Susanne Sayers: Fremtiden bliver smuk – hvis vi kan tænke den smuk

af

Vi redder verdenshavene, udrydder sult, skaber mere lighed, ordner klimaforandringerne, gør alle job meningsfulde. På tech-konferencen Web Summit Lisboa, som foregår i denne uge, bobler det af fremtidstro og energi blandt de over 50.000 deltagere. 

LISSABON – Der er sket noget i tech-verdenen. Det er svært at sætte fingeren på, indtil det omsider dæmrer, men så er det også mærkbart og tydeligt overalt: Teknologien er ikke længere i centrum. Mennesket er. Og med det menneskets muligheder og problemer.

Jovist, fascinationen af teknologien er der naturligvis stadig, men på Web Summit Lisboa, en af verdens største og vigtigste tech-konferencer, en slags Roskilde Festival for nørder, er det ikke de virtuelle universer eller spillene, som trækker mest interesse eller får mest plads. Derimod må mange stå op til paneldebatter om, hvordan vi redder verdenshavene, ordner klimaforandringerne, eller sikrer os, at alle fremtidens job er meningsfulde, og at de teknologiske fremskridt kommer alle til gode, ikke blot verdens rigeste.

Det er lidt som at træde ind i en science fiction-roman at deltage på Web Summit. Vi taler flyvende biler, fremtidens lynhurtige netværk, selvreparerende kropsdele, pengeløs økonomi

Endnu tydeligere er det, når man tilfældigt mødes med en anden deltager i kaffekøen (som er lang) og selv taler om at bekæmpe ‘fake news’ med blockchain-teknologi, og manden i køen viser sig at have en kollega, som også er til stede og tidligere redaktør på Newsweek og netop arbejder på det. Pludselig er der arrangeret møde, og ideen er kommet lidt tættere på en realisering.

Manden, som i øvrigt hedder James Andrew og er en del af Omega One, som arbejder med at udbrede blockchain-teknologien – den digitale teknologi bag elektroniske valutaer som bitcoin – er begejstret over stemningen i tech-miljøet lige nu.

“Jeg var på en anden stor techkonference for nylig, og der var fest bagefter. Men da jeg kom til festen, var der ingen musik. I stedet stod folk i mindre grupper og var dybt optagede af, hvordan man kunne løse problemerne i Katalonien. Det var sket helt spontant og var vigtigere end at feste. Miljøet er fyldt med mennesker, som virkelig gerne vil løse problemer,” siger James Andrew.

Når maskiner bliver klogere end os

Det er lidt som at træde ind i en science fiction-roman at deltage på Web Summit. Vi taler flyvende biler, fremtidens lynhurtige netværk (5G er lige om hjørnet og giver blandt andet mulighed for at uploade levende billeder uden forsinkelse, hvad der f.eks. kan give en kirurg i et katastrofeområde helt nye muligheder for at få hjælp til en vanskelig operation fra den anden side af verden), selvreparerende kropsdele, pengeløs økonomi.

Og vi taler om en fremtid, hvor borgerløn for de fattigste sponsoreres af virksomheder mod, at man til gengæld ser deres reklamer og konstant giver dem feedback og knap kan bevæge sig uden for en dør uden at blive overvåget og afkrævet diverse sharings og selfies for produkter på sociale medier. Den noget dystre fremtidsvision kommer fra Andra Keay, topchef for Silicon Valley Robotics, som holdt et både provokerende og tankevækkende oplæg om hverdagen i 2030.

Verdens mest avancerede computer? Randstad har et bud, som blev vist for deltagerne.

Et af årets store temaer er kunstig intelligens, AI, og det skorter ikke på glade visioner om, hvor meget bedre vores liv kan blive, efterhånden som maskinerne bliver i stand til at overtage de job, vi ikke bryder os om, og sætter os fri til at bruge vores menneskelige egenskaber på meget bedre og mere inspirerende måder. Hvis vi altså sikrer os, at det er sådan, det bliver.

Fremtidstroen til trods er deltagerne på Web Summit ikke blinde for de store farer, som teknologien også rummer, og som diskuteres fra både små og store scener. På hovedscenen, som har plads til 15.000 deltagere, er der fyldt og lidt til, da den svensk-amerikanske professor Max Tegmark fra MIT, Massachusetts Institute of Technology, under overskriften ‘når maskinerne bliver klogere end os’ opridser perspektiverne.

Max Tegmark er kosmolog og beskæftiger sig med de virkelig svimlende dimensioner i universet og dets skabelse. Han er også forfatter til bestselleren Life 3.0: Being human in the age of artificial intelligence og blandt stifterne af Future of Life Institute, som arbejder målrettet på at styre teknologien i en retning, som gør den til ‘det bedste, der er sket for mennesket’. Bag sig har instituttet nogle af verdens største forskere, ledere og tænkere inden for de nye teknologier, blandt andre Stephen Hawking.

Max Tegmark er optimist, men advarer om, at vi ikke bare kan prøve os frem, når det gælder kunstig superintelligens. Foto: Susanne Sayers

På skærmen bag Max Tegmark toner et billede frem. Øverst er ilden. Under den atomvåben, syntetisk biologi, våben med kunstig intelligens samt superintelligens.

“Med ilden havde vi plads til at prøve os frem og begå nogle fejl undervejs. Men dagens teknologier er så magtfulde, at vi er nødt til at gøre det rigtigt første gang.

Det er ikke sikkert, at vi får en chance til,” advarer Max Tegmark, hvis institut blandt andet advokerer for et forbud mod våben med selvstændig, kunstig intelligens på samme måde, som vi i dag har forbud og konventioner mod kemiske og biologiske våben.

“Nogle siger, at den type advarsler er ‘fear mongering’, at sælge frygt. Det er forkert. Det er sikkerhedsdesign. Da vi skulle sende mennesker til månen i en raket proppet til randen med højeksplosivt brændstof og have dem levende hjem igen, talte vi heller ikke om, at det var at sjakre med frygt at sørge for at planlægge efter størst mulig sikkerhed,” siger Max Tegmark.

Max Tegmark har sammen med resten af instituttet skrevet en række principper , som skal sikre, at maskinintelligensen bliver det bedste, der er sket for mennesket – og ikke det sidste, vi som art udvikler. Foruden forbuddet mod intelligente, selvstændige våben er et hovedprincip, at teknologien skal komme alle til gode.

“Vi er nødt til at sikre, at kunstig intelligens deler værdier med os. Det er den bedste måde at kontrollere den på, at den ikke har andre interesser eller ser verden anderledes, end vi gør som mennesker”

“Den vækst og værdi, som kunstig intelligens skaber, skal ikke være for de få. I forvejen er alt for mange koblet af, og resultatet ser vi blandt andet i Brexit,” siger Max Tegmark.

Men det er det sidste princip, han nævner, som taler direkte tilbage i stemningen på det teknologiske topmøde.

“Tænk over, hvilken fremtid vi vil have,” står der på hans powerpoint.

“Vi er nødt til at sikre, at kunstig intelligens deler værdier med os. Det er den bedste måde at kontrollere den på, at den ikke har andre interesser eller ser verden anderledes, end vi gør som mennesker. Men det kræver, at vi tænker over, hvilken fremtid vi ønsker os. Hvis vi kan gøre det, har vi gode chancer for at skabe den,” siger Max Tegmark og understreger dermed, at fremtiden stadig er op til os og ikke til maskinerne, hvor intelligente de end måtte være.

Større mangfoldighed

Web Summit er ikke bare en masse taler. Det er en markedsplads, hvor investorer møder håbefulde iværksættere, det er netværksmøder, og det er en mulighed for en række virksomheder for at promovere sig selv og deres jobmuligheder.

Blandt de tilstedeværende er Mærsk, hvor Mærsks første Chief Digital Officer, Ibrahim Gokcen, forklarer, at det digitale i Mærsk bliver stadig vigtigere, og derfor håber Maersk Digital at kunne bruge Web Summit til at tiltrække nye kræfter. Der er kamp om de tilstedeværendes gunst, og ‘we are hiring” er et skilt, der ses ganske mange steder.

Der er mange synlige tegn på, at tech-verdenen og dens fokus er under forandring. Hvis man forestiller sig 50.000 kælderblege og bumsede ungersvende som deltagere, er det meget langt fra virkeligheden, som er betydeligt mere mangfoldig.

Margrethe Vestager anklagede flere af tech-giganterne for at kvæle den udvikling og det fremskridt, som de mange tusinde iværksættere på Web Summit forsøger at skabe. Til stort bifald i øvrigt

For det første er her næsten lige så mange kvinder som mænd. Web Summit indledte for et par år siden en særlig indsats for at få flere kvinder i tech, og resultatet er synligt på konferencen, hvor 42 procent er kvinder. Og 35 procent af de over 1.200 talere i løbet af konferencen er kvinder.

En af dem har været EU’s konkurrencekommissær, danske Margrethe Vestager, som dels talte ved selve åbningsarrangementet, dels uddelte verbale tørre tæv til Google på hovedscenen dagen efter. Hun anklagede flere af tech-giganterne for at kvæle den udvikling og det fremskridt, som de mange tusinde iværksættere på Web Summit forsøger at skabe. Til stort bifald i øvrigt.

I udstillingsområdet kan unge iværksættere få kontakt med investorer og andre mulige samarbejdspartnere og fortælle om deres projekter. Foto: Susanne Sayers

Her er også alt fra meget unge iværksættere til venerable ældre veteraner på verdensscenen som Al Gore, FN’s generalsekretær, António Guterres som her i Lissabon er på hjemmebane, eks-president Hollande, og dertil kommer stjerner fra modelverdenen, sociale medier og sportsstjerner som verdens formentlig mest berømte transperson, Caitlyn Jenner – som olympisk stjerne tidligere kendt som Bruce Jenner.

En lang række af verdens lande er repræsenteret – et par sultaner fra den arabiske halvøs virksomheder er meget synlige i deres traditionelle klædedragt, og Qatars lille pavillon på topmødet er let genkendelig med sin moderne arabesk-arkitektur – og det engelske fællessprog kommer i mange accenter og udgaver.

Men én ting er påfaldende: Afrika syd for Sahara er stort set fraværende.

Det er både tankevækkende og bekymrende, for skal fremtiden tilhøre os alle, og skal vi alle bidrage til at drømme om den, får vi brug for Afrika, som er det kontinent med størst befolkningstilvækst.

Måske skal Web Summit gøre en særlig indsats her?

Bærende foto: EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, gav blandt andet en opsang til Google og andre tech-giganter. Foto: Susanne Sayers

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Susanne Sayers

Susanne Sayers er selvstændig journalist og forfatter med 25 års erfaring og underviser bl.a. på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i kritisk og udredende journalistik og interviewteknik.
Senest har hun sammen med professor og digital vismand Jan Damsgaard udgivet bogen ‘Den digitale omstilling’ og arbejder lige nu blandt andet på en bog om aktieinvestering foruden det store Kulturby 2017-projekt ‘Habitat: Aarhus’. Desuden er hun hyppig gæst i debatter om journalistik og journalistisk etik.
Susanne Sayers har tidligere bl.a. været chefredaktør på 24timer, redaktionschef på metroXpress, klimakorrespondent for Metroaviserne internationalt samt nyhedsredaktør på Børsen. Hun er af sine to voksne børn blevet kaldt ‘verdens mest nørdede mor’, og sandt er det, at de naturvidenskabelige områder har en særlig dragning på hende, ikke mindst i relation til den menneskelige trivsel.
Som Dame Edna ville have sagt: ‘She loves nature in spite of what nature has done to her’.
Susanne Sayers er netop flyttet til Lissabon, som hun tror på bliver en af Europas mest dynamiske byer de kommende år og vil også bidrage med indlæg fra Europas sydvestligste hjørne.
Skulle du have lyst til at donere til Susannes skriblerier, er nummeret til Mobilepay +45 40 99 49 36

Seneste indlæg fra

Gå til Top