mm

Christel Skousen Thrane

Christel Thrane er dansk journalist, iværksætter og forfatter.
Det skal motivere, inspirere og påvirke samfundet omkring hende, før det for alvor interesserer Christel. Derfor er hun altid gået efter arbejde, som sætter spor og ændrer holdninger.
Hun indledte sin karriere som journalist på diverse aviser og magasiner med et enkelt stop på TV2-Lorry. Derefter fortsatte hun som Chefredaktør for Vores Børn og Junior og har desuden besat flere positioner som kommunikationschef og –rådgiver. I 2008 stiftede Christel virksomheden Protocol, med det formål at hjælpe danske virksomheder og offentlige insitutioner med deres CSR-mål om flere kvindelige ledere, blandt andet med kvantitative og kvalitative analyser, der beskrev karrierevejene for både mænd og kvinder i Danmark.
I 2015 blev Protocol overtaget af Presidents Institute, en international netværksvirksomhed for direktører, hvor Christel senest har arbejdet som kommunikationschef.
Christel er desuden medforfatter til den anmelderroste ”Iværksættersamfundet. Vækst gennem innovation og virkelyst” (udg. 2015, med Mads Váczy Kragh og Søren Berg Jørgensen).
Christel Thrane er både kendt for sit arbejde med strategisk kommunikation, professionelle ledernetværk og mentorvirksomhed.
Privat er hun mor til tre teenagedrenge, gift med Mikkel Thrane og bor i Virum, hvor hun er kendt for lige dele selskabelighed, engagement og tossede projekter. For eksempel sagde hun ja til at løbe Boston Marathon og trænede sig på få måneder op fra kun at kunne løbe efter bussen, til at løbe 42 km. Viljestyrke slår til enhver tid fornuften, og lysten til at hæve barren er altid intakt.
Christel bidrager på POV med at skrive om ledelsesstof, tendenser i indland og udland og skabe inspiration til at gøre ting på en ny måde.

Se alle skribentens artikler

Er du professionel?

Ved du godt, at dit arbejde er, ja, bare et arbejde?
Ved du godt, at det ikke er din familie, din identitet, dit følelsesliv?
Ved du godt, at din jobtitel overhovedet ikke er meningen med dit liv?

Ja selvfølgelig, tænker du måske.
Men tænk dig lige om en ekstra gang, for ny bog slår fast, at det er vi rigtig mange, som alligevel ubevidst går og tror.

Vi mennesker er blevet gode til følelser, men vi gør os selv unødigt svage, når vi tager dem alle sammen med på job. Executive coach, forfatter og ledelsesekspert, Charlotte Mandrup gør i sin nye bog “Vær professionel på jobbet” (udkommer 9. marts) op med nutidens føleri på arbejdet. Hun mener, det gør os sårbare og uprofessionelle. Slet og ret

ID-100372318Photo by sattva.

Meget tyder på, at der er sket et skred fra tidligere tiders generationer, hvor familien og kirken var de tydelige rammer, man værnede om og navigerede inden for. I dag har individualismen taget over, man er sig selv nærmest og arbejdet er den nye meningsbærende institution. Vi prøver simpelthen at gøre arbejdspladsen til et sted, hvor vi kan finde mening, kærlighed og sikkerhed. Vi knytter os til vores fag, til den organisation, vi arbejder for, til vores leder, vores team – og i den tilknytning genskaber vi uden at ville det sårbarheden. Vi er blevet til moderne slaver. Slaver af tiden, slaver af at skulle hente en given løn, slaver af at skulle følge med præstationspresset. Vi har blot andre herremænd, om end de behandler os væsentligt bedre, end fortidens trælle blev behandlet af deres.

Og nu er det mere reglen end undtagelsen, at vi bliver syge. I epidemisk omfang. Sygdommen kalder vi stress. Vi kender ikke de nøjagtige tal, fordi vi mangler entydige registreringer, men i omegnen af 25 % af mennesker, der er aktive på arbejdsmarkedet, er stressede, skriver Charlotte Mandrup i sin bog.

Bogens målgruppe er vidensarbejdere. Os med de boglige uddannelser, nogle af os med respektindgydende titler og pænt høje lønninger. Det er os med den største risiko for udbrænding og stress. Vi brænder ud, fordi vi fejlvurderer arbejdssituationen, fordi vi har vanskeligt ved at acceptere givne vilkår og glemmer den frihed, vi reelt har. Sådan sat lidt på spidsen.

Charlotte Mandrup understreger, at hun godt er klar over, at der er noget grundlæggende galt med en kultur, hvis fælles sprog er penge, og hvor jagten på det perfekte liv sender os hjem på sygeorlov. Der er noget galt, når vi udelukkende fejrer sportsfolk, erhvervsfolk, kunstnere med de store præstationer og ikke interesserer os for håndværkeren, landmanden, fiskeren eller soldaten. Vi har brug for at justere vores samfundsværdier, så livet ikke er en solo-præstation.

Når Charlotte Mandrup alligevel vælger at skrive en bog direkte til den individuelle vidensarbejder, er det fordi hun ser en tendens, som gør skade på den enkelte, og som den enkelte skal gøre sig bevidst om. Og handle konkret på. Nu. Inden det er for sent.

Det er tid til at sadle om
I flere år har ledelse båret præg af en omsorgstyngede retorik, der tvinger mennesker tilbage til infantil sårbarhed og hjælpeløshed. Mange har fejlagtigt evalueret konstant og navigeret efter deres følelser på jobbet.
Men guess what? Det er ikke synd for os. Vi har ikke krav på lykke, slår Charlotte Mandrup fast.
Det er ikke naturgivet, at vi skal udleve vores potentiale. Vi skal ikke passe på medarbejderne. Det er ikke en menneskeret at blive nurset i hoved og røv. Men det, der burde være en menneskeret, er at have en funktion i samfundet.

Langt de fleste mennesker er stærke, kapable individer. Ofte langt stærkere, end vi selv tror. Vi skal naturligvis behandle hinanden ordentligt, men medarbejderpleje, lønniveau og organisatoriske frihedsgrader har nået et niveau, der er ude af trit med den internationale konkurrence, der truer vores børns og børnebørns fremtidige velfærd. Og den omsorgsfulde, anerkendende tone, som konsulenter (sådan nogle som forfatteren selv, medgiver hun) har tvunget ind i moderne ledelse, bidrager til at skabe en virksomhedskultur, der indeholder for mange ingredienser fra familielivet og dermed fostrer urealistiske og upassende forventninger.

Hvad skal vi så gøre? Skal vi blot bide tænderne sammen og finde os i latterlige arbejdsopgaver eller chefer, blottet for menneskelig indsigt?
Nej, selvfølgelig ikke. Vi har haft årtier med stigende stress, større forbrug af nervemedicin og en lang, sej periode med økonomiske udfordringer. Vi har levet med frygten for afskedigelser og konkurs, for psykopatiske ledere og voksenmobning. Og vi har tabt den robusthed, vores bedsteforældre brugte til at overleve krigsårene, bygge virksomheder og skabe værdier.

De to yderpoler – begge giver stress
Ansatte i danske virksomheder og organisationer svinger mellem to yderpoler: I den ene pol finder vi den komplette overanstrengelse, der er lige så frygtdrevet og instinktiv som enhver anden flugt fra noget livstruende. Det er de ledere, der svarer på mails kl. 02 om natten. Det er de mennesker, der konstant er på, hvis størstedel af deres vågne mentale aktivitet drejer sig om jobbet og de uoverskuelige krav.

Fra forfatterens langvarige erfaring med ledere og organisationer ved hun, at menneskers indsats oftest er væsentligt mindre, end vi selv tror, og resultatskabelsen endnu mindre. Men disse slidere lider og er bange og modne til sammenbrud, hvis noget vælter i privatlivet eller på jobbet. De oplever konstant at være i gang med at holde uvejret, ulykken og fattigdommen fra døren.

Nøgleordet her er oplever. Og selv om forfatteren understreger, at ingen skal komme og sige, at en andens virkelighed er mindre virkelig end ens egen. Og at hun har stor respekt for diagnosen stress. Så vil hun alligevel gerne påpege, at vores indsats altid er drevet af en fortolket virkelighed. I disse tilfælde af en truende fortolkning, der skaber en desperat reaktion.

I den anden ende af skalaen er de ansatte – overvejende den yngre generation – der som det naturligste forventer seks ugers ferie, forældreorlov, friheden til at hente kl. 15.30. De har forventninger om interessante opgaver, medbestemmelse, ledelsesopmærksomhed og anerkendelse. Også den gruppe bliver stressede – om end af andre grunde. For deres oplevede virkelighed ligger meget langt fra de løfter, drømme og forventninger om at blive elsket og respekteret og have legitime krav om indflydelse og mening. De bliver stressede af skuffelse og svigtede forventninger; hvilket fører til afmagt, mistet selvtillid og svækkelse.

Kærligheden er i privatlivet
Charlotte Mandrup prædiker ikke for, at vi skal skrue tiden tilbage til kæft, trit og retning – og chefen alene vide bedst. Vi skal naturligvis ikke tilbage til en tid, hvor kvinder ikke havde et valg, og hvor mænd var bedst, hvis de kunne slå en blå negl uden at ømme sig. Men vi har behov for at genkalde os nogle af de dyder og værdier, vi har tabt i en mangeårig jagt på individuel behovstilfredsstillelse. Dyder og værdier, der flytter vores individuelle fokus fra, hvad vi har eller mangler i livet, til hvordan vi lever livet.

Vi har brug for at finde ud af, hvor vi kan finde den mening, tryghed og kærlighed, der er afgørende for at være et levende menneske med et rigt fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt liv. Den kan og skal ikke findes i arbejdslivet, medmindre vi vil løbe risikoen for at blive skuffede, sårbare og syge. Så længe arbejdspladsen er en betydelig leverandør af anerkendelse, fællesskab, mening, så er vores livstilfredshed koblet meget tæt på arbejdspladsen. Og da arbejdspladser kommer og går og forandrer sig, og indimellem ikke har brug for os, kommer vi til at lægge en meget værdifuld del af livet i nogle hænder, hvis primære formål ikke er at varetage vores livsglæde.

Vi skal have placeret arbejdet der, hvor arbejdet hører hjemme. Vi skal ikke opgive ideen om at glædes over resultater, nyde kolleger og arbejdsindsats eller værdsætte en god chef. Slet ikke. Vi skal blot ikke forvente mere af arbejdet, end det er arbejdets opgave at give os.

Læs bogen selv, og bliv klogere på, hvordan du tackler dit arbejdsliv, og hvordan du kan gøre dig om ikke mere robust så langt mere professionel.

bogforside

Titel: Vær professionel på jobbet – lad følelserne blive hjemme Forfatter: Charlotte Mandrup Sider: 200 Pris: 249,95 kr. Forlag: People’s Press
Bogen udkommer 9. marts 2016

Øverste fotocredit: Photo by nenetus

 

Har du lyst til at støtte Christel Thranes skriverier, så send et beløb på Mobile Pay 5370 5150.

Kategorier