Gå efter den rumænske mafia og send regningen opad i hierarkiet

af

Det skal ikke være gratis at eksportere kriminalitet og sociale problemer til andre EU-lande, skriver Anne Sofie Allarp, der har  oplevet den organiserede rumænske mafia operere på nært hold i Europas storbyer. København er langt fra hårdest ramt, men for at løse problemet skal man ikke forfølge enkelte tiggere, men søge op i hierarkiet og ramme bagmændene, der lever i paladser i hjemlandet. Og så skal man sende regningen til Rumænien og de andre oprindelseslande. 

Romaerne spillede en vigtig rolle i mit dystopiske portræt af det moderne Madrid i min gyser Hændelsen. I stedet for at romantisere byen, så besluttede jeg at gøre den til en dekadent, nærmest blade-runner-agtig aktør i bogen, som den daværende forlagschef kaldte min ”syge roman”.

Og der var masser af inspiration at hente, de seks år jeg boede i Madrids centrum. Mine børns spanske farfar, en kultiveret bedsteborger og entreprenør i 60’erne, henviste til udviklingen med en bemærkning om, at Madrid havde udviklet sig til en mellemting mellem et gadebordel og et Balkan-cirkus.

Romaer fra Rumænien og i mindre omfang Bulgarien stod helt i front i udvikling.

Jeg var dybt fascineret over den forretning, de havde sat op i Spanien og deres antal. Der var en massiv indvandring fra Balkan i det hele taget. I en periode var der registreret en million rumænere i landet, og så var der dem, der ikke var registreret, typisk romaer.

Jeg havde ikke noget andet sted i verden end Indien (og jeg har været mange steder) set en så velorganiseret, kynisk og vidtforgrenet tiggermafia. Det, der var en forfulgt, udstødt og permanent marginaliseret minoritets overlevelsesstrategi er blevet Big International Business.

Organisation omkring tiggeriet i Madrid var professionel og imponerende. Der sad ældre, som regel kvinder, foran alle supermarkeder. Var der døgnåbent, så sad de der i treholdsskift og tiggede. Der sad romaer foran alle bagere og alle kirker. Ved turiststeder sad der også tiggere, og jo flere turister, jo større chance for, at det var handicappede tiggere.

Alle storbyer i Europa har nu en mærkbar tilstedeværelse af den rumænske mafia, ligesom i København overtog de dele af byen i Madrid, hvor andre gadeprostituerede måtte betale for at få lov til at stå

De spanske tiggere er så godt som forsvundet fra gadebilledet, eller sælger nu lotteri-sedler. På alle pladser med beværtning af turister var tiggerne med instrumenter fast bestanddel. Jeg har personligt hørt ”I did it my way” og temaet fra ”Godfather” på trækharmonika en halv million gange eller sådan noget, fordi jeg boede på en plads, der svarer lidt til Gråbrødretorv i København.

Det var virkelig få af dem, man kunne kalde musikere, resten var en del af en forretning, hvor udenadslære af et eller andet musisk alibi for derpå at kunne chikanere folk til at give dig penge indgik. Og mens tiggeriet var omfattende, virkeligt synligt og mærkbart, så var det bare en del af forretningen. De andre var tyveri, røveri, organisation af mindreårige tyve, prostitution og så indsamling af metal, pap og andre affaldsprodukter.

Alle storbyer i Europa har nu en mærkbar tilstedeværelse af den rumænske mafia, ligesom i København overtog de dele af byen i Madrid, hvor andre gadeprostituerede måtte betale for at få lov til at stå.

Jeg har dette fra Madrids tidligere borgmester, Ana Botella. En spansk politimand fortalte mig, at de havde fundet en skurvogn, hvor der boede 15 uledsagede romabørn i alderen 8-14. De blev dagligt sendt ud for at stjæle, det kunne de jo frit gøre, fordi den eneste sanktion Spanien kunne stille op imod et barn sendt ud i kriminalitet var en ren seng og socialt beredskab på steder, der var nemme at slippe væk fra.

Politimanden fortalte også, at hvert barn kunne stjæle for op til 1000 euro om dagen. Det er store penge gennem børnemishandling, som det at holde børn væk fra uddannelse, sende dem væk fra deres forældre og etablere dem på en kriminel løbebane, er, hvis nogen skulle være i tvivl.

Når de blev større kunne pigerne bruges i prostitution og drengene bruges til at stjæle i metroen. 

En ældre fattig kvinde fra en landregion i Rumænien rejser ikke selv til Spanien for at få nattevagten som tigger foran det døgnåbne supermarked i finansdistriktet i Madrid

At tro, at der ikke står en art organisering bag er naivt. Dem på toppen af den her forretning bygger små paladser i grøn marmor hjemme i Rumænien.

En ældre fattig kvinde fra en landregion i Rumænien rejser ikke selv til Spanien for at få nattevagten som tigger foran det døgnåbne supermarked i finansdistriktet i Madrid. Jeg har selv set de lastvogne, der kørte rundt i Madrids centrum med tiggere om morgenen.

Og der var da også rapporter i spansk presse, om hvordan den trafficking fungerer: Man indvilger i at rejse af sted, imod at give en procentdel af indkomsten til organisationen.

I Indien kan man finde ud af at advare folk imod at donere til tiggermafiaen. I Europa ved vi endnu ikke, hvad vi skal stille op imod den. Ikke mindst herhjemme, hvor vi virkeligt er meget mildt ramt til sammenligning. Og jeg sætter personligt mine pantflasker ned på hjørnet, hvor jeg ved romaerne holder til.

Samtidig er jeg blevet berøvet på gaden i København af en person, der brugte præcis samme metode, som man gør i metroen i Madrid eller Barcelona. Det var, da jeg endnu ikke vidste, at man ikke skal gå på gaden om natten i dette land, men cykle eller alene holde sig til steder, hvor der er trafik.

Vi skal ikke være naive omkring hvilken type organisation vi har med at gøre. I stedet for at sætte folk i fængsel, burde man rejse spørgsmålet om fri bevægelighed i EU.

Rumænien har aldrig været klar til medlemskabet og er det heller ikke nu, 10 år senere. Og landet har ikke lagt skjul på, at det ikke rigtigt anser den befolkning, der har boet på rumænsk jord i 1000 år for deres problem.

Det burde vi fortælle Rumænien, og andre oprindelseslande, at det er. Det skal ikke være gratis at eksportere kriminalitet og sociale problemer til andre EU-lande.

Til politikere og meningsdannere, der måtte føle sig utilstrækkeligt klædt på: Jeg organiserer gerne en studietur til nogle af de sydeuropæiske hovedstæder, der har langt mere erfaring med at håndtere dette her problem

Og så er der en række initiativer, man kan sætte i værk på gadeplan i danske byer, der gør problemet mindre. En nul-tolerance overfor ikke anmeldt gademusik. Politiindsats overfor tyveri og røveri, som ikke blot er en henvisning til forsikringsbranchen, indsats imod chikane af turister og andre, ordentlig tilstedeværelse i gaden og ordentlig rengøring af gaderne. København ligner i det hele taget et stort offentligt toilet, og det er på ingen måde romaernes skyld.

Det ville også hjælpe med en politik overfor internationale bagmænd bag prostitution i Danmark, som ikke er ”de åbne arme og husholdningskassers”-politik. Og lav herberger, så der er et sted at henvise folk, der ellers ville sove på gaden, og send endelig regningen til oprindelseslandet.

Til politikere og meningsdannere, der måtte føle sig utilstrækkeligt klædt på: Jeg organiserer gerne en studietur til nogle af de sydeuropæiske hovedstæder, der har langt mere erfaring med at håndtere dette her problem.

For den danske offentlighed og ansvarlige politikere står lige nu noget famlende overfor problemet, og – tro mig – det kan blive meget, meget større end det er nu.

Lad dette være en opfordring til at slippe automatiske positioner, og se mindre på bunden af organisationen, man får intet ud af at stresse eller fængsle dem, der i forvejen er nederst i hierarkiet. Løsningen skal findes i at se mere på de øvrige dele af hierarkiet, i at følge pengene, også op til oprindelseslandenes top, og i at kræve løsninger af EU og af de involverede lande.

Topfoto: Wikimedia Commons.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Anne Sofie Allarp
Forfatter og radiovært at Radio 24Syv |

Anne Sofie Allarp er forfatter, debattør og uddannet jurist fra Københavns Universitet.  Hun er også studievært på Radio24syvs udenrigsmagasin Datolinjen. Efter arbejde for Folketingets internationale afdeling, i Europa-Kommissionen med udstationeringer i Afrika og Asien og som international sekretær for Socialdemokraterne i Danmark, debuterede hun i 2011 med sin første roman Falske Stemmmer. I 2012 udgav hun romanen Hændelsen, en psykologisk gyser, som også udkom på engelsk under titlen The Occurrence i begyndelsen af 2014.  I efteråret 2014 udkom hendes første fagudgivelse, debatbogen Den skandinaviske drøm - socialdemokratiske samtaler om velfærden, krisen, indvandringen og værdierne. Anne Sofie Allarp er desuden forfatter til børnebogsserien om Magda og hendes usynlige ven Sylvester, illustreret af Anne Louise Laugesen og udgivet af Ramasjang Godnathistorier. Anne Sofie Allarp har været formand for SFU, næstformand for Europæisk Ungdom, medlem af Europabevægelsens hovedbestyrelse og medlem af Socialdemokratiet siden 2003 frem til maj 2015, hvor hun meldte sig ud i utilfredshed med partiets politiske linje. Hun bor i København med sin familie og har tidligere boet i Madrid.

Seneste indlæg fra

Gå til Top