mm

Mai Vanilli

Mai Vanilli er uddannet fotograf fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole, Fotografisk Kommunikation. Hun har i mange år arbejdet med fotografiet og får aldrig rigtigt nok af at fordybe sig i mennesker og deres forskelligheder. En sjælden gang imellem opdaterer hun sin hjemmeside www.maivanilli.dk - og kan også kontaktes herigennem, hvis du har en historie du gerne vil fortælle.

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Mai Vanilli
på Mobile Pay: 31 10 49 33

Fotoserie: Do you have a fetish?

MENNESKEKROPPEN – Fotograf Mai Vanilli ønsker med fotoserien “Do you have a fetish?” på en fin og følsom måde at tale om feticher, der stadig kan være et meget tabubelagt emne og være forbundet med både ensomhed og skam. “Mit håb er, at billederne kan sætte nogle samtaler igang hos dem, som ser serien, og man på en ærlig og nem måde kan tale om sig selv eller unavngivne venner og på den måde være med til at tale positivt om retten til forskellighed og accept af forskellige lyster.”

Til min afgang fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Fotografisk Kommunikation, var denne serie hoveddelen af det visuelle materiale, jeg afleverede. Den springer ud af en rapport, jeg skrev sammen med min studiekammerat, hvor vi undersøgte punkens historie, og den opgørsmentalitet som lå bag alt, hvad punkerne gjorde og sagde (råbte) i 80’erne.

Disse normbrydende elementer, ville vi gerne omsætte til at innovere nutidig modefotografi, hvor vi mener, at der mangler både narrativ interessant og visuelt stimulerende fotografering.

Min første inspiration kom fra Vivienne Westwood, som i 70’erne og 80’ernes chokerede med sin London-butik SEX, hvor hun gjorde fetichtøj til mode, og hvor t-shirts med homoseksuelle cowboys provokerede borgerskabet.

Jeg tænkte mange tanker om dette emne og ønskede på en fin og følsom måde at tale om forskellige feticher, som stadig kan være et meget tabubelagt emne, og som jeg forestiller mig kan være forbundet med både ensomhed og skam, hvis man ikke er så heldig at have en rummelig og accepterende omgangskreds.

I punkens ånd, arbejdede jeg på at photoshoppe så lidt som muligt, det vil sige at der ikke er redigeret hud eller ændret på kropsform, og jeg brugte nogle ikke-fotorelaterede emner til at skabe stemning i billederne, såsom husholdningsfilm og sølvpapir

Mit håb er, at billederne kan sætte nogle samtaler igang hos dem, som ser serien, og man på en ærlig og nem måde kan tale om sig selv eller unavngivne venner og på den måde være med til at tale positivt om retten til forskellighed og accept af forskellige lyster.

I punkens ånd arbejdede jeg på at photoshoppe så lidt som muligt: det vil sige, at der ikke er redigeret hud eller ændret på kropsform, og jeg brugte nogle ikke-fotorelaterede emner til at skabe stemning i billederne såsom husholdningsfilm og sølvpapir.

Til sidst valgte jeg også bevidst at bruge normale mennesker, altså ikke modeller, og vise dem ærligt men smukt, da jeg mener, at modefotografiet idag er med til at forvrænge især unge menneskers ideer om, hvordan kroppe bør se ud.

Læderjakkerne er venligst udlånt af Pele Che Coco, som kun anvender brugt læder til at skabe nye designs, og på den måde sparer miljøet for både unødvendige produktioner og slagtning af flere dyr.

Kategorier