Vi tager alvor alt for alvorligt. Virkelig! Vi vægter det i hvert fald alt for højt.
Alvor er fint som koncept, og de fleste af os kender situationer, hvor vi helst ikke vil grines af. Frierier. At blive skammet ud for at vælge den forkerte gorgonzola. Den slags. Men alle situationer, selv sex, er sjovest, når man kan tage de akavede situationer med lidt latter.
Vi er bare blevet vænnet til, at det er finest at være alvorlig. Alvorlig er blevet synonymt med ”seriøs”, og seriøs er den fornemme modsætning til ”useriøs”. Man skal være alvorlig, hvis man vil tages alvorligt.
Og jeg forstår det ikke. Min eneste faglighed er 21 års stand-up erfaring, og den fortæller mig, at folk får det bedre, når de griner.
Alle situationer, selv sex, er sjovest, når man kan tage de akavede situationer med lidt latter.
Jeg kan opsummere mit fulde livs erhvervserfaring med ordene: ”Det er sjovt at have det sjovt”. Og så jeg kan tilføje: Man leverer også bedre arbejdsmæssigt, når det er tilladt at tale frit og ikke bare være alvorsmand.
Tag et helt tilfældigt eksempel, som jeg vælger og nægter at skifte ud:
Pokemon GO var ikke engang blevet frigivet i Danmark, før det blev fremstillet som det mest tåbelige, tilværelsen havde at byde på. Løse rygter blev videregivet som håndfaste fakta, så vi var sikre på, at folk døde og kom til skade i en lind strøm, når de ”jagtede” Pokemon. Inden nogen danskere havde set spillet, var avisernes kommentarfelter stoppet med kommentarer om, at det var et åndssvagt spil, og at det var ”noget pjat” og ”spild af tid”. Man må nemlig godt håne noget, man ikke kender, når det er sådan noget plat underholdning.
Men jeg vil gætte på, at Pokemon Go har gjort mere for at få inaktive unge til at bevæge sig end samtlige offentlige kampagner siden min fødsel. (Og dét er længe siden). Unge trasker omkring og snakker med hinanden, hjælper hinanden, taler sammen og danner nye fællesskaber. På grund af et spil til mobilen. Men de fleste omkring mig, i hvert fald, synes bare det er ”fjollet”.
Det siger ingen, når endnu en kampagne fra Sundhedsstyrelsen fortæller, hvor meget motion vi skal dyrke om dagen. Det er sundt, jo, så børn og unge skal dyrke motion 60 minutter (mindst!) om dagen.
Vi er blevet vænnet til, at det er finest at være alvorlig. Alvorlig er blevet synonymt med ”seriøs”, og seriøs er den fornemme modsætning til ”useriøs”. Man skal være alvorlig, hvis man vil tages alvorligt.
Eller hvad statsbetalte moralister nu har skruet det op til for at være sikre på at give os dårlig samvittighed. Ingen spørger, hvor vi skal løbe hen – hvad der er for enden af de trapper, vi er forpligtet til at bruge – eller hvad formålet er med vores cykelture. De skal bare udstås, så vi og vores børn opfylder vores pligter overfor egen krop. Ingen kalder det pjat at bruge 60 minutter om dagen på at flytte sit fysiske hylster omkring uden formål, men så snart det bliver skægt, som med Pokemon-indsamling, så er det noget værre noget.
Det er finest at være en gravalvorlig selvpiner. Tunge film og tykke bøger. Dét er godt. Men at få folk til at grine er lidt pinligt. En overflødig kunstart, for dem, der foretrækker at leve i en tilstand af sure pligter: Selv fritiden skal være så pinefuld som mulig, med surmulende motion ….
Jeg taler ikke om at springe over, hvor gærdet er lavest. Det er faktisk sværest at finde noget at smile over, som verden går og har det i øjeblikket. Men vi har al for stor respekt for dommedagsprofeter og sortseere. At påpege tingenes bedrøvelige tilstand belønnes altid med alvorstunge nik, mens dem, der vover at komme med et forslag, der måske kunne afhjælpe lidt af problemerne, straks får gnubbet deres næse rundt i alt, hvad der er uperfekt ved forslaget.
Jeg er ikke 100 procent sikker på, at man får de bedste idéer på grådens rand. Måske kunne vi skabe bedre løsninger sammen, hvis vi tillod os at grine imens.
Jeg siger heller ikke, vi skal tænke positivt. Jeg siger bare, at jeg ikke er 100 procent sikker på, at man får de bedste idéer på grådens rand. Måske kunne vi skabe bedre løsninger sammen, hvis vi tillod os at grine imens.
Huskat:
”Den som tager humor kun for sjov og alvor kun alvorligt, osse –
Har vel læst et gruk i stedet for at været original, den tosse”.
Grin engang imellem. Og når folk finder dig upassende, så find Kierkegaard frem. Altså ikke liget – det ville være virkelig upassende, om end sjovt – men selv han talte om ”altid at have latteren på sin side”. Grin hele tiden, faktisk. Hvilke dybt alvorlige mennesker har du egentlig tiltro til? Det er en menneskelig ting at grine, så skynd dig.
Topfoto: Sebastian Dorsets iPhone.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her