Er Danmarks gamle egetræer beskyttet?

af

BIODIVERSITET: Naturstyrelsens Projekt Livstræer skabte røre på de sociale medier i sidste måned, da styrelsen blev anklaget for at ville fælde Nordsjællands historiske flådeege. Men problematikken omkring styrelsens forvaltning af skovene er ikke ny, og kritikere hævder, at det fortsat er uklart, om biodiversiteten og skovens gamle ege er sikret.

”Med en smartphone i hånden kan alle danskere nu være med til at udpege en halv million livstræer, der ikke må fældes, i statens skove”. Sådan skrev Naturstyrelsen på deres hjemmeside d. 2/5 i forbindelse med projektet Livstræer. I de kommende år skal danskerne nemlig hjælpe styrelsen med at udpege 500.000 træer i statens skove – fem pr. hektar – der ikke må fældes.

Fredningen af især gamle træer er af stor betydning for biodiversiteten, og netop dén er under pres i Danmark. For 200 år siden var kun 3% af landet dækket af skov, og kun en målrettet indsats for at rejse skov og plante træer gjorde, at vi har det skov, vi har i dag.

Ifølge Miljøministeriet er der i dag ca. 615.000 hektar skov i Danmark (2013), 14,3 % af Danmarks areal. Selvom det er gået fremad, mener eksperter, der er lang vej igen. Ifølge en EU-opgørelse fra 2015 er Danmark det land i EU, der med 8% har den laveste andel af beskyttede såkaldt Natura 2000-områder.

Ifølge en EU-opgørelse fra 2015 er Danmark det land i EU, der med 8% har den laveste andel af beskyttede såkaldt Natura 2000-områder.

Udpegningen af livstræer har fundet sted længe, men borgerinddragelsen er ny: Man downloader en App, tager et billede af det træ, man ønsker at nominere som livstræ, og sender det – sammen med koordinater og oplysninger om træets art, tykkelse og udseende – til Naturstyrelsen. Herefter vurderer styrelsen, om antallet af livstræer svarer til skovens størrelse – det er de fem pr. hektar – og om træerne lever op til kravene for livstræer.

Er de danske flådeege truet?

Men netop styrelsens krav til potentielle livstræer fik biolog cand.scient. Søren Wium-Andersen til at kritisere projektet i skarpe vendinger på Altinget og bloggen Organic Today: ”Kamufleret som et folkeprojekt, der skal udpege ½ million livstræer i statens skove, agter ministeren [Esben Lunde Larsen (V), red.] nu at fælde landets ældste plantede træer. For det bliver resultatet af det ”livstræsprojekt”, Naturstyrelsen netop har lanceret”, konstaterede biologen.

Det er især de gamle såkaldte flådeege i Nordsjælland, Søren Wium-Andersen er bekymret for. Flådeegene blev plantet efter, at englænderne erobrede den danske flåde i 1807, men også egetræer med rødder helt tilbage fra 1766, mener han, projektet bringer i fare.

Men de gamle flådeege er netop økonomisk værdifulde træer med rette og knastfri stammer, og derfor mener Søren Wium-Andersen, at egene ikke nyder beskyttelse. Tværtimod.

Baggrunden for Søren Wium-Andersens kritik er en passage i vejledningen til livstræsprojektet, hvor der står, at ”økonomisk værdifulde træer med rette og knastfri stammer” ikke må udnævnes til livstræer. Men de gamle flådeege er netop økonomisk værdifulde træer med rette og knastfri stammer, og derfor mener Søren Wium-Andersen, at egene ikke nyder beskyttelse. Tværtimod kan de med dette projekt og med denne administrative specifikation pludselig fældes med henvisning til deres kvalitet og markedsværdi.

Skoven ved Salten Langsø ved Ry. Foto: Signe Wenneberg.

Naturstyrelsen svarer nej

Dén kritik afvises af Naturstyrelsen. I et svar til Søren Wium-Andersen skrev styrelsen 16/5 på sin hjemmeside, at flådeegene allerede er beskyttet af en aftale mellem Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening, der blev indgået helt tilbage i 1980.

I en længere årrække har det været en del af forvaltningsgrundlaget i Naturstyrelsen, at der skulle efterlades tre-fem træer pr. hektar til død og forfald til gavn for biodiversiteten i skovene. I 2014 blev det besluttet, at det skulle være fem træer per hektar i alle statens skove. Det skal der stadigvæk, og det ændrer udpegningen af livstræer ikke på.”

Styrelsen understreger, at Livstræ-projektet ikke medfører nogen forandringer overhovedet. Det eneste nye er, ifølge Naturstyrelsen, at man nu har opfordret danskerne til at hjælpe med udpegningen via en App. Og selvom der ganske vist ifølge aftalen kan udtages enkelttræer fra de ca. 3000 danske flådeege, så sker dette primært til specielle formål som eksempelvis rekonstruktioner af vikingeskibe. Med andre ord: Ingen grund til bekymring!

Den udmelding undrer imidlertid Søren Wium-Andersen. For der står intet i flådeege-aftalen fra 1980 om, at træerne kun skal anvendes til specielle opgaver. Og der står heller intet om, hvor mange der må fældes. ”Tværtimod står der, at træerne skal fældes, inden de taber i værdi”, bemærker han i en email til POV.

Foto: Signe Wenneberg.

NGO’erne mangler tillid

Potentielt bevaringsværdige egetræer er blevet fældet før. Tilbage i 2012 beskrev NGO’en Verdens Skove i et brev til tidligere miljøminister Ida Auken det, organisationen kalder ”store fejl og mangler i den såkaldte naturnære skovdrift”. På det tidspunkt stod bl.a. Gribskov til at blive udnævnt til nationalpark, men ikke desto mindre lod Naturstyrelsen – ifølge Verdens Skove – mindst fire ud af kun 27 træer med en alder af 245 år fælde. Naturstyrelsens erkendte fældningerne, men forklarede, at der var tale om en fejl. I 2016 var den, ifølge Verdens Skove, gal igen, og organisationen krævede et fældningsstop.

Bo Normander, programleder for Skov og Biodiversitet i WWF Verdensnaturfonden er, modsat Søren Wium-Andersen, i udgangspunktet positiv overfor projekt Livstræer, men forholder sig dog afventende: ”Projektet i sig selv virker som sådan udmærket, men nu må tiden vise, hvad der sker. Det afhænger alt sammen af Naturstyrelsens fældningsplaner. Vi har jo set, hvordan man går ind og fælder potentielt bevaringsværdige træer umiddelbart op til udlægninger af urørt skov – dvs. før sagerne overhovedet er afsluttede. Det er jo ikke noget, der er befordrende for tilliden”.

Netop udlægningen af urørt skov var omdrejningspunktet for den kritik forskere fra Aarhus og Københavns Universitet rettede mod Naturstyrelsen tilbage i 2015. På baggrund af en aktindsigt i et notat opnået af Altinget beskyldte forskerne styrelsen for manipulation i rådgivningen af daværende Miljøminister Kirsten Brosbøl (S). Ifølge forskerne skulle Naturstyrelsen have forsøgt at undgå en udlægning af store områder urørt skov ved at fortie fakta. Naturstyrelsen afviste kritikken og kaldte det hele for en misforståelse.

Naturstyrelsen er splittet i sin opgave

I Altingets artikel fra 10/12/15 bemærkede Rasmus Ejrnæs, seniorforsker på Aarhus Universitets, Institut for Bioscience at Naturstyrelsen grundlæggende er splittet mellem sin bevarende og kommercielle opgave: ”Det er umuligt at levere god, rentabel skovdrift og samtidig passe på naturen på de samme arealer – især fordi den mest værdifulde natur findes på nøjagtig de samme skovarealer, som rummer de største kommercielle interesser”, fortalte han.

Samme vurdering giver Jacob Heilmann-Clausen, lektor på Statens Naturhistoriske museum og medforfatter til flere rapporter om naturbeskyttelse i skov. Overordnet set mener han, det er uheldigt, at staten skal varetage skovdrift: ”Normalt er det jo ikke statens opgave at være erhvervsdrivende, med mindre der er tale om helt primære samfundsopgaver – og det kan man vel næppe kalde tømmerproduktion”, konstaterer han.

”Der er sket fremskridt, men overordnet set vil staten ikke prioritere naturen i et omfang, der står mål med de internationale forpligtigelser på området.”

Han mener, at livstræer principielt er en god idé, men projektet får også karakter af et PR-stunt, fordi man ikke ellers vil leve op til forskernes anbefalinger: ”Man kan frygte, at det bliver brugt til at fraskrive sig et forvaltningsansvar og en manglende faglighed hos egne medarbejdere. Det er godt, at få borgerne inddraget, men det er uheldigt, hvis man med hovedet under armen følger de potentielt ret tilfældige input man får. Her er jeg usikker på, om naturstyrelsen er deres ansvar bevidst”.

Jacob Heilmann-Clausen tilføjer: ”Der er sket fremskridt, men overordnet set vil staten ikke prioritere naturen i et omfang, der står mål med de internationale forpligtigelser på området.”

Hovedfoto: Roman Hobler/Flick. Creative Commons.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Amalie Keren Maarbjerg

Amalie Keren Maarbjerg er freelancejournalist. Født i 1986 og oprindeligt uddannet webdesigner og webfilminstruktør fra Kort- og Dokumentarfilmskolen i Lyngby. Arbejdede mellem 2009 og 2011 med kommunikation og organisation i Dansk Jødisk Ungdoms Sammenslutning og interesserer sig for videnskab samt jødisk kultur og religion. Amalie har skrevet til bl.a. Weekendavisen Information og Kristeligt Dagblad. På POV skriver hun om kultur og videnskab.
Kunne du lide artiklen? Så har du mulighed for støtte Amalies skriveri på POV direkte via Mobilepay på: 42209468
Donér, hvad du selv synes er rimeligt. Eller lad være, det er ganske frivilligt.

Seneste indlæg fra

Gå til Top