mm

Andreas Lloyd og Nadja Pass

Andreas Lloyd – Uddannet antropolog og har arbejdet som selvstændig konsulent med både bruger-, borger- og politikerinddragelse. Medstifter af Samfundslaboratoriet Borgerlyst og borgeralliancen Medborgerne, der organiserer lokale fællesskaber på Nørrebro/Nordvest. Desuden har han været en bærende kraft i opstarten af den økologiske indkøbsforening Københavns Fødevarefællesskab. Andreas bor i Københavns Nordvest-kvarter med sin kæreste og søn. Han er engageret i sit lokalsamfund, er glad for fremtidsfortællinger og har mange ternede skjorter. Se mere på andreaslloyd.dk

Nadja Pass er opflasket på eventyr og champagne, stikker sin nysgerrige næse i alt, elsker at blive overrasket, overhører uforskammet ofte andre folks samtaler og river med jævne mellemrum et par måneder ud af kalenderen for at bo et nyt sted og lære noget, hun aldrig har prøvet før.

I april 2017 åbnede hun Samtidens Akademi, en helt ny form for læreanstalt og selvbestaltet instans, hvor vi som borgere kan samles for at bibringe vores samtid alt det, vi længes efter.

Hun står også bag Samfundslaboratoriet Borgerlyst, der prøver at gøre det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft i hverdagen. Borgerlyst har gennem tiden sat et hav af eksperimenter i søen. Det mest kendte er ”Samtalesaloner”. Forskellige samtaleøvelser og små skub, der får folk, der ikke kender hinanden i forvejen til at falde i snak. Ideen har efterhånden spredt sig over hele landet, og Borgerlyst videreudvikler hele tiden nye samtaleeksperimenter.

Alt Nadjas arbejde med Samtidens Akademi, Borgerlyst og Samtalesaloner er baseret på frivilligt arbejde. Smørret på brødet har hun som selvstændig konsulent gennem 15 år tjent som foredragsholder, magasinudvikler og facilitator. 

Nadja stod i sin tid bag det eksperimenterende magasin Reflexioner, der mixede videnskabsformidling med kunst og eksperimenterende skrivegenrer. Og hun har stadig et blødt punkt for trykte medier, selvom hun også gennem mange år har skrevet ivrigt om og på sociale medier. 

På POV skriver Nadja især om dannelse, nye fællesskaber, retorisk medborgerskab, samtalekultur, borgerlyst og socialt iværksætteri - men hun kan også finde på at lade tankerne flyde og kredse om alt fra sommerhusliv til puslespil og fluer. Intet er for stort og intet for småt.  

Du kan støtte Nadjas artikler på POV via MobilePay 29499696

Se alle skribentens artikler

Boguddrag: Fra borgerpligt til borgerlyst

NY BOG: “BORGERLYST” – Borgerlyst er lysten til at gøre noget mere end sin borgerpligt. Det er den lyst, du føler, hver gang du ser noget i samfundet omkring dig, som du får lyst til at gøre lidt bedre. Borgerlyst er at have modet til at tage hver vores del af ansvaret for samfundets udvikling – og gøre, hvad vi hver især kan. Når vi kan. Borgerlyst er modet til at skabe forandring. Borgerlyst er troen på, at det nytter.

På en reklametavle over en trængt motorvej hænger sloganet: “You’re not stuck in traffic. You are traffic” – hvilket på dansk kan oversættes til “Du sidder ikke fast i en kø. Du er køen”.

Det er en tankevækkende måde at vende vores selvopfattelse på hovedet, for det tvinger os til at forholde os til, hvordan vi selv er en del af årsagen til vores egne problemer. Alle bilerne på motorvejen er en del af køen, men hver bilist oplever, at køen består af alle de andre.

Køen er ikke bare de andres skyld. Vi er selv med til at skabe den. Det er os, der er køen. Hver især og tilsammen.

På samme måde er vi med til at påvirke eller fastholde samfundets problemer gennem de valg og de handlinger, vi hver især foretager hver eneste dag: Vi kan ikke bare sige, at det er de andres skyld, at der er kø på motorvejen, hvis vi selv insisterer på at tage bilen på arbejde.

Vi kan ikke bare brokke os over den overfladiske mediedækning, hvis vi aldrig selv dykker dybere end overskrifterne. Vi kan ikke bare sige, at nogen burde gøre noget, hvis vi ikke selv er villige til at gøre noget engang imellem.

Samfundet formes af vores handlinger eller mangel på samme. Samfundet bliver det, vi gør det til. Vi er samfundet

Hvis vi er samfundet, betyder det også, at vi kan være med til at udvikle det samfund, vi gerne vil leve i. Det starter med alle de små overskudshandlinger, der viser, at vi vil hinanden: Det er det lille hensyn. Den overraskende gestus. Den oprigtige kompliment. Den uventede gavmildhed. Det opmuntrende smil. Alt det vi egentlig ikke behøver at gøre. Alt det ingen forventer. Alle de små øjeblikke af nærvær og forståelse, der tilsammen får os til at føle os som en del af noget større. Og som smitter os med lysten til også selv at gøre noget, der rækker ud over vores egne umiddelbare behov.

Fra borgerpligt til borgerlyst

Det er denne lyst, vi kalder borgerlyst. Borgerlyst er lysten til at gøre mere end sin bor- gerpligt. Borgerpligt fastholder og forankrer. Borgerlyst begejstrer og udvikler.

Borgerpligt er det, du bør og skal gøre. Når du gør din borgerpligt – ved at stemme til valgene, overholde lovene og betale din skat – er du med til at sikre den fortsatte drift og vedligeholdelse af samfundet. Det er en nødvendighed.

Men der er også et andet aspekt af det at være borger i et samfund, som vi alt for sjæl- dent taler om. Nemlig borgerlysten: Borgerlyst er alt det, du selv har mod på og lyst til at kaste dig ud i.

Borgerlyst starter som oftest i det små. Med en undren, en nysgerrighed, en ny interesse. Det er en spirende borgerlyst, du føler, hver gang du ser noget i samfundet omkring dig, som du får lyst til at gøre lidt bedre. Men alt for ofte visner borgerlysten allerede der. Ikke fordi ideen ikke var god og vigtig nok. Men fordi de færreste af os ved, hvor vi skal gøre af den. Og fordi vi er så vant til at tænke ”nogen burde gøre noget” i stedet for at spørge os selv, hvad vi selv kunne være med til at gøre.

For os at se er borgerlyst noget af det allermest grundlæggende i vores samfund. For samfundet er altid i forandring. Og hvis vi kun forlader os på pligten, holder vi op med at se samfundet som noget, vi udvikler sammen. Så nøjes vi med at gøre det, der skal til for at holde hjulene i gang og bevare status quo. Og så ender det med, at vi læner os til- bage, afgiver vores stemmer en gang hvert fjerde år og håber på, at politikerne udvikler samfundet for os.

Men samfundets udvikling er også vores ansvar som borgere. Vi må ikke glemme, at vores stemme ved valgene kun er en ud af mange muligheder, vi som borgere har for at påvirke samfundets udvikling. For hvis vi holder op med at tro på, at vi kan bruge vores borgerlyst til at være med til at gøre samfundet bedre, holder vi i sidste ende også op med at tro på vores egen handlekraft.

Det var denne følelse af uforløst handlekraft, der ledte til, at vi – Nadja Pass og Andreas Lloyd – begyndte at arbejde sammen i slutningen af 2009. Vi lærte hinanden at kende i et kontorfællesskab, hvor vi ofte havde nogle gode snakke over frokostbordet. Der havde lige været kommunalvalg, og vi havde begge dårlig borger-samvittighed. Vi havde stemt.

Selvfølgelig havde vi stemt. Men valgkampen havde været underligt fjern og uengageret — præget af verbale boksekampe om sager, der ikke rigtigt vedkom os. Og efter valget skiftede mange kandidater partier og indgik alliancer, der lå fjernt fra det, vælgerne havde forudset. Det føltes ikke så betryggende at have afgivet sin stemme til dem. Og samtidig føltes det så mærkeligt, at der nu var fire år til, vi skulle stemme igen.

Fem minutters engagement en gang hvert fjerde år – var det virkelig alt, hvad der blev forventet af os? Og hvorfor havde vi overhovedet en forventning om, at vi kun skulle være aktive borgere, når nogen forventede det af os? Hvorfor gik vi ikke bare selv i gang?

Egentlig skortede det ikke på muligheder. Partierne råbte på medlemmer og foreningerne på frivillige. Men vi havde ikke lyst til at købe hele holdningspakken hos ét bestemt parti. Og vi blev trætte bare ved tanken om at ende som endnu et tandhjul i et stort foreningsmaskineri.

Vi savnede de helt grundlæggende diskussioner om, hvilket samfund vi gerne vil skabe sammen. Vi savnede modet til at tro på, at vi kunne være med til at gøre det lidt bedre. Vi savnede de faglige sammenskudsgilder, der kunne gøre det nemt at bidrage med vores lille ekstra overskud i hverdagen, når vi havde tid og lyst. Vi savnede samlingspunkter, hvor vi kunne mødes med alle de andre, der også gerne ville være med til at skabe forandringer. Vi savnede rammer, der understøtter det mentale skift, der sker, når vi som borgere går fra at tænke “nogen burde gøre noget”, til at tænke “det her vil jeg være med til at gøre bedre”. Vi savnede troen på, at det nytter.

Borgerlyst er skiftet fra at være borgere, der opfører sig som forbrugere, der kræver en masse af samfundet, men aldrig rigtigt selv gør så meget andet aktivt for at udvikle samfundet end at sætte kryds til valg og folkeafstemninger. Til at være borgere, der påtager sig hver vores lille del af det fælles ansvar for samfundets udvikling – og gør, hvad vi hver især kan. Når vi kan.

Derfor startede vi Borgerlyst. Borgerlyst med stort B. Samfundslaboratoriet Borgerlyst.

Samfundslaboratoriet Borgerlyst

Vi kaldte det et samfundslaboratorium, fordi det skulle være vores fælles værksted, hvor vi kunne eksperimentere og nørde lige så tosset, vi ville. Og igennem fem år fra 2010 til 2015 udviklede og udforskede vi dette borgerlystne felt på vores egen skæve måde.

Vores vigtigste kvalifikation var, at vi selv var almindelige borgere. For selvom vi havde lange uddannelser, erhvervserfaring og interesser indenfor alt fra antropologi, science fiction, open source og økologi (Andreas) til kulturlivet, dannelse, ideudvikling og aftabuisering af alvorlig sygdom, død og sorg (Nadja), så var vi voksne nybegyndere, når det kom til samfundsengagement. Så vi tog afsæt i vores egen undren og begejstring. Og vi brugte os selv som forsøgskaniner til at udforske, hvordan man kan gøre det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft i hverdagen.

Vi satte en masse eksperimenter i gang, fulgte deres udvikling tæt og delte vo- res erfaringer, så andre også kunne lære af det. Vi arbejdede helt uafhængigt. Uden at søge støtte, uden at have nogen stor organisation i ryggen og uden at have en krone til at gøre det for, gik vi i gang med at eksperimentere. Nysgerrige efter at se, hvor langt vi egentlig ville kunne nå alene i kraft af vores egen borgerlyst.

Det viste sig at være overraskende langt.

Vores største og mest velkendte eksperiment, Samtalesaloner, har i dag spredt sig over hele landet og bliver brugt til at skabe nye samlingspunkter både omkring landsbyernes gadekær og på ministeriernes bonede gulve. Mange organisationer har fundet inspiration til at engagere frivillige på nye måder ved hjælp af borgerlyst-begreber som engagementstrappen, faglige sammenskudsgilder, mikrohandlinger og det makroskopiske blik. Allervigtigst har vi direkte eller indirekte været fødselshjælpere på en række andre borgerlystne projekter. Og dermed understøttet den opblomstring af nye borgerdrevne og borgerlystne initiativer, der spændte fra byhaver og fødevarefællesskaber til bytte- markeder og Venligbo-grupper.

Tre forudsætninger for borgerlyst

Vi fandt ret hurtigt ud af, at vores interesser eller evner ikke lå i at starte en byhave eller organisere saml-skrald-dage. For det, der især tændte os i vores første samtaler, var vores fælles undren over, hvorfor det var så svært for os og (skulle det snart vise sig) mange andre, at udleve vores borgerlyst.

Vi satte os derfor for at afklare de optimale rammer for borgerlyst og udvikle et sprog – de ord, begreber, redskaber og modeller – som kunne gøre det let at sætte ord på alt det, der skal til for at omsætte det lille ekstra overskud til handlekraft i hverdagen.

Efterhånden stod det klart for os, at der især var tre centrale forudsætninger for borger- lyst, som vi vendte tilbage til igen og igen, og som alle vores eksperimenter kredsede om:

Bedre samtaler

Gode samtaler er roden til alt godt. Når vi snakker med hinanden, forstår vi bedre, hvorfor andre tænker, reagerer, handler og stemmer, som de gør. Ofte forstår vi også os selv og vores ideer bedre, når vi sætter ord på dem.

Men vi danskere er sjældent særligt gode til at snakke med dem, vi ikke allerede kender – og selv med vores bedste venner kan det være svært at få de rigtig gode samtaler i gang.

Bedre samtaler skaber bedre forståelse for vores indbyrdes forskellighed og de fælles udfordringer, vi står overfor. Det er helt afgørende for vores samfundssind, at vi jævnligt får lejlighed til at snakke godt og grundigt med folk, der ikke ligner os selv. For det hjælper os helt basalt til at forstå andres ønsker, behov og udfordringer og at se på vores liv, projekter og ideer med nye øjne. Og det hjælper os til finde nærvær og samvær i en tid, hvor de kollektive lydspor ellers flyder over af historier om flygtighed, ensomhed og skærmliv.

Derfor har vi i Borgerlyst lagt et stort arbejde i at udvikle samtalestartere, der får fremmede til at falde i snak, og i at skabe nye samlingspunkter som samtalesaloner og samtalemiddage, hvor vi kan mødes på tværs af generationer, overbevisninger og faglige baggrunde.

Fri krydsbestøvning

Vi kan lære så meget af hinanden. Få ting er så inspirerende som at tale om et velkendt emne med nogle, der går til det med helt andre faglige forudsætninger eller personlige erfaringer end en selv – eller at tillade sig selv at være voksen nybegynder for en stund, mens man sætter sig ind i et helt nyt felt. Ikke alene får man øvet sig i at være nybegynder undervejs – man ser også på sit eget virke med helt nye øjne og opdager ofte muligheder, man var helt blind for før.

Men desværre trækker tidens tendenser mere og mere i den modsatte retning. Mange organisationer bliver mere og mere siloopdelte, og fagfolk bliver så specialiserede, at de nærmest ikke engang forstår hinanden på tværs. Det samme tunnelsyn rammer også os som borgere: Vi omgås kun folk, der ligner os selv, og som bekræfter vores holdninger, ideer og faglige vinkler.

Derfor har vi gennem Borgerlyst arbejdet for at styrke den frie krydsbestøvning. Vi har holdt løsningslaboratorier, åbne værksteder og andre former for faglige sammenskuds- gilder på tværs af siloer, brancher, styrelser, sektorer, afdelinger, politiske holdninger, landsdele og aldersgrupper. Anledninger, der gjorde det lettere for folk at finde sammen med andre, der kunne noget andet end dem selv, så de i fællesskab kunne udvikle og iværksætte ideer og initiativer, som ingen af dem kunne løfte alene.

Mod på forandring

Vores samfund er i konstant forandring. Vores behov, vores forventninger og vores omgivelser ændrer sig hele tiden. Det kan lyde skræmmende og utrygt, men mest af alt synes vi, det skaber spændende muligheder. For når man først for alvor erkender det, betyder det, at vi alle sammen helt tiden er med til at skabe samfundsforandringerne. Vi er med til at forme samtiden – og dermed fremtiden. Vi kan lære af fortidens fejl og rette dem. Men det forudsætter, at vi er villige til at udfordre det vante. At vi har lyst til at eksperimentere. Og at vi tror på, at det nytter.

Derfor har det været en vigtig del af vores Borgerlyst-arbejde at skabe mere mod på forandring. Det er bevidstheden om, at det lige nu er os, der er dem – uanset hvilken

generation vi tilhører. Det er troen på, at summen af de mange små og store handlinger, vi hver især foretager os hver dag, er med til at definere og forandre vores samfund. Det er troen på, at vores gode handlinger smitter. At hver enkelt handling kan være med til at sætte lignende handlinger i gang. Vi har arbejdet for at styrke denne tro i alt, hvad vi selv har gjort og skrevet –og gennem den uventede ekspert-rolle, vi også fik henad vejen.

Bedre samtaler, fri krydsbestøvning og mod på forandring – disse tre grundlæggende forudsætninger gennemvæver alt, hvad du kommer til at læse om i denne bog. Det kommer til udtryk på mange forskellige måder og nogle gange fremstår det mere klokkeklart end andre. Men fællesnævneren for det hele er, at det handler om, hvordan vi alle sammen – hver især og sammen – kan være med til at udvikle samfundet på vores egne præmisser i vores egen hverdag.

Borgerlyst – en projektbiografi

I 2015 bandt vi sløjfe på vores samarbejde – og gik hver især i gang med at bygge nye projekter baseret på alt det, vi havde lært gennem vores år sammen i Borgerlyst.

Nu har vi for en stund sat os sammen igen for at samle alle vores tanker, redskaber, er- faringer og læringer i denne bog – i håb om at gøre det nemmere for andre at lade sig inspirere af dem og bygge videre på dem.

Vi kalder bogen for en projektbiografi. For den fortæller hele historien om Samfundslaboratoriet Borgerlysts spiren, opblomstring, udvikling, afrunding og de erfaringer, vi har taget med os videre. Det er fortællingen om, hvordan vi udviklede et projekt fra tanke til handling. Og alt det vi lærte undervejs.

Vi har skrevet denne bog, fordi vi selv savnede en bog som denne, da vi selv skulle i gang med Borgerlyst: Et ærligt indblik i, hvordan et projekt bliver til – og alle de blindgyder, erkendelser, iltløse huller og uventede successer, det fører med sig. Og fordi vi siden har oplevet, hvor meget det har hjulpet andre videre, når de hørte om vores erfaringer.

Bogen er først og fremmest en meget personlig historie om to voksne nybegyndere og de mange eksperimenter, vi kastede os ud i. Men den er også en introduktion til det bor- gerlystne sprog – til alle de redskaber, metoder, modeller og begreber, der har hjulpet os undervejs. Den er et nedslag i nogle af de livsbegivenheder, der prægede os og Borgerlysts udvikling undervejs. Og et indblik i de eftertanker og læringer, vi tager med os. For os bygger Borgerlyst på en blanding af det hele – og det gør bogen derfor også.

Vi har prøvet at tegne et kort over det landskab, vi har udforsket. Og vi håber, at det vil kunne inspirere og hjælpe mange andre til at forløse deres borgerlyst.

Andreas Lloyd og Nadja Pass, forsommeren 2018

Bogen kan bestilles hjem af boghandlere over hele landet gennem DBK eller på https://borgerlyst.dk/bog

Illustrationer: Kristian Eskild Jensen og Jan Rasmussen

Kategorier