mm

Steen Blendstrup

Steen Blendstrup er autointakt journalist og freelancer par excellence. Karrieren gik efter et par års studier på Filmvidenskab på Københavns Universitet i gang på ungdomsmedierne Chili og Vi Unge samt regionalavisen Weekend Nord – hovedsagelig med film som emne. Var gennem 20 år tilknyttet videobranchen som redaktør af branchebladet Videotraileren og konsulent for Videobranchens Fællesråd. Steen skriver fast for livsstilsmagasinet Liebhaverboligen (teater, film, interviews), skriver pressemeddelelser bl.a. for filmdistributøren UIP (Universal og Paramount) og er løst tilknyttet flere andre medier. Interessen for film og teater har også ført til statistroller i Københavns Internationale Teaters 100 % København og et par novellefilm. Og manuskript til en reklamefilm for Det Ny Teaters Skønheden og Udyret
Inden for de seneste år har Steen startet en sideløbende karriere som certificeret sexolog og blogger om sexologiske emner. Sidstnævnte kan man læse mere om på www.flirtmedlivet.dk.

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Steen Blendstrup
på Mobile Pay: 25464268

Kvinden bag badeforhænget: Generation Krop

TEATER – Rammen i Sjællandsgade Bad er perfekt. Her står kvinderne over for den nøgne sandhed. Bortset fra at de lyver for sig selv, rakker sig selv ned og – alle deres feminine fortrin til trods – gør sig selv forkerte. “Generation krop” er en ublufærdig, musikalsk og humoristisk hyldest til den uperfekte krop.

 

 

Som mand føles det nærmest som at snige sig ind i sultanens harem. Kvindeafdelingen (eller dameafdelingen, som det nok oprindelig hed) i den smukke badeanstalt i Sjællandsgade er en hemmelig verden, hvor fantasien let kan slippes løs. Men det skal naturligvis holdes op mod det faktum, at stadig flere børn/unge springer badet over efter idræt i skolen – fordi de er bange for at vise deres krop.

Hvis jeg så ud som dig

Mens vi venter på at blive lukket ind, kan vi i højttalerne følge nogle kvinders betragtninger over deres egen krop. De er ikke tilfredse. Så det er helt opløftende at blive mødt af Cipa Papes positive, “hvor er du smuk? Din næse er helt perfekt “, så snart vi træder ind på scenen mellem fyldte karbade.

Men det er desværre det, hun ser hos andre, ikke hendes selvbillede. For “hvor ville mit liv være lettere, hvis jeg så ud som dig.”

Generation krop kommer ikke med noget nyt budskab. Alle kvinder ved det, og mænd skal have været meget uopmærksomme for ikke have opdaget, at kvinder har meget kritik på deres krop. Og i næste ombæring på sig selv for ikke at forvandle den til det idealbillede, de har.

Tænk, hvis jeg talte til mine veninder, som jeg taler til min egen mave

Så her står de altså: tre unge kvinder med deres mindre end billedbladsperfekte kroppe. De står der i deres undertøj, så vi kan se dellen på maven, lårene, der aldrig kommer til at blive skruet ned i de moderigtige jeans. Og så slipper de deres selvkritik løs.

Pas de deux med badevægten

Selvironien driver ned ad væggene i badeanstalten. Men samtidig er det meget sårbart, når Christina Bonde fyrer løs af sit uendelige forråd af fakta om kroppen, der bliver serveret, mens hun selvkritisk retter på den smarte badedragt, der bare aldrig sidder helt flatterende eller behageligt. Eller når hun danser pas de deux med badevægten.

Og når Ann Hølund beretter om sine selvvalgte pinsler i butikkens prøverum, hvor hun altid – altid – tager noget tøj med, som hun ved, hun aldrig vil kunne passe.

Det er ikke stand-up, men det ville nok være ubærligt at møde denne kropskritik, hvis ikke den blev lettet af den fine humor

Det er tre kvinder, der permanent har besluttet sig for at begynde at træne og droppe de søde fristelser … i morgen. Og som derfor permanent går rundt dårlig samvittighed og selvhad i dag.

Men som Ann Hølund på et tidspunkt siger: ”Tænk, hvis jeg talte til mine veninder, som jeg taler til min egen mave”.

Kropskritik med humor

Det er en balancegang mellem det komiske og det tragiske. Det er ikke nok, at vi griner ad det. Det er ikke stand-up, men det ville nok være ubærligt at møde denne kropskritik, der ofte starter i barndommen, hvis ikke den blev lettet af den fine humor.

Det er ikke bare et trick, at Generation krop opføres i badeanstalten. Der leges aktivt med omklædningsrummene, vandet, badekarrene. Og det er selvfølgelig ofte netop i fællesbadet, at kvinderne første gang møder de fordømmende blikke. Andres og deres egne i spejlet.

Terapeutisk er det en god øvelse at se sig selv i spejlet og sige pæne ting til sig selv. Det styrker selvkærligheden og selvværdet. Så det er ret indlysende, hvad vi får ud af at gøre det modsatte.

Og en brownie

Men det skal nok være rigtigt, at tusinder af kvinder gør netop det, selv om de som Ann, Christina og Cipa ikke i lægelig forstand er overvægtige. De er snarere kønne, unge kvinder, som sagtens kunne få et ekstra langt blik fra en forbipasserende mand.

Heldigvis kan de grine ad deres absurde selvkritik. Måske kan de få flere fra Generation krop til at gøre det samme og til at slappe lidt mere af. Eller som de selv udtrykker det: ”Spis nu den brownie”!

Jeg giver fire stjerner til Generation krop for fine tekster, musikalitet, humor og fysisk komik. Selv om de tre skuespilleres mod til at vise sig åndeligt og fysisk (næsten) nøgne og adgangen til kvindeafdelingens hemmelige verden frister til en ekstra … men det er så en mands syn på sagen.

Generation krop – spiller på Sjællandsgade Bad til 21. maj.
Iscenesættelse: Stinne Vilde Vium.
Med Ann Hølund, Cipa Pape, Christina Bonde.
Produceret af Kalder på Venus i samarbejde med Teater Grob.

Foto: Hilmar Gudjónsson.

Kategorier