mm

Karen Hammer

Født 1938. Cand.mag.art. i Zoologi, Botanik, Geologi, Geografi og Filmhistorie fra Københavns Universitet. Kulturredaktør og formand for Radio Vesterbro gennem 30 år. Forfatter, filmjournalist, kunstanmelder, eventyrer. Karen Hammer har rejst i 103 lande på syv kontinenter, dog kun i 27 i Afrika. Skriver bl.a. om African Cinema og har deltaget 15 gange i Ouagadougous afrikanske filmfestival FESPACO.

Se alle skribentens artikler

”Good Manners” – månedens film i Cinemateket

FILM – Cinemateket byder sammen med foreningshuset Casa Latinoamericana og en række ambassader sine medlemmer på en månedlang filmfestival med 14 spillefilm, flere koncerter og adskillige talks og debatter. Det er spændende, eksotisk og godt besøgt. Oven i denne overdådighed af indtryk får vi også som månedens film en lille perle fra Brasilien: Instruktørparret Marco Dutra og Juliana Rojas femte spillefilm, en fascinerende socialrealistisk gyser, ”Good Manners”.

Den afroamerikanske Clara kommer fra slumkvarteret, favella, ind til de moderne, fashionable højhuse i Sao Paulos centrum for at søge arbejde som barnepige. Hun har ingen uddannelse, hun har som en god datter passet sin gamle bedstemor i dennes sidste år.

Ana kommer fra et kolonialt rigmandsområde i provinsen. Hendes far sendte hende ind til storbyen for at få en abort, men hun kunne lide sin nye tilværelse og besluttede at beholde barnet. Hendes forlovede trak sig, og faderen har slået hånden af hende. Nu, fødslen nærmer sig, har hun brug for hjælp til det daglige.

Clara får jobbet, fordi hun har fine empatiske evner og er god til at få Ana til at slappe af, når veerne smerter hende for voldsomt – og fordi hun han flytte ind med det samme. Clara er flittig, og Ana kommanderer hende til at udføre enhver form for husarbejde. Lidt efter lidt bliver de gode veninder; de bliver seksuelt tiltrukket af hinanden, de kysser mere og mere til de ender i sengen.

En moderne gyser

Clara holder øje med Anas færden og noterer ned i sin daglige rapport, at Ana går i søvne. Ana fråser om natten i kød fra køleskabet, eller hun vandrer rundt i byen, hvor hun møder en venlig kat, som hun æder! Hendes mave vokser og voksen, men lægen finder det normalt.

Vi kommer pludselig i tanke om, at et mystisk væsen i halvmørket tavst iagttog Ana under filmens fortekster; ude i hendes landlige provins findes der øjensynlig spændende smukke og uimodståelige ”mørkemænd”

Clara prøver forgæves at få fat i lægen den nat, hvor Ana skrigende kaster sig frem og tilbage i sengen. Da hun kommer tilbage, ser hun med rædsel, hvordan barnet gnaver sig ud gennem mavens muskulatur, så sengen flyder over med den døende Anas blod. Den spøjse og rørende lille varulveunge piver og har brug for hjælp. Han har navlestrengen viklet om halsen.

Clara hjælper den lille fri og bærer ham så indsvøbt i et tæppe væk fra højhuset for at lægge ham i et buskads. Men hendes ”moderhjerte” kan ikke modstå hans klynken. Hun samler ham op, går hjem og pakker og forlader tidlig morgen den blodoversprøjtede lejlighed for at vende tilbage til sit gamle værelse.

Vi kommer pludselig i tanke om, at et mystisk væsen i halvmørket tavst iagttog Ana under filmens fortekster; ude i hendes landlige provins findes der øjensynlig spændende smukke og uimodståelige ”mørkemænd”.

Syv år senere har Clara fået et godt job som apoteker; hendes gamle værtinde hjælper hende med at passe lille kønne Joel, der klarer sig godt i skolen og er populær blandt de mange børn i området. Lejligheden har et ”lille værelse”, hvor Clara under fuldmåne kan lænke Joel til væggen og lukke den godt isolerede dør, så ingen kan se eller høre ham og ane uråd.

Clara har påtaget sig rollen som Joels mor, nu han er kommet til at dræbe sin egen mor. Clara elsker sin lille søde søn. Hun sørger for hans perfekte opdragelse og tror, hun kan frelse ham fra hans skæbne ved aldrig at give ham kød. Hans klassekammerater undrer sig over hans madpakke, der kun indeholder grønsager; han afslår at bytte med dem, for han tror, at han er alleregisk for alle andre former for mad. Hans syvårs fødselsdag nærmer sig, og med den tiden hvor børn bliver mere selvbevidste og begynder at stille spørgsmål om fortiden. Kort efter det flotte og festlige fødselsdagsparty, får Clara aftenvagt og må lade den tidligere værtinde passe ham. Denne synes, at Joel ser lidt skravlet ud og steger ham en stor lækker bøf. Han er begejstret og går overstadigt i gang med at kigge i Claras gemmer.

Skoleballet nærmer sig, og Joel glæder lille Amanda ved at invitere hende, der længe har undret sig over hans mors forbud mod at deltage. Det er stadigvæk fuldmåne, og Clara leder panisk efter sin søn

Joels væsen ændrer sig nu, han for første gang har smagt blod. Han stiller spørgsmål, men får kun halve svar. Han ser fotoet af Clara og hans mor Ana, men ønsker også at vide, hvem der er hans far. En eftermiddag stikker han af sammen med bedstevennen Mauricio, der ved, hvordan man kan tage toget ind til byen. Han vil finde sin far og leder efter ham i byens største butikscenter. De to små vakse fyre møder her en ny og mere velhavende verden; butiksdetektiven holder øje med dem. De gemmer sig så effektivt, at de bliver låst inde for natten. Det er fuldmåne; Joel får det dårligt og vil hjem.

Maricios far er bekymret, for sønnen er ikke kommet hjem og er heller ikke i skolen. Joel kan ikke huske, hvad der er sket. Han fortæller Clara, at han altid følte sig meget sulten om natten inde i det ”lille værelse”.  Skoleballet nærmer sig, og Joel glæder lille Amanda ved at invitere hende, der længe har undret sig over hans mors forbud mod at deltage. Det er stadigvæk fuldmåne, og Clara leder panisk efter sin søn.

Den anderledes skæbne

Jeg har set mange gyserfilm gennem årene, men denne brasilianske version er ny for mig. Den eneste, jeg kan komme i tanke om, der minder lidt om den, er den svenske vampyrfilm Lad den rette komme ind, af Tomas Alfredson (2008).

I den film var ens sympati i den grad rettet mod den lille, ensomme vampyr, der fik en udstrakt hjælp fra en sød nabopige. Ligesom vi her i Good Manners ikke kan lade være med at elske den kønne lille Joel med de gode manerer og den barske skæbne.

Det er aldrig nemt at være anderledes. Det kræver viden og stor kærlighed at kunne være hjælpende, og den uforstående og ophidsede folkemængde kan oftest ikke tænke.

Mange film har op gennem århundredet demonstreret den uhyggelige massepsykose, som får folk til bare at følge trop. Vi har ondt af Spencer Tracy i Fritz Langs uhyggelige Fury (1936), hvor hobens lynchning havde til formål at advare om den voksende nazisme. Og jeg har i modsætning til mange andre altid haft ondt af det tungnemme manipulerede monster i James Whales Frankenstein fra 1931. Han er helt uskyldig i sin skæbne, og dog forfølges han og forsøges dræbt.

Good Manners stiller også spørgsmålet: Hvad er en Mor?

Er det den rige, overfladiske Ana, der bærer ham i ni måneder, eller den altopofrende kloge Clara der indretter sit liv på at hjælpe og elske et så anderledes væsen? Døm selv – og gå endelig ind og se Good Manners af Marco Dutra og Juliana Rojas, hvis tidligere film har modtaget adskillige internationale priser.

Topfoto: PR-foto fra filmen.

Kategorier