Giv os din DNA eller betal boksen for din forsikring

af

Din DNA fortæller, hvordan din fremtid ser ud og forsikringsselskaber kan nu tilbyde DNA-analyser til medarbejderne. Herved kan vores arbejdsgivere vurdere om vi er en sikker og stabil arbejdskraft.  Danske politikere må se at få øjnene op for problematikken og igangsætte et arbejde for at afdække konsekvenserne ved, at så mange danskere allerede har fået analyseret deres DNA hos private aktører. Det handler om at sikre danskernes DNA-privatliv, så vi kan have vores gener i fred, skriver Iben Louise Birkkjær.

I marts sidste år spurgte jeg den førende genforsker Riccardo Sabatini om, hvad der ville ske, hvis arbejdsgivere eller forsikringsselskaber i fremtiden får adgang til vores DNA-profiler og dermed kan se, hvilke sygdomme vi er disponerede for. Han havde ikke et klart svar, men gav mig medhold i, at det er uudforsket farvand, og at vi bør have et etisk regelsæt til at håndtere dette.

Et år senere kan man i Washington Post læse, at der i USA er blevet fremsat et lovforslag, der tillader amerikanske forsikringsselskaber at give 30 procent (i nogle tilfælde helt op til 50 procent) rabat til medarbejdere, der vil lade deres arbejdsgiver få indsigt i deres DNA-profil. Det er ikke bare deres personlige forsikring, de får rabat på, men sundhedsforsikringen der dækker hele deres familie. Dette kan betyde en besparelse på over $5.400 (37.667 kroner) for en gennemsnitlig medarbejder, der betaler $18.142 (126.540 kroner) om året for at have sikret sin familie.

Forslaget er endnu ikke vedtaget og skal først godkendes i Senatet. Men hvad vil det betyde, hvis det bliver vedtaget?

Et lille tankeeksperiment

Lad os sige, at du er medarbejder i et amerikansk selskab og har en sundhedsforsikring. Den er dyr, men til gengæld dækker den hele din familie. Din arbejdsgiver tilbyder dig, at du kan spare 30 procent på forsikringen – du skal bare lige give en blodprøve, som skal analyseres.

Nu kan din arbejdsgiver – og forsikringsselskabet, der står bag sundhedsforsikringen – så se, hvilke genetiske sygdomme du er disponeret for. De kan se, om du har risiko for at få livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk og diabetes. De kan også se, om du har arvelige sygdomme, der måske ikke er i udbrud hos dig, men som kan påvirke dine børn, så de får særligt mange sygedage.

Alle faktorer vil blive regnet med i din ’værdi’ som medarbejder. Din DNA-profil kan endda få indflydelse på din chance for at få et nyt job. For hvis du bliver afvist af forsikringsselskabet og ikke kan få rabat, fordi du har ’dårlige gener’, så vil din næste arbejdsgiver få det at vide. Og hvem vil ansætte en medarbejder, der er i risikogruppen for at få en sygdom?

Faktisk kan de også regne ud, hvor stor sandsynlighed der er for, at dine søskende bliver syge, eller for at dine forældre bliver demente eller får Alzheimers – og så skal du måske have orlov for at passe dem.

Alle disse faktorer vil blive regnet med i din ’værdi’ som medarbejder. Din DNA-profil kan endda få indflydelse på din chance for at få et nyt job. For hvis du bliver afvist af forsikringsselskabet og ikke kan få rabat, fordi du har ’dårlige gener’, så vil din næste arbejdsgiver få det at vide. Og hvem vil ansætte en medarbejder, der er i risikogruppen for at få en sygdom?

Og hvad med din søster eller bror der muligvis har de samme gen-mutationer? Hvis de søger arbejde i den samme organisation, hvor du arbejder, vil de så blive afvist, fordi arbejdsgiveren og forsikringsselskabet kender din – og dermed også deres – genprofil?

Konsekvenserne af at virksomheder kender din genprofil er med andre ord stadig ganske uoverskuelige. Er det virkeligt så slemt, at en arbejdsgiver ved, om du er disponeret for en sygdom? Vil du gerne selv vide det? Og hvis du vidste det, og din arbejdsgiver ikke havde adgang til din DNA, ville du så fortælle det til en jobsamtale?

Vi er nødt til at snakke om det

Debatten om vores rettigheder til at hemmeligholde indholdet af vores DNA er endnu ikke rigtig nået til Danmark, men flere og flere virksomheder tilbyder analyser af din DNA, så du kan finde ud af, hvordan du spiser og træner optimalt. Prisen på en komplet DNA-analyse er faldet drastisk fra $100 millioner i 2001 til lige over $1.000 i 2016 – det er lige under 7000 kroner. Snart vil du kunne få en komplet DNA analyse for under 1.000 kroner.

I Danmark er vi bekymrede for, hvem der kan få fat i vores CPR-numre, men din DNA fortæller meget mere om, hvem du er, og hvordan din fremtid ser ud. Derfor bør de danske politikere se at få øjnene op for problematikken. Der må igangsættes et arbejde for at afdække konsekvenserne ved, at så mange danskere allerede har fået analyseret deres DNA hos private aktører. Det handler om at sikre danskernes DNA-privatliv, så vi kan have vores gener i fred.

Der er mange fordele ved at kende sin DNA-profil. Du kan finde ud af, hvad du bør spise, og hvordan du træner optimalt, og dermed fin-tune dit liv så det passer præcis til dine gener. Du kan også finde ud af, hvad du skal være særligt opmærksom på i løbet af dit liv, fordi dine gener måske gør dig disponeret for visse sygdomme.

Men når du får lavet en DNA-analyse – måske mest for sjov – så gemmer virksomheden, der laver analysen, din profil og ejer dermed – i bogstavelig forstand – dine inderste hemmeligheder. Hvad de så gør med dem, er op til deres egen moral og den gældende lovgivning i det pågældende land, hvor analysen udføres.

Det er kun et spørgsmål om tid, før europæiske og danske virksomheder får øjnene op for, at køb og salg af DNA-profiler kan være en god forretning. I Danmark er vi bekymrede for, hvem der kan få fat i vores CPR-numre, men din DNA fortæller meget mere om, hvem du er, og hvordan din fremtid ser ud.

I Forsikringsaftaleloven findes der i dag kun en enkelt paragraf vedrørende forsikringsselskabers brug af DNA profiler. Men et kreativt forsikringsselskab vil nok kunne finde en måde at omgå dette på.

Derfor bør de danske politikere se at få øjnene op for problematikken. Der må igangsættes et arbejde for at afdække konsekvenserne ved, at så mange danskere allerede har fået analyseret deres DNA hos private aktører. Danskerne bør også gøres bevidste om, hvad der sker med deres DNA-profiler, når de giver en blodprøve til et privat firma, der måske ikke er underlagt de samme strenge krav om kontrol og sikkerhed, som læger og sygehuse er.

Det handler om at sikre danskernes DNA-privatliv, så vi kan have vores gener i fred.

Illustration: Iben Louise Birkkjær/Pixabay

Redigeret 14/3 2017: Link til Forsikringsaftaleloven tilføjet.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del gerne denne artikel med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden, eller donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi har ikke noget reklamebudget.

mm
Iben Louise Birkkjær

Iben Louise Birkkjær, født i 1978, skulle nok egentligt have været ingeniør. Det blev hun ikke, men til gengæld blev hun tegner, iværksætter og komiker. Nysgerrig af natur og har tildens til at falde 'i det store hul med internet' på jagt efter viden at fodre sin sultne hjerne med. Iben Louise er en ildsjæl optaget af maker kultur, ny teknologis indflydelse på vores liv og de problematikker, der følger med.
Miljøaktivist og tilhænger af økologi og vedvarende energi. Typen, der dyrker sin egen mad og drømmer om et genbrugshus bygget af shipping containere. Iben Louise skriver om 3D print, Virtual Reality, drone racing, Kunstig Intelligens og vigtigheden af kreativ tænkning. Hun ser verden fra lige midt i Jylland - blandt søer og træer - men rejser også ud i verden på jagt efter de nyeste teknologiske landevindinger.
Kan du lide Pov.International så bliv abonnent for 20 kr om måneden. Kan du lide denne artikel? Så kan du betale for at læse med. Donér, hvad du selv synes en artikel skal koste - eller lad være, det er ganske frivilligt. Min Mobile Pay er: 6179 4133

Seneste indlæg fra

Gå til Top