#FREDAGSFAR: “I unge mænd af i dag, I kan tillade jer alt” – bleskift del 2

af

Jacob Sabir er blevet far for anden gang. En proces som mange andre mænd før ham har oplevet på tætteste hold – og overlevet. Forskellen er blot den, at han så gerne vil være så unik i sin fortælling, at han glemmer dette vigtige faktum. Men læs med, måske har han netop ikke overset dette. I denne – som i sidste – uge, handler #FREDAGSFAR om bleskiftningens verden. Og om hvordan en hel ny mandeart er vokset frem.

Hør nu her. #FREDAGSFAR handler også om den moderne, akademiske, bypolitiske, hverdagsveganske og lettere selvironiske verden, som den nybagte far Jacob Sabir ser gennem sine selvvalgt tunge briller.

Men nogle gange vil I også komme til at læse om betragtninger han ikke har forudset. Hændelser, møder og udsagn han ikke kunne leve foruden i dag. Oplevelser han absolut på ingen måde selv kunne have forudsagt.

En erkendelse han har fået for nylig er f.eks. denne: Alle mænd er ikke orakler.

Selvfed er #FREDAGSFAR måske, men han er begyndt at kunne lære at se verden også med andres briller, og han husker endda for det meste at aflevere dem tilbage.

“Det er en evne, der kommer med alderen”, forsikrer han sig selv om. Børn giver overbærenhed – det tror han i hvert fald også på er en af grundene. I dag skal vi læse om et vildt bryllup, men det vigtigste er, hvad gommens fader sagde til Sabir Senior, æret være hans minde.

All in brylluppet

Der findes mega-bryllupper i visse sociale, etniske og kulturelle lag i Danmark. Sådan nogle der varer et par dage,. Engang plejede jeg at blive inviteret. Eller vi blev. (Det er en anden historie. Den kommer også på et tidspunkt.)

I den kontekst er der ikke noget, der hedder globryllup. Jo, du må da gerne glo, men kun fordi det er hele essensen, hele grundlaget for sammenkomstens. Bord bydes op til ”begloning”, så er det bare ærgerligt, hvis ingen glor. Mister man ikke blot næse og penge? Næh, man mister mere. Hvis man har mistet noget, er det omvendt netop derfor, der ikke kigges.

Til disse bryllupper køber man et sæt tøj som gæst per dag. Ja, du læste rigtigt. Det er vildt

Skift ble kære mand, det kan redde dit ægteskab

Til disse super-brylluper viser forældre deres børn frem, og bedsteforældre stolt deres børnebørn. En levende, gylpende og grædende stykke forplantningspræstation der beviser den vigtigste funktion i ethvert samfund. Eller i hvert fald i dette samfund, det deltagende og sammenholdende samfund. Bryllupssamfundet.

Den nye generations komme. “Skab med dine hofter og du skal leve evigt”… eller noget i den stil.

Jeg stod også for nylig til et sådant bryllup og viste min præstation frem. Og her er det mandens værk. Mandens stilling som far. Tidligere tider handlede det om at få drengebørn, det gør det til en vis grad stadig i dag her i bryllupshallen.

Men nu, i Danmark, er pigen også på vej til at blive en stolthedspræstation. Tak for det. Godt kæmpet kære samfund.

Man kan faktisk stolt vise sit pigebarn frem. Det gjorde jeg, jeg løftede både panden og mit barn højt den dag. En dag bliver det måske også kvindens værk, moderens – hvem ved, man kan da håbe.

New Frontier – New species 

Lad os zoome tilbage til del 2 i dette blefortællingseventyr.  Det er et eventyr, at du som levende mand i 2017 overhovedet er i gang med at skifte ble. Tænk på hvor mange der aldrig gør det. Eller ønsker at gøre det.

Mænd der er bange for at skifte ble, ikke føler det er hans plads at skifte eller aldrig har lært det. Bleskift er noget mor, mormor eller konen/kæresten gør, tror jeg, de tror.

Jeg reflekterer, ja jeg tænker faktisk over bleskift. “Tanker om bleskift”, knock your self out, Hella Joof.

Jeg har en tese: at de mænd, der ikke skifter blev, savner ikke at have kunnet gøre det. Jeg tror de har fundet på grunde til deres forliste ægteskaber. Mænd kigger nemlig ofte tilbage på alt det, de ikke gjorde rigtigt. Måske kigger kvinder tilbage på alt det, de gjorde rigtigt? Noter ned, kvindelige læsere. Det kan jo være, I ikke ved, at det er det, mange af os gør.

I løbet af en kort fucking tid har du kære mand, udviklet dig darwinistisk til en ny mandeart

Og nu kommer vi tilbage til historien.

Patriarken, gommens fader, løber stolt og febrilsk på samme tid rundt i lokalet. Samtidig holder han overblikket over hele bryllupsforløbet. Eller som jeg kunne se, han prøvede på. 800 gæster kræver sin vært.

Snart og forventet af alle kommer næste obligatoriske handling i rollespillet: han skal hilse på alle gæsterne. Manden der er kendt og vellidt blandt mange, bevæger sig hen til vores bord.

Jeg bærer min ældste pige i mine arme, faktisk stort set under hele brylluppet. Kort afløst af min far og min kone. Jeg er stolt.

Han taler kort, men de ord husker jeg stadig, selvom jeg ikke var en del af den. Jeg blev talt om – ikke til. Det var ganske i orden, sådan er reglerne. Sådan kan jeg forstå det. Han er jovial og godt i humør da han ytrer sig:

“I unge mænd i dag, I kan tillade jer alt,” brummer han.
”Ja, det er så børnene fra mit tredje ægteskab, der skal giftes”.

Jeg når lige at kigge ham kort i øjnene, inden han flyver videre. Han når lige at sige, “Ja, havde jeg blot skiftet bleer, så havde jeg måske ikke været skilt!”.

I en ikke så fjern fortid, ville denne hændelse i dette miljø være utopisk. Det ville være tilsvarende utopisk at du skiftede ble. At du overhovedet ville kunne være i stilling til at kunne åbne, rense, pakke sammen, skifte, pudre og gøre det hele en gang til.

I løbet af en kort fucking tid har du kære mand udviklet dig darwinistisk til en ny mandeart. Og tænk kære mand, kære medfælle, medskifter og nye superart, du er jalousiens midtpunkt hos den ældre generation, der ikke havde chancen for at gøre det du gør.

Mænd af den gamle garde, der gerne ville være derm hvor du er nu. Foran en babynumse.

Og det er noge, den generation savner ikke at have kunnet, noget som de giver skylden for forliste ægteskaber, dårlige hårdage og endda dårlig mental sundhed. Med andre ord – bleskiftet som et billede, et tegn, et simulakrum:

“Skift ble kære mand, det kan redde dit ægteskab”.

Topillustration: Jacob Sabir – aka #FREDAGSFAR – Foto: Mai Vanilli.

#FREDAGSFAR er en graviditets- og fødselsaktuel blogserie, der er blevet til i samarbejde med Jacobs børn, kone og velfærdssamfundet.

Kan du lide #FREDAGSFAR så støt ham via Mobile Pay på 20603822

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

Seneste indlæg fra

Gå til Top