faris-mishko

Fanget i Mosul: Den dag Islamisk Stat kom

af

INTERVIEW: Den 26-årige yazidi Faris Mishko blev taget til fange af Islamisk Stat (IS) sammen med sine børn. Med offensiven i Mosul håber han, at de mennesker, der stadig er bortført af IS, slipper fri. Samtidig efterlyser han international støtte til yazidierne. Deniz Serinci har interviewet Faris Mishko og andre yazidier i Irak.

Faris Mishko har meget travlt i disse dage. Den 26-årige kameramand bor i irakisk Kurdistan, hvor han dækker den aktuelle offensiv mod terrorgruppen Islamisk Stats højborg Mosul for lokale tv-stationer.

Offensiven interesserer især Faris, fordi han er spændt på, om den vil betyde, at de 70 af hans slægtninge – kusiner, fætre, nevøer og niecer – bliver befriet. De har været bortført, siden IS tog dem til fange i august 2014. Faris blev også selv taget til fange, men slap ud i live. Det skete den 3. august 2014 – “dagen, der ændrede mit liv for altid”, som Faris siger.

Den dengang 24-årige mand arbejdede i sin hjemby Sinjar i det nordvestlige Irak, da sortklædte jihadister fra IS stormede området. Sinjars befolkning er primært yazidier, en før-islamisk religion, hvis tilhængere betragtes af IS som vantro.

Faris, hans kone og to døtre på fem og tre år, far, mor og søster og farmor blev alle taget til fange og låst inde i en bygning med 300 andre yazidier.

“Vi blev indespærret og kunne ikke flygte, fordi der stod bevæbnede IS-folk udenfor”, husker Faris og oplyser, at der ikke var mad i huset. “Kun urent vand”. Han fik ikke sovet den dag. “Vi var alle bange; vi frygtede, at IS-folkene ville dræbe os”.

Dagen efter bombede den irakiske hær IS-stillinger i Sinjar. De IS-folk, der holdt vagt udenfor de 300 indespærrede yazidiers hus, forduftede. Yazidierne udnyttede chancen til at flygte. Pludselig dukkede IS-militante op og begyndte at skyde mod den flygtende masse. Det lykkedes alligevel Faris og hans familie at flygte op på byens kendte Sinjar-bjerg – som 50.000 andre på flugt fra jihadisterne.

“Her var vi i sikkerhed for IS, tænkte vi”, fortæller Faris. “Til gengæld indtraf døden”. Det var 45 grader varmt oppe på bjerget, der var træløs og dermed uden beskyttelse mod solen. Mad og vand var der heller ikke nok af. Faris’ farmor døde af udmattelse – som hundredvis af andre.

“Der var to kilder til vand, men fordi afstanden var 72 km i bjergene, skulle vi gå mindst 6-7 timer for at få vand. Det tog mange timer, inden vi fik vand, da der var lang kø, fordi der var så mange mennesker”. Sommetider var der så lidt vand, at Faris’ to døtre måtte nøjes med lidt vand fra en kapsel.

Overlevede en uge ved at spise én agurk

Faris overlevede en uge på bjerget ved – efter eget udsagn – at spise én agurk. Faris’ to døtre fandt nogle figener, som de spiste. Atter andre spiste træblade eller gik over til fårene og drak deres mælk. Kameramandens krop var udmattet, og han mistede håbet. “Jeg tænkte: Vi kommer ikke levende herfra. IS slår os ikke ihjel. De lader os tørste ihjel”.

Egentligt havde yazidierne på bjerget – heriblandt Faris – lyst til at tage ned fra bjerget. “Men det turde vi ikke, fordi IS-folkene var forneden og ville skyde os, hvis vi kom ned”.

Efter en uge, lavede den syrisk-kurdiske milits Folkets Forsvarsenheder (YPG) en strategi for at hjælpe de belejrede yazidier. Eftersom yazidierne ikke kunne flygte fra bjerget, fordi alle brugbare veje op og ned var kontrolleret af IS, besluttede YPG at skabe nye flugtruter. De krydsede den syrisk-irakiske grænse i traktorer, bulldozere og gravkøer og fik lavet en strækning, hvor almindelige køretøjer kunne komme frem. YPG åbnede en korridor fra Syrien til Sinjar.

På den måde lykkedes det Faris og hans familie at komme ned fra bjerget, til Syrien og derigennem tilbage til de kurdisk-kontrollerede dele af Irak – i sikkerhed for IS. Otte dages mareridt var ovre.

9-årig kusine bortført, voldtaget og dræbt under flugt

Jeg besøgte Faris få dage efter, at han var kommet ned fra bjerget. Han så ret udmagret ud efter en uge uden ordentligt mad. Han havde også svært ved at spise almindeligt igen. Kroppen skulle vænne sig til at spise. Da jeg mødte ham to år efter, havde han taget mere på. “Det er min almindelige vægt”, siger han.

“Vi overlevede jihadisterne – også denne gang”, lyder det fra Faris. Han henviser til, at det ikke var første gang, islamister angreb yazidier. Syv år tidligere – den 14. august 2007 – blev Faris’ fætre og kusiner dræbt, da lastbiler fyldt med bomber detonerede og dræbte næsten 500 yazidier på markedspladser, tæt på Sinjar. Ingen gruppe påtog sig ansvaret, om end mistanken rettede sig mod terrorbevægelsen Al-Qaedas afdeling i Irak, Den Islamiske Stat i Irak (ISI) – som senere blev til nutidens IS. Faris’ hus lå 600 meter fra gerningsstedet, og han var på arbejde den dag, men han kom ikke selv noget til.

Faris overlevede en uge på bjerget ved – efter eget udsagn – at spise én agurk. Faris’ to døtre fandt nogle figener, som de spiste. Atter andre spiste træblade eller gik over til fårene og drak deres mælk. Kameramandens krop var udmattet, og han mistede håbet. “Jeg tænkte: Vi kommer ikke levende herfra. IS slår os ikke ihjel. De lader os tørste ihjel”

Selvom han slap med livet i behold både i 2007 og 2014, er kampen ikke slut for Faris. Omkring 50 slægtninge blev dræbt ved IS’ indtog i Sinjar for to år siden. Andre 70 er stadig i hænderne på IS – ligesom 3744 andre yazidier.

Faris’ søsters børn blev taget til fange i landsbyen Kocho, der blev indtaget af IS den 15. august 2014. De fik besked på at konvertere til islam. Da de nægtede, fik Faris’ nevøer skåret halsen over. Kusinen, 9-årige Almas, blev taget til fange af IS og – ifølge medfanger – voldtaget. I april i år lykkedes det Almas at undslippe IS efter to år. Hun løb og løb. To minutter inden hun nåede i sikkerhed, trådte hun på en landmine, som IS havde plantet. Almas døde.

Alle de oplevelser, påvirker den traumatiserede Faris. “Det første år havde jeg svært ved at sove. Jeg vågnede midt om natten. Men man skal prøve at skabe en bedre tilværelse for sig selv, selvom jeg nok aldrig kommer over det”.

Udsted fatwa om at løslade yazidier

Ifølge Hussein Qaidi, direktør for De Bortførtes Affærer under selvstyret i Iraks Kurdistan region (KRG), er 3744 yazidier stadig fanget af IS. Heraf er mange – muligvis flertallet – i Mosul, mener Qaidi.

Står det til Mirza Dinnayi, yazidi-aktivist og leder af den tyskbaserede humanitære organisation Iraq Air Bridge, som samler dokumentation om IS’ ugerninger mod yazidier, bør det internationale samfund presse den irakiske hær og de irakisk-kurdiske peshmergastyrker og de syrisk-kurdiske YPG ”til at fangeudveksle tilfangetagne IS-terrorister med yazidi-kvinder.”

Men det er Faris ikke meget for. “IS er så fundamentalistiske, at de aldrig vil gå med til den slags. De vil måske udveksle peshmerga og YPG-krigere, men ikke kvinder”. Løsningen skal snarere findes i en større muslimsk fordømmelse af IS, mener han.

“Imamerne i Saudi-Arabien og andre muslimske lande må udstede fatwaer om, at krigerne nu skal løslade disse kvinder”, foreslår kameramanden. “Selvfølgelig vil alle ikke lytte til fatwa’erne, men hvis bare nogen gør det, gør det også en forskel”.

Både Qaidi og Amena Saeed, der er tidligere yazidi-parlamentariker i Irak, vurderer, at IS er i færd med at flytte yazidi-fangerne fra Mosul til Deir ez-Zour i Syrien – nu da offensiven mod Mosul finder sted. “På den måde, undgår IS, at yazidi-kvinderne bliver reddet ved Mosuls fald”, siger Amena.

Blandt de tilfangetagne yazidier er 1889 mænd og drenge, heriblandt Faris’ nevø på 12 år. Amena og Faris er enige om, at det bliver svært at redde drengene. “IS har hjernevasket drengene til at blive jihadister, så de vil ikke ud af IS”. FN-rapporter bekræfter, at IS fjerner drengebørn fra 6 til 16 år fra deres mødre og sender dem til genopdragelsesundervisning, hvor de oplæres i IS’ ideologi.

Vil have egen yazidi-stat

Men selv når yazidi-fangerne er befriede, er alle problemer ikke løst. Mange yazidier er kritiske over KRG’s håndtering af Sinjar-episoden og er derfor tøvende med engang i fremtiden at høre under kurdernes kontrol.

Peshmerga trak sig ud af Sinjar natten til den 3. august og efterlod dermed reelt byens beboere forsvarsløse. Ifølge Vian Dakhil, yazidi-medlem af det irakiske parlament, var “den kurdiske styrkes våben ikke så gode som IS’ våben”. Efter at have indtaget de forladte irakiske militærbaser i Mosul to måneder forinden, rådede IS over amerikanskleverede våben. Udstyrsmæssigt stod IS derfor stærkere end peshmerga, der ikke havde samme slags våben, og som trods deres erfaring i at infiltrere terrorceller aldrig havde kæmpet mod en decideret hær med tunge våben.

Her var vi i sikkerhed for IS, tænkte vi. Til gengæld indtraf døden. Det var 45 grader varmt oppe på bjerget, der var træløs og dermed uden beskyttelse mod solen. Mad og vand var der heller ikke nok af. Faris’ farmor døde af udmattelse – som hundredvis af andre.

Faris er uenig i kritikken fra mange af hans kampfæller og henviser til, at visse peshmerga-enheder kæmpede mod IS – eksempelvis i landsbyerne Siba Sheikh Khidir og Gir Zerik. Han mener desuden ikke, at man kan klandre hele KRG for peshmergas tilbagetrækning.

“De ansvarlige er dem, der lokalt havde ansvaret for Sinjar”. At peshmerga ikke kunne matche IS militært, forklarer dog ikke, hvorfor peshmerga – ifølge FN-rapporter og vidner – trak sig ud uden at advare yazidierne i tilstrækkelig grad, så de ikke nåede at flygte fra IS.

Det får den 17-årige pige Ekhlas Khader – der selv blev bortført som 14-årig og voldtaget – til at konkludere: “Peshmerga forlod os, de forrådte os”.

Derfor ønsker Ekhlas, som formåede at flygte ud af IS efter 154 dages fangenskab, et selvstændigt land, for yazidier, kaldet Ezidxan (”Yazidiernes Hus”), som er løsrevet fra Irak og Kurdistan.

“Hvis vi får vores eget land, så kan vi beskyttes mod lignende massakrer”, siger yazidi-pigen, der i dag modtager psykolog- og medicinbehandling i Tyskland.

Amena Saeed, yazidi og tidligere medlem af det irakiske parlament, mener at en uafhængig yazidi-stat er urealistisk, især fordi de yazidi-beboede områder i Irak geografisk ikke er sammenhængende. Der bor arabere imellem de to hovedenklaver for yazidier i Nordirak. Kurderne i Irak har siden 1992 haft deres eget parlament, flag og væbnede styrker. De er trods det vidstrakte selvstyre stadig officielt en del af Irak.

“KRG har i årevis med eget flag og parlament prøvet at få et selvstændigt land, men det er stadig ikke lykkedes. Hvordan skulle yazidierne, der er meget færre, så kunne få et land”, spørger Amena.

I 2015 vedtog Tyskland og året efter Canada at tage imod traumatiserede yazidi-ofre fra Sinjar med det formål at medicin- og psykologbehandle dem i deres respektive lande. Tyskland har taget imod 1100 yazidier, mens Canada i oktober i år godkendte at tage imod et ukendt antal.

“I Irak kan vi ikke få så avanceret en behandling”, siger Ekhlas. “Derudover er det godt at være i Tyskland, fordi alt er nyt her, så det er nemmere at komme videre i livet”.

Faris er uenig. I juni 2015 tog han til Tyskland, men vendte hjem til irakisk Kurdistan igen fem måneder efter. “Tyskland er ikke løsningen for os. Alle mennesker har det bedre i deres eget land”, siger han og peger på, at IS efter hans mening har vundet, hvis Iraks oprindelige religioner fordrives fra deres fædrene land:

“Her og nu har yazidierne brug for international beskyttelse”, siger han og efterlyser mere militær støtte til den irakiske hær og peshmerga, så de kan kæmpe imod IS. “Når IS er væk, får vi det bedre og kan vende tilbage til Sinjar”.

Yazidierne og IS

  • Den 3. august 2014 indtog terrorgruppen Islamisk Stat (IS) byen Sinjar i det nordlige Irak, der primært blev beboet af yazidier, en før-islamisk religion, der af mange islamister betragtes som vantro.
  • Ifølge det kurdiske selvstyre i Irak (KRG) blev cirka 5000 yazidi-mænd dræbt, ofte fordi de nægtede at konvertere til islam, som påkrævet af IS.
  • Derudover blev 6413 yazidier ifølge KRG’s optælling taget til fange af IS efter 3. august 2014; Heraf var 3744 stadig fanget før offensiven i Mosul: 1889 mænd og 1855 kvinder. De, der er blevet reddet siden 2. oktober 2014 til 18. september er 2669 personer: 327 mænd, 966 kvinder, 688: drengebørn og ligeledes 688 pigebørn. De er typisk blev befriet ved, at de selv er stukket af. Eller også har deres familier gennem mellemmænd betalt løsesum for at få dem ud af IS. Andre er blevet befriet gennem stammelederes mægling. Atter andre er blevet reddet ved, at de kidnappedes familiers har betalt smuglere for at tage ind på IS-territorium og redde deres pårørende ud.
  • Den 13. november 2015 blev IS fordrevet fra det meste af Sinjar efter en offensiv fra kurdiske og yazidiske styrker. Den sydlige del af Sinjar kontrolleres stadig af IS.

Deniz Serinci skriver fra Irak.

POV International betaler ikke sine skribenter. Hvis du har nydt artiklen og vil bidrage til Deniz’ arbejde kan du overføre et beløb til ham via Mobile Pay: 2683 5664

Topfoto: Deniz Serinci

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del gerne denne artikel med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden. Vi har ikke noget reklamebudget.

deniz
Deniz Serinci
Journalist |

Deniz Serinci er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har en kandidatgrad i journalistik fra Syddansk Universitet (2013). Han er bestyrelsesmedlem i Dansk Journalistforbunds Københavns afdeling (kreds1) og har siden 2014 været Leader for Interreligious Understanding and Counter Extremism (LIU), et tværkulturelt dialogprogram med unge fra Danmark, Syrien, Libanon og Egypten, støttet af bl.a. det danske Udenrigsministerium. Han er desuden redaktør på JIYAN.DK – Danmarks Kurdiske AvisHan har bidraget til bogen “Kampen om Mellemøstens Fremtid“, Ræson (2016) samt skrevet bøgerne “Terrorens kalifat – et indblik i Islamisk Stat (IS)“, Frydenlund (2015) og ”Tyrkiets historie 1923-2012”, Frydenlund (2013). Han taler dansk, engelsk, kurdisk og tyrkisk. Hvis man vil donere til Deniz Serincis arbejde på POV International kan man betale direkte til ham på Mobile Pay: 2683 5664


Seneste indlæg fra

Gå til Top