Gaokao – Kinas store udskillelsesløb

af

I Kina er gaokao, Den høje Prøve, billetten til en fremtid med uddannelse og dermed et godt og nogenlunde betalt arbejde. Dumper man, og det gør jo de fleste, skuffer man ikke alene sine forældre, man mister i egne og samfundets øjne mulighederne for en ordentlig fremtid. Mette Holm skriver om fænomenet, hvor 9,5 millioner kinesiske studerende satser alt.

Mens især 3G’erne i Danmark sveder over studentereksamen, har næsten 9,5 million kinesiske studenter været til 高考, gaokao, Den høje Prøve, optagelsesprøven til Kinas højere uddannelser.

Gaokao betyder knald eller fald i Kina. Forældre har undværet, spinket, sparet og lånt i årevis for at få råd til ekstraundervisning, sund mad, kosttilskud og alt, hvad der ellers kan tænkes at skærpe podens hjerne og formåen i de ni timer over to dage, eksamen varer.

F.eks. findes der gaokao-barnepiger, som er dygtige universitetsstuderende (m/k), der flytter ind for at læse med gaokao-aspiranten. Studerende på nogle af de fornemme universiteter i Shanghai får 300 yuan i døgnet for deres hjælp.

Gaokao betyder knald eller fald i Kina. Forældre har undværet, spinket, sparet og lånt i årevis for at få råd til ekstraundervisning, sund mad, kosttilskud og alt, hvad der ellers kan tænkes at skærpe podens hjerne og formåen i de ni timer over to dage, eksamen varer

De professionelle gaokao-barnepigebureauer kritiserer disse amatører, fordi de – selvom de ganske vist er veluddannende – er ’dårlige til at lave mad og gøre rent.’ Hoteller i Beijing, Shanghai og andre store byer tilbyder gaokao-pakker til 2000 yuan (1950 kr.) i døgnet (en god månedsløn for en arbejder).

Særlige taxier, der kører elever til gaokao har lov at køre i krybespor, busbaner og lignende, for at minimere forsinkelser. Trafik bliver omlagt og støjende byggeri sat på pause for, at larmen ikke skal at forstyrre eksaminanderne.

3,7 mio. ventes at bestå gaokao og derefter gå videre til drømmeuddannelsens optagelsesprøve, hvis karakteren tillader gerne på et af de fornemme universiteter i Beijing eller Shanghai.

Gaokao består af omfattende opgaver i kinesisk, matematik og et andet sprog, typisk engelsk. Dertil kommer et bredt tema, der afhænger af, om eksaminanden agter sig ad naturvidenskabernes eller humanioras vej. De korrekte besvarelser kan fremfor fakta vel hvile på korrekt ideologi, som den er blevet eleverne indskærpet gennem hele deres skoletid.

I 2016 sendte fysikeren Stephen Hawking en opmuntring til de kinesiske studenter, lige før de skulle til gaokao

I år er eksaminanderne blevet opfordret til at forberede sig ved bl.a. at læse fem kinesiske klassikere, blandt dem Drømmen om det røde Værelse, og en enkelt amerikansk, nemlig Ernest Hemingways Den gamle mand og Havet.

Her er eksempler fra gaokao i fjor: Gaokao; mere gaokao (og nogle eksempler på forsøg på snyd). God fornøjelse, siger jeg bare.

Billet til fremtiden

I Kina er gaokao billetten til en fremtid med uddannelse og dermed et godt og nogenlunde betalt arbejde. Dumper man, og det gør jo de fleste, skuffer man ikke alene sine forældre, der har fokuseret på netop denne eksamen hele barnets liv; man mister i egne og samfundets øjne mulighederne for en ordentlig fremtid.

I Kina betyder det for unge mænd, at de f.eks. kan få meget vanskeligt ved at blive gift og stifte familie.

Gaokao skal ses i forlængelse af Kinas tusindårige eksamenssystem, hvor embedsmænd, uanset herkomst, kvalificerede sig til at tjene lokalregeringer, hoffet og kejseren ved eksaminer.

Det nuværende system blev indført i 1952 af Det nye Kinas grundlægger, Mao Zedong. Mao afskaffede det dog atter efter 14 år, da han trompeterede til Kulturrevolution; al undervisning blev indstillet, og de studerende – som fx Kinas nuværende præsident og partichef, Xi Jinping, og ministerpræsidenten, Li Keqiang – blev sendt på landet for i stedet at tage ved lære af bønderne.

Det halve Kina føler med unge, der går til gaokao. Myndighederne tager store hensyn. Men snyd tolereres ikke. Den maksimale straf er syv års fængsel – samt fratagelse af muligheden for at gå op til en hvilken som helst national eksamen i tre år.

Efter 10 golde akademiske år begyndte læreanstalterne at genåbne. Gaokao blev genindført i 1977, og kan derfor holde en slags 40-års jubilæum i år. Siden da har Kinas knap 3000 højere læreanstalter ifølge det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua udklækket 120 mio. akademikere.

Det halve Kina føler med de unge

Det halve Kina føler med unge, der går til gaokao. Myndighederne tager store hensyn. Men snyd tolereres ikke. Her optrappes indsatsen løbende. At komme til gaokao kan være vanskeligere end at komme ombord i et fly. Man skal gennem metalscannere, og overvågningen er massiv. Og for første gang er det blevet kriminaliseret at snyde til gaokao. Den maksimale straf er syv års fængsel – samt fratagelse af muligheden for at gå op til en hvilken som helst national eksamen i tre år.

I nogle tilfælde betaler desperate forældre universitetsstuderende eller andre kvalificerede for ganske enkelt at gå til eksamen i stedet for den faktiske eksaminand.

Ind til efter eksamen er gaokaos spørgsmål samt svar og facit statshemmeligheder. Ved domstolene straffes snyd derfor som ulovlig omgang med statshemmeligheder.

I fjor blev seks lærere i den nordøstlige Liaoning-provins ifølge Xinhua idømt mellem 12 og 26 måneders fængsel for ’ulovlig erhvervelse af statshemmeligheder’ i et forsøg på at hjælpe eksaminander til at snyde til gaokao. 20 eksaminanders forældre betalte de formastelige for at installere radioudstyr, der skulle sende svar og facit til de unge under eksamen, men inden det kom så vidt, blev de seks blev afsløret af politiet.

Illustrationer: Screendumps fra Twitter & Weibo

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

mm
Mette Holm

Mette Holm er Asien-journalist og forfatter med baggrund i antropologien, født i 1953. Hun har beskæftiget sig med Kina siden slutningen af 1970erne, var udvekslingsstuderende og læste kinesisk i Beijing 1981-82 og har studeret, boet, rejst og arbejdet i det vældige land gennem alle årene, så det sammenlagt er blevet til mere end 10 år i Kina. Siden hun blev journalist i 1987, har hun dækket Kina og nabolandene på udlandsredaktionerne hos bl.a. Ritzaus Bureau, TV-Avisen, TV2’s Nyheder, Jyllands-Posten, Weekendavisen og DRP1’s Orientering. Hun har skrevet 15 bøger og bidraget til flere om bl.a. Kina, Mongoliet, Myanmar og Vietnam, er flittig kommentator i medierne og foredragsholder i det ganske land, dels om Kina og sit øvrige revir, dels om menneskerettigheder, dels om FN’s verdensmål – eller en blanding. Privat nyder hun at udforske verden, ro på fladt vand på Øresund i sin kajak og vandreture i barndommens revir, Dyrehaven. Skribenter på POV får ikke betaling. Du er mere end velkommen til at støtte Mettes artikler på POV via mobile pay: 28 12 53 00. På forhånd tak. Mere om Mette og hendes aktiviteter her: www.metteholm.com, www.metteholm.info.
Foto: Torsten Graae

Seneste indlæg fra

Gå til Top