.” Digteren Petersen. Var det mig? Det var et meget kort brev. Der stod:

“Tak fordi De sendte os Deres særdeles talentfulde digtsamling. Hvis De en dag kommer forbi, så lad os sludre lidt om problemet. Men ring helst i forvejen, så vi kan aftale et tidspunkt.”

Jeg læste det flere gange. Det lød, som om de godt kunne lide mine digte. Men hvorfor var det så et problem? Det var for tidligt at ringe. Jeg måtte vente lidt. Jeg prøvede at vende tilbage til min eksamenslæsning; det var umuligt. At læse latin var lidt ligesom at lave matematiske opgaver. Sætningerne skulle klikke på plads, det hele var en slags Meccano, hvor stængerne og hullerne skulle passe ind i hinanden. Man skulle være i lige den sindstilstand, hvor det hele sagde klik, klik og føjede sig sammen til konstruktioner. Hvis ens tanker var blevet uglede, faldt alle sætningerne fra hinanden, de lå bare i et pindespil af gloser og strittede i alle retninger.

Måske kunne jeg få tiden til at gå med morskabslæsning, jeg var i gang med Eugen Onegin. Men det gik heller ikke, Pusjkin flød ikke, som han skulle, han klumpede. Så ryddede jeg op på mit værelse, og da det stadig ikke var blevet kontortid, støvsugede jeg nede i stuen og tog opvasken, så var det gjort.

Endelig kunne jeg ringe. Nummeret var Eva 2041, jeg drejede EV og sagde tallet til telefondamen. Det lød et lille bump i bakelitrøret, så kom en skrattelyd, og så var der en dame der sagde: ”Borgens Forlag”.

Det var fredag. Jeg fik en aftale om at komme op på forlaget mandag klokken 16.30.

Jarl Borgen var yngre end jeg havde ventet; han kunne vel være omkring fyrre år. Han havde meget markerede træk, ligesom mejslet i ansigtet. Han var iført en brun, ternet jakke, der stod åben, og havde slynget et stort rødt halstørklæde om halsen. Den ene snip hang langt ned, ligesom på en plakat af Toulouse-Lautrec. Jeg tænkte, at han kunne have stået ved en bananvogn, uden at det ville virke påfaldende. Han havde rejst sig fra sin plads bag skrivebordet og bad mig om at sætte mig overfor.

– Nå. De kan skrive digte, indledte han samtalen.

– Mnjøeh.

– Ja. Det kan De. Det er ganske tydeligt.

Jeg svedte under armene, jeg holdt armene lidt ud fra kroppen, så det ikke var så klistret.

Borgen talte videre. Han ville meget stærkt fraråde mig at lade denne samling udkomme, fordi jeg sandsynligvis kunne risikere at få dårlige eller halvgode anmeldelser, og det ville jeg ikke være tjent med. Det ville være langt bedre at debutere om et år eller to og så springe fuldt færdig ind på parnasset som en ny Rifbjerg.

– Men hvis De alligevel gerne vil have denne samling ud, så er det også i orden for mit vedkommende, sagde han. – Jeg er interesseret i at knytte Dem til mit forlag, fordi det efter min mening er oplagt, at De har talent. Og for mig betyder det ikke så meget, om der så skulle komme nogle dårlige anmeldelser. Der er alligevel altid en skønsom blanding af gode og dårlige anmeldelser.

Han sagde, at dengang han læste mine digte, sagde han til sig selv: ”Det her er sateme godt… når han ikke er ældre.”

Han kendte min alder fra Det lyse rum.

– Men sådan vil kritikerne ikke sige. De må i det hele taget ikke sammenligne Dem selv med Deres jævnaldrende, fortsatte han, – for blandt dem er De sikkert en ren Goethe…

– Men jeg er overbevist om, at De nok skal blive til noget. Talentet er der, og det er jo det vigtigste. Men det er meget tidligt at starte…

Så kom den til efteråret i et oplag på 300. Irves debutsamling havde fået udmærkede anmeldelser, og alligevel var der ikke solgt mere end 100, så det var pip at trykke et større oplag. Jeg kunne få en check på 150 kroner med det samme i forskud…

Han sagde, at han under alle omstændigheder regnede med at tabe to-tre tusinde på bogen. Det skete ikke én gang hvert 50. år, at en debutdigtsamling gav overskud.

– Men det er også i orden. Det er den risiko, man løber. Måske skriver De en anden gang noget, der giver overskud. Men fordi bogen giver underskud, skal De ikke af den grund føle Dem forpligtet til at lade mig få Deres fremtidige værker… selv om vi naturligvis meget gerne vil tage dem…

Vi talte om forside; jeg sagde, at jeg egentlig gerne ville have Dea til at lave den. Han sagde, at det ville koste lige så meget at lave en ordentlig forside som at trykke bogen, og han syntes også, det ville virke for prætentiøst. Efter hans mening var det bedre at nøjes med en ganske enkel, typografisk forside, og det blev vi så enige om.

“Grænseløs” er en erindringsroman, der udkom i ti dele som e-bøger i 2013 og i fire bind i papirform i 2014.  Bogen handler om tresserne, som fortælleren oplevede årtiet.

Hovedillustration: Det poetiske Bureaus Forlag.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Arne Herløv Petersen
Forfatter og oversætter |

Arne Herløv Petersen (1943) er forfatter og oversætter, bosiddende på Langeland. Han har arbejdet som journalist ved Aktuelt og Ritzaus Bureau og som redaktør af Studenterbladet 1963-65. Han tog studentereksamen i Milwaukee i Wisconsin i 1961 og i København 1962. I 1971 blev han cand. phil. i historie, med speciale om Emil Wiinblad og Social-Demokraten 1881-1911, materiale herfra er i omarbejdet form udgivet som artikelsamlingen Fra den forkerte verden (2004). Allerede i 1954 i en alder af 11 år blev Arne Herløv Petersen ansat ved Social-Demokratens børneside. Han fik som 15-årig sin debut i 1958 i antologien "Unge meninger om Vi Mennesker", og sin selvstændige debut i 1962 med "Digte". Hans romandebut fulgte i 1963 med "Morgensol og glasskår". Arne Herløv Petersen har udgivet omkring 500 oversættelser, hovedsagelig af amerikansk litteratur. Han har blandt andre oversat Jack Kerouac, Thomas Pynchon, Kurt Vonnegut, Philip Roth, Norman Mailer, Douglas Coupland, Richard Ford, James Lee Burke og James Ellroy. Desuden mange oversættelser af science fiction, blandt andre Ray Bradbury, Isaac Asimov, Arthur C. Clarke, J.G. Ballard. Dertil kommer oversættelser af lyrik, blandt andre gendigtninger af kinesiske kortdigte, oversættelser af James Joyce, Edgar Allan Poe, Lewis Carroll, Edward Lear, Jean-Joseph Rabearivelo og Kobayashi Issa.