Finding Hygge

af

I denne uge kom der et amerikansk filmhold forbi min have. Holdet laver en dokumentarfilm med arbejdstitlen ”Finding Hygge”. Alt er stort i USA. Også filmhold. Så der var rejst 17 filmmedarbejdere til Danmark. De delte sig i tre hold. Ud over hele landet. På jagt efter hygge. Og som lovet, i sidste uges haveklumme, skal du have alt at vide om, hvordan det gik.

Intervieweren var Braden Worell fra filmselskabet www.12starsmedia.com. Dokumentarfilmen om hygge bliver forhåbentlig klar til Sundance Film Festival og alle håber, at den bliver vist på Netflix.

Holdet havde fundet mig på Instagram  og de dygtige filmfolk havde siden søgt på mig og læst noget, jeg havde skrevet på Huffington Post. De havde læst min blog her på POV og oversat via Google. Jeg var meget imponeret over deres arbejdsmetoder. De havde søgt. De havde diskuteret. De havde oversat mine dansksprogede Pinterest og Instagram posts (man trykker bare på en knap) og kunne tale med på den måde. De havde ringet flere gange over Skype på forhånd som forberedelse. De havde forberedt spørgsmål og medbragt dem skriftligt. De var undervejs i dialog – også på telefon med hovedkontoret – om de nu havde fået svar på alle spørgsmål. Grundigt arbejde.

Desuden må jeg sige, at det var virkelig rart at arbejde sammen med disse unge amerikanere, fordi de er så høflige indbyrdes. De spørger hele tiden, om der er noget, de kan gøre for hinanden. De var hele tiden meget høflige og venlige overfor mig, der var vært. Vi endte med at tilbringe hele dagen sammen, og det var en ubetinget fornøjelse.

Vi indledte med at spise farm-to-table frokost hos mine naboer på Rabarbergårdens Spiseri. 

Filmbussen havde kørt hele vejen fra Henne Kirkeby Kro på den jyske vestkyst til nordkysten af Sjælland, så selvfølgelig begyndte vi med lidt mad og drikke. Men der var mere i det end det.

Jeg ville gerne vise dem, at hygge i Danmark også er at mødes omkring et smukt dækket bord – hvor der serveres smukke anretninger af lokal dansk landmad – og spise roligt sammen. Det er samhørighed, og det er vigtigt. Jeg kunne have stillet et rugbrød og en god rullepølse med sennep på køkkenbordet (eller noget andet nemt), som jeg da sommetider gør, når vi er nogle, der arbejder sammen og bare skal have et par hapsere. Men jeg synes, det danske måltid – hvor vi sidder ned – er vigtigt at vise frem i en verden, hvor flere og flere måltider indtages stående, gående og kørende.

De fem flinke filmfolk tilbragte hele dagen i mit hus, mit drivhus og min have og til sidst tog vi ned forbi den lokale cafe og fik et glas vin og en snak om hygge med nogle af de lokale, som jeg kender godt efter mange år heroppe og især efter den seneste overvintring i sommerlandet. Vi tog afsked på stranden. Nogle af filmfolkene bor otte timers kørsel fra havet til daglig, i Indianapolis, og nogle af dem, de yngste, havde aldrig nogensinde været uden for USA, så de skulle se stranden. Adspurgt syntes de, at alt ved Danmark er ”awesome”, og de mente bestemt, at de fandt hygge, i deres jagt på ”Finding Hygge”.

Tisvildeleje strand

Hvad er hygge?

Men for Helgoland, hvad er hygge? Det er jo bare hygge. Det er ligesom at være mørkhåret. Eller bo i et land med årstider. Det er ikke noget, man tænker over. Det er bare. Hygge er bare. Det er en del af dem, vi er. Hygge er alt muligt. Og der er tit en grund til, at vi gør som vi gør, og hygger som vi hygger.

Brombærhuset – et hus, der betår af 98 procent træ. Træ er mægtig hyggeligt.

Lad mig alligevel prøve at opsummere nogle af de ting, jeg vistnok kom ind på, da jeg blev sat til at mene noget om dansk hygge. Der var meget mere, men der er jo ikke plads til alt her. Så vi tager bare lige overskifterne.

Hygge er stearinlys. Som vi tænder for at udholde de meget mørke vintre. Elektrisk lys er alt for hårdt, også når vi skal vågne om morgenen, mange tænder stearinlys også på morgenbordet og ikke kun på middagsbordet. (Ja, der er et sodnings-problem med lys, men der er firmaer, som arbejder på sagen).

Lys i vinduet den 4.maj – for friheden!

Hygge er taknemmelighed – som billedet overfor. Taknemmelighed for friheden 4.maj om aftenen for at fejre Danmarks befrielse (5.maj). Hygge – at have det rart – er, at “count your blessings“. Tænke over fem ting hver dag, der er godt. Fokusere på det, der er hyggeligt, i stedet for det, der er uhyggeligt, her i livet. Vejret kan være en af de fem ting, for måske skinner solen. Hygge er at være taknemmelig for lidt. Nyde haven. Nyde børnene. Nyde et godt måltid. Ikke hele tiden være på vej mod noget større, bedre, mere materialistisk…

Hygge er måltider. Som vi spiser sammen med andre. Hygge er rigtig god lokal hjemmelavet mad, af gode råvarer, der er tilberedt med omhu. Hygge er også at dække et pænt bord, gøre sig umage med det, stille blomster på bordet, som jeg skrev om i sidste uges klumme.

Hygge er familie. Ikke nødvendigvis blodsbeslægtet familie. Venner kan også føles som familie. Som vi tilbringer tid med. Samles med. Hygger sammen med. Laver mad sammen med. Eller rydder op i et gammelt skur sammen med, sådan som jeg gjorde med mine store sønner i haven i går. Jeg vil sige, at det var også hygge. Bagefter spiste vi is. Hygge er også at fejre. Da vi var færdige med skuret, så skulle vi fejre det med at tage ned på stranden og spise is, det er meget vigtigt at fejre. Lige så vigtigt som altid at have noget at se frem til.

Hygge er bæredygtighed, anti-stress og mening. I hvert fald for mig. Og her bliver det lidt svært at forklare. Men lad mig forsøge. Mange spørger til de store eksistentielle spørgsmål. I erhvervslivet tales der om at ”finde sit why”. Hvad er meningen? Hvad er formålet? Mange får stress af at stille sig selv det spørgsmål. Både hjemme i parforholdet, ude i den politiske verden og henne i arbejdslivet.

De spørgsmål stillede jeg også mig selv efter 2016. Jeg besluttede, at det ikke gav nogen hyggelig mening for mig mere, i mit arbejdsliv, at deltage i den offentlige debat. Det var blevet u-hyggeligt. Læg mærke til at vi på dansk har en sproglig modsætning til hygge: Uhygge.

Jeg besluttede, at jeg i 2017 kun ville beskæftige mig med noget hyggeligt.

Læs mere på dette Facebook-opslag med uddybelse efter Ditte Gieses opsang til Facebook.

Jeg ville have et rart og hyggeligt liv. Jeg besluttede, at jeg ville frigøre mig mere økonomisk, så jeg kunne tillade mig kun at arbejde med meningsfulde, bæredygtige projekter, sammen med virkelig hyggelige folk. Og kun bruge tid på venlige mennesker, og ikke de råbe-hoveder, der fx tvivler på at klimaforandringerne er menneskeskabte og ikke kender til almindelig høflighed.

Jeg besluttede, at jeg i stedet for at deltage i slagsmål på Facebook ville dele alt muligt hyggeligt på Instagram. Og jeg ville skrive om alt det hyggelige, der foregår i naturen og i haven, fordi der er brug for en modpol til alt det uhyggelige, der sker i verden. Alt det, der skete i verden i 2016.

Jeg ville selvfølgelig også stadig blogge om bæredygtighed. På alle mulige måder. Vand. Transport. Mode. Madspild. Byggeri. Med mere. Fordi vi alle sammen er nødt til vedblivende at tale om bæredygtighed, hvis vi vil have en bæredygtig verden ud af det her fremtidsscenarie, hvor der i international politik er taget nye store skridt mod afgrunden på det seneste. (Det skrev jeg om i denne blogpost på engelsk, hvor jeg opfordrer til en PR-revolution for grøn livsstil på sociale medier ).

Fra uge 1 i år begyndte jeg således, som du ved kære læser, at skrive denne klumme hver søndag. Under parolen ”hvorfor blive inde, når alt håb er ude”. Og jeg gav mig til at finde hyggelige motiver i løbet af ugen. Finde billeder af noget rart og grønt og hyggeligt.

Rede med grønne solsorteæg

Billeder, som så blev delt på Instagram undervejs. Det, at insistere på at der er en mening midt i galskaben (jeg tænker på klimaforskningsfornægtere) og det, at insistere på natur, have og hygge, har givet mig stor glæde. Det forsøgte jeg at tale lidt med filmholdet om.

Hygge er måske en vej ud af depressionen? Sådan som også filmfolkene sagde, da de første gang kontaktede mig, og fortalte, hvordan de også efter 2016 – ligesom jeg – havde været lagt ned af kollektivt mismod og sortsyn vedrørende verdens tilstand, og hvordan det, at beslutte sig for, at fokusere på noget rart, noget venligt, noget bæredygtigt, noget, der peger fremad, havde ledt dem til dokumentar-filmprojektet ”Finding Hygge”.  

Hygge er også noget mere jordnært, hygge er drivhus og have (det aktive gardening på engelsk). At have en have eller tillade sig selv, at arbejde i en have, gå tur i en have/park/landskab. Intervieweren kendte ikke til have-terapi, som jeg fortalte om, det er der måske andre, der heller ikke gør.

Så bare lige hurtigt: Haveterapi virker dobbelt så godt som andre terapiformer på stressede mennesker – og veteraner med PTSD. Det viser alt forskning, som er validt og etableret siden de to verdenskrige, hvorefter have- og landbrugsterapi vandt indpas, især i USA, UK og Sverige. Og nu også evidensbaseret i Danmark. Haveterapi virker af mange grunde. En af dem er, at haveterapi virker, fordi det sætter os i kontakt med de mennesker, vi egentlig er designet til at være, før computere, før informations-behandling, før alting skulle gå så stærkt og foregå indendørs.

I haveterapi er man udendørs, i kontakt med jord, lys, ilt, luft, vand.  Man kan se en umiddelbar effekt af sin ”væren”, og man gør en forskel. Man river et bed. Det kan ses. Umiddelbart. Man bliver naturligt træt. Man gør det, kroppen er designet til at gøre: Man udfører fysisk arbejde udendørs, mens man hygger sig med det og glemmer tiden. Det er noget, der virker afstressende, er vi mange havemennesker, der kan skrive under på.

Hygge er også blødt tøj og bløde sutsko. Jeg havde stillet filtsko frem til filmholdet. Fordi jeg synes, det er noget af det allermest danske og hyggelige. Hvis man skal forklare, hvorfor vi bruger sutsko, må det være noget med, at vi jo tager dem på, fordi vi bor i et frygteligt koldt land.

Men… der er måske noget mere i det. Vi går nok ikke med sko indendørs, fordi det ikke er almindeligt, at vi har rengøringsdamer (og gartnere). Sådan som man jo har i rigtig mange andre lande, hvor der ikke er så højt skattetryk, og hvor der ikke er minimumsløn. Blødt tøj, fordi det er behageligt, men måske også, fordi vi skifter tøj, når vi kommer hjem, for at passe på arbejdstøjet, inden vi skal lave med og ordne noget snavs, igen fordi vi modsat middelklassen i Afrika, andre dele af Europa, Asien og USA, ikke har personale derhjemme.

Udlændinge bliver altid overraskede over at høre, at vi klarer alting selv – også alt det hjemlige arbejde – her i Skandinavien. Men måske er det egentlig meget hyggeligt? Man mediterer jo ret godt over en gulvvask.

Hygge er kulturforbrug. Det er sharing. Det er bøger og andre tekster og ja, også blogposter, som den du læser nu. Det er at blive fortalt noget, som nogen synes, at vi skal vide. I litteratur, journalistik, kunst, dokumentar, film. Det er også biografmørke. Det er kvalitetsfilm i sofaen. Det er teater. Det er museer. Det er at opleve noget sammen og at opleve noget, som nogen har villet berige en med. Kultur er jo at dele indsigter og indfald. Sharing, som de siger på amerikansk. Vi overlever ikke uden.

Crowd Funding: Fremover går vi her på POV lidt mere effektivt ud og forklarer, hvordan man kan betale for at læse os. Man kan støtte mediet POV på 40121968 (fælleskasse, betaler blandt andet for den hurtige server og boost af lødig journalistik). Eller man kan støtte den ulønnede skribent – her Signe Wenneberg – på 21435463. Sådan kan man vise, at man er glad og gerne vil have mere.

Hygge er kærlighed. Gu er det så. Men tag nu ikke fejl. Kærlighed er, i et land hvor flest mord finder sted i familier, ikke kun lig med parforhold. Hyggelig kærlighed er også kærlighed mellem familie, venner, kolleger og naboer. Kærlighed til elskede husdyr. Det er næstekærlighed i landsbyen eller i gaden. Da vi filmede, talte vi om den gamle afrikanske saying ”It takes a village to raise a child”. Måske skal man også bruge et lille community for at skabe hygge?

Hygge er også kærlighed forstået som selv-kærlighed. At tage sig af sig selv. At passe på sig selv. Det er bæredygtigt, at passe på sig selv. At leve det gode liv. At tage iltmasken på selv og sørge for at være klar i hovedet, før man kaster sig over at hjælpe alle andre.

At beslutte at nu er det nok med alt det, der sker i verden, nu vender vi tilbage til rødderne, helt ned til græsrødderne, og forsøge at ændre verden nedefra. Helt nede fra de grønneste Instagram-feeds. Vi er på rette vej, venner. Tænk over det, når vi kan finde hinanden via Internettet, og når Danmark kan inspirere til, at et amerikansk filmhold på 17 mand tager herover for at finde håb.

For hvorfor blive inde, når alt håb er ude.

Jeg har sikkert glemt noget, men jeg tror, vi sluttede nogenlunde i disse temmelig langhårede overvejelser om hygge. Jeg håber, at det vil inspirere dig til at tænke over, hvad hygge er for dig.

DENNE UGE I HAVEN – uge 19

Maj er her. Pludselig 20 grader. Pludselig frost. Men lyset er her. Og de gule marker med raps og mælkebøtter er her. Så er alt godt.

Læg mærke til fuglene og deres reder. Også hvis du giver dig til at klippe hæk eller rydde op.

Der er de skønneste blomster på træerne og det er en fryd og en frodighed. Måske kan du plukke buketter af de grene, du alligevel vil klippe ned og nyde dem indendørs?

Hvis du vil undgå mælkebøtteformering i din græsplæne, så skal du fjerne de gule blomster nu, inden de bliver til frøstande i næste uge. Selvfølgelig bedst at få op med rod og det hele. Mælkebøtter kan spises og bruges til blomsterkranse og te og alt muligt.

Tomaterne må ikke komme ud endnu. Der er stadig kolde nætter. Efter næste uge måske…

Tulipaner står stadig flot.

 Alle blomster kan klare sig udendørs nu. Også pelargonier i altankasser.

Georgineknolde kan lægges – enten i jorden (jeg tør godt nu) eller i en flamingokasse i fin forspiringsjord.

Hvis du har kartofler eller jordskokker, så se at få dem i jorden, sidste udkald.

Klip lavendlerne ned, hvis du ikke har gjort det endnu.

Så salat og persille direkte på voksestedet

Husk at så morgenfruer!

Skrubtudserne forlader moserne og kommer ind i haverne.

De lyse nætter begynder officielt.

I gamle dage sagde man, at alt kunne plantes ud den 9. maj. Men hvilken plante skal man have hvor. Se bog nedenfor.

UGENS BOG – måske den bedste havebog, der findes?

 

SLUT 

Foredrag kan bookes direkte af mig – kontaktinfo her: www.signewenneberg.dk–  skriv en mail.

Her er link til alle tidligere ugentlige haveklummer – fra uge 1 og frem. http://pov.international/author/signewenneberg/ Værsgo – kan læses uden reklamer og uden betalingsmur.

Kan du lide hvad du læser her i haveklummen?  Vi får ikke løn her på POV og det tager aldrig under en arbejdsdag, at sætte ord, billeder, redigering og koder sammen. Derfor: Jeg er virkelig meget glad for støtte til det videre arbejde på MOBILEPAY: 21435463. Jeg ser det! Jeg smiler og synes aldrig, at det er pinligt, at modtage et beløb og en hilsen.

Alle billeder er taget af mig. Billeder må ikke sakses eller bruges uden min tilladelse. Se flere billeder her.www.instagram.com/signewenneberg

Og en lille ting efter rulleteksterne

Så ser man lige POV og haveklummen i Nikoline Werdelins tegneserie i ugebladet Søndag. TAK for omtalen!

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Signe Wenneberg

Signe Wenneberg - Mobilepay 21435463
Signe Wenneberg er medstifter af POV og fungerer som kreativ redaktør og praktisk gris i Danmark, da de to andre stiftere bor i USA.
SW er freelance foredragsholder, journalist og rådgiver i bæredygtighed. Er prisvindende forfatter og skriver cirka en bog om året. Den næste handler om høns! Se bogliste på www.signewenneberg.dk
POV FORRETNINGSMODEL: Her på POV lønnes skribenterne direkte af de læsere, som har lyst til at honorere et indlæg med et lille beløb. Sådan slipper læserne for betalingsmure, grimme pop-op-annoncer og gyselige bannere. Signe Wenneberg er taknemmelig på forhånd for donationer til det fortsatte redaktionelle arbejde. Mobilepay nummer 21435463. Tak!

Seneste indlæg fra

Gå til Top