Wikicommons: Pregnant Woman
Wikicommons: Pregnant Woman

#FREDAGSFAR: Gravid følge, eller venterum fly!

Jacob Sabir er blevet far for anden gang. En proces som mange andre mænd før ham har oplevet på tætteste hold – og overlevet. Forskellen er blot den, at han så gerne vil være så unik i sin fortælling, at han glemmer dette vigtige faktum. Men læs med, måske har han netop ikke overset dette. I denne uge handler det om turene til hospitalets akut og bekymrelsesrum.

“Ingen graviditet er ens”. Det er sætningen, man oftest hører, når man kommer i de ventende forældres klub. Dette udsagn gælder uanset hvilket nummer i rækken af fødsler ,man er kommet frem til. Samme melding, altid.

Den er en form for verbal sikkerhedsnet for alle parter indblandet. Skulle noget gå galt, falder vi tilbage på netop denne altomfavnende sætning. Det samme gælder selvfølgelig, hvis alt skulle gå “normalt” og endda bedre end sidste gang.

Man vil jo gerne kunne gøre noget. Noget for den man elsker, for dem man elsker

Og de har ret. Uanset hvor identisk man måtte tro, håbe og inderligt ønske en succesfødsel, er det sjældent, at alt forløber, som man(d) forestiller sig. Det er forresten en sindssag, hvad man(d) forestiller sig.

Der er som bekendt ofte små og store komplikationer forbundet med en graviditet eller rettere sagt, også bekymringer. Derfor må mange gravide tage til rutinecheck for svangerskabsforgiftning, forhøjet blodtryk, eller for at dementere den angstfyldte fornemmelse af, at man ikke kan mærke baby. Noget jeg skrev om sidste fredag.

Træd nærmere ind i “Bekymrelsernes Teater”

Det korte skridt i #Fredagsfar-guiden ville være at fortælle dig, kære partner, at der er intet, du kan gøre. Men det er for nemt at fralægge sig den følelse. Man vil gerne kunne gøre noget. Noget for den man elsker, for dem man elsker.

“Der må være noget du kan gøre Jacob”.

Den tanke strejfer én en milliard gange i løbet af turene ind og ud af hospitalerne. Men der er også momenter af magtesløshed når man(d) ikke forstår sig på rutinerne og de foranstaltninger, der sættes i værk af velfærdssamfundets engle.

Hold op nogle blå mærker hun får der på armen

Og den magtesløshed indtræffer ofte fra man(d) får at vide af den gravide, at nu vil hun gerne ind til hospitalet og tjekkes. “Yes ma’am“. Og så er man i rollen igen. Håndholderen, den beroligende, den som skal få det til at gå smooth.

Du har rollen som den som skal få det logistiske til at gå op i en højere enhed. En bil er ofte en god ting at have, ellers kan regningen til taxa blive dyr. Men fuck da det. Det er de vigtigste øjeblikke i dit liv.

SÅ KØR DOG!

Du skal køre til hospitalet, eller i hvertfald køre med derhen. I skal ofte tage elevatoren op til etagen for modtagelsen af svangre kvinder, og lade den hellige rutine gå sin gang.

Der skal tages muligvis tage en urinprøve for at måle, om der er en svangerskabsforgiftning. Der skal måske tages blodprøver, hvis de da kan ramme der, hvor der er blod til rådighed, ellers prøver de da bare den anden arm. “Hold op nogle blå mærker hun får der på armen”.

Så skal det i hvertfald også måles blodtryk og lyttes efter liv. Den betryggende procedure må man takke for. Tak.

Aldrig har tal set så farlige ud, og jeg har endda set konkursregnskaber

Ethvert af de ovenstående komplikationer har en form for medicin, en kur, en løsning. Der kan tages piller for det meste, og i sidste ende, som i virkeligheden er en ny begyndelse, kan der sættes fødsel i gang. Tænk vi kan så meget i dag. Det lærer man efter de besøg. Vi.

Men mangler lyden i doppleren, så er der ingen mirakelkur.

“Hvad gør man så i rummet-guiden ?”

Når der måles barnets, din kones/kærestes blodtryk/puls bliver man talfanatisk. De kører op og ned, de går i ring de der numre. Man holder fast og ser på hvad der rulles frem på skærmen.

Aldrig har en sproglig student med juridisk eksamen været så ivrig efter at forstå dem. Aldrig har tal set så farlige ud, og jeg har endda set konkursregnskaber. Men husk at vi kan mere end mange andre landes hospitaler.

Hvad er så det rigtige at gøre, når man ikke kan gøre noget, spørger du dig selv ?
Spørgsmålet er forkert. For du kan gøre noget kære partner. Du kan være støttende fra gentagelsen af urinprøveritualet til doppler-besøget der skal lytte efter lyd. Lad mig hjælpe dig kort.

Så her er et par råd, kære ven:

Vær til stede i rummet, fysisk og psykisk!
Hold kæft om dine egne tanker, de betyder intet lige nu!
Hold tasken, tag den rundt om armen hvis du hviler nok i dig selv!
Hold humøret oppe, for alles skyld!
Lad være med at tal når der måles blodtryk!

God tur!

#FREDAGSFAR er en graviditets- og fødselssaktuel blogserie. Serien er blevet til i samarbejde med Jacobs to små piger, hans kone og velfærdssamfundet, og sigter på at berige læserne med tekster om fædre, forældre, forventninger og forbudte følelser

Kan du lide #FREDAGSFAR ? Så støt ham via Mobile Pay på 20603822.

Kategorier