mm

Arne Herløv Petersen

Arne Herløv Petersen (1943) er forfatter og oversætter, bosiddende på Langeland. Han har arbejdet som journalist ved Aktuelt og Ritzaus Bureau og som redaktør af Studenterbladet 1963-65. Han tog studentereksamen i Milwaukee i Wisconsin i 1961 og i København 1962. I 1971 blev han cand. phil. i historie, med speciale om Emil Wiinblad og Social-Demokraten 1881-1911, materiale herfra er i omarbejdet form udgivet som artikelsamlingen Fra den forkerte verden (2004). Allerede i 1954 i en alder af 11 år blev Arne Herløv Petersen ansat ved Social-Demokratens børneside. Han fik som 15-årig sin debut i 1958 i antologien "Unge meninger om Vi Mennesker", og sin selvstændige debut i 1962 med "Digte". Hans romandebut fulgte i 1963 med "Morgensol og glasskår". Arne Herløv Petersen har udgivet omkring 500 oversættelser, hovedsagelig af amerikansk litteratur. Han har blandt andre oversat Jack Kerouac, Thomas Pynchon, Kurt Vonnegut, Philip Roth, Norman Mailer, Douglas Coupland, Richard Ford, James Lee Burke og James Ellroy. Desuden mange oversættelser af science fiction, blandt andre Ray Bradbury, Isaac Asimov, Arthur C. Clarke, J.G. Ballard. Dertil kommer oversættelser af lyrik, blandt andre gendigtninger af kinesiske kortdigte, oversættelser af James Joyce, Edgar Allan Poe, Lewis Carroll, Edward Lear, Jean-Joseph Rabearivelo og Kobayashi Issa.

Se alle skribentens artikler

Flygtninge stjæler vores velfærd – løgn og statistik

KOMMENTAR – Man støder tit på påstande om, at ikke-vestlige flygtninge koster Danmark er stort milliardbeløb hvert år. Omkring 30 milliarder kroner nævnes tit, men Den Korte Avis er oppe på over 75 milliarder kroner. Det skulle så angiveligt være skyld i, at vi ikke længere har råd til at opretholde en velfærdsstat. Flygtningene stjæler vores velfærd. Men beregningen er skæv og handler først og fremmest om at finde en syndebuk for problemer, der ligger et helt andet sted, skriver Arne Herløv Petersen.

Som den amerikanske forfatter Mark Twain sagde, at der tre slags løgn, almindelig løgn, forbandet løgn og statistik. Statistik kan misbruges til hvad som helst, især hvis man ikke får at vide, hvordan de forskellige beløb fremkommer.

I diskusionen om flygtninge er der mange beløb, når det gælder omkostningerne. I Den Korte Avis, der ofte skriver om emnet, beregnes beløbet på den måde, at man først opstiller alle udgifter til flygtninge – bidrag, sundhedsforsorg, undervisning og hvad det nu kan være – og så trækker det beløb fra, som de pågældende betaler i skat.

Den Korte Avis mener på den baggrund, at det “reelle tal” som ikke-vestlige flygtinge koster er 78 milliarder kroner.

Da mange af dem er arbejdsløse, betaler de ikke så meget i skat, så derfor er beløbet ikke så stort. Man ville formodentlig nå frem til beløb i samme størrelsesorden, hvis man så på landets fattigste i almindelighed.

Når man er fattig, tjener man ikke så meget og betaler heller ikke så meget i skat. Det kan enhver forstå. Ligesom det ikke er svært at forstå, at der er større sundhedsudgifter til syge end til raske, og at familier med børn koster mere til undervisning end barnløse.

Jeg ville meget gerne have en med forstand på økonomi til at se nærmere på de påståede udgifter til flygtninge, på hvad pengene går, til og på hvad udgifterne går til. For eksempel skaber flygtningene vel arbejde til en del danskere, der så får en løn og betaler skat?

Men hvis vi skal se på, hvorfor vi angivelig ikke har råd til velfærd, så ville det være mere relevant at se på, hvor mange penge, der tjenes her i landet og hvor meget, der betales i skat.

Hvis multinationale og store danske virksomheder er i skattely slet ikke betaler skat, eller hvis de kun betaler et symbolsk beløb, er det klart, at vi ikke har råd til så meget, som hvis alle betalte en rimelig skat.

Hvis arbejdsløse bliver sendt i aktivering, får de ikke den løn, de ellers ville have fået, og pengene går i stedet til arbejdsgiverne. Man kan ikke bebrejde indvandrere og andre arbejdsløse, at de ikke betaler skat af en løn, de ikke får. Om så arbejdsgiveren betaler skat af den foræring, det er at give ham gratis arbejdskraft, kunne nok være værd at undersøge.

Vi har en regering, der målrettet arbejder på at smadre den offentlige infrastruktur for at privatisere det hele.

I stedet for at satse på offentlige virksomheder, der kan generere et overskud og dermed betale en del af velfærdsstatens udgifter, smadrer man virksomhederne. Når de så er privatiseret, vil de give overskud – ellers ville ingen private købe dem – men det overskud ser vi ikke noget til, og der bliver i reglen ikke engang betalt skat af det. Se bare på, hvad der skete med TDC og Dong.

Hvis vi havde en effektiv skatteligning, ville der være bedre råd til velfærd. Men regeringen ødelagde skattevæsenet til gavn for skattesnyderne. Milliarder gik til en arabisk sheik i London, der fik vores penge ved ren svindel – uden at der blev grebet ind.

EU’s regler om udbud og licitation har været dyre for vores samfund, som da vi gav et italiensk firma milliarder for at fremstille tog, der ikke kan køre. Vi bruger milliarder på kampfly, som vi aldrig får at se, fordi de skal stå på en base i USA.

Det kapitalistiske system koster os svimlende summer, fordi penge, der kunne bruges til fælles velfærd, til miljø, til ulandshjælp og meget andet, i stedet havner i kapitalfonde i skattely.

At give flygtningene skylden for den elendighed er endnu et forsøg på at finde syndebukke for vores egen fejlslagne politik

Vi kunne være rige. Men vi er det ikke, hvis vores penge bliver foræret til storkapitalen.

At give flygtningene skylden for den elendighed er endnu et forsøg på at finde syndebukke for vores egen fejlslagne politik.

Og jeg ville meget gerne have en med forstand på økonomi til at se nærmere på de påståede udgifter til flygtninge, på hvad pengene går, til og på hvad udgifterne går til. For eksempel skaber flygtningene vel arbejde til en del danskere, der så får en løn og betaler skat? Det skal vel også med i regnskabet.

I den forbindelse kan man i øvrigt pege på et budskab fra Dansk Industri: “Frygt ikke at flygtninge stjæler dit job”:

“Vi behøver ikke at være så bange for, at flygtninge kommer og tager vores job. Lige nu er der mangel på arbejdskraft. Vores medlemmer har i mange tilfælde svært ved at skaffe arbejdskraft”, siger DI’s underdirektør Steen Nielsen.
“Københavns Universitet har analyseret flygtningestrømme fra 1991 til 2008 i Danmark. Analysen viser, at flygtninge har taget de mest manuelle job. Det har presset de danske ufaglærte til at specialisere sig og søge mod nye job med højere løn,” skrev fyens.dk i 2016.

Topillustration: Pixabay.

Kategorier