mm

Sebastian Dorset

Sebastian Dorset (født 29. september 1970 i Aalborg) er standupkomiker, foredragsholder og skribent. Dorset blev student fra Odense Katedralskole i 1990 og debuterede som standupkomiker i 1995 på Britannia i København. Han er uddannet journalist fra DJH i 1997. I 2003 medvirkede han i standuptourneen Fem på flugt med Mikael Wul Mikael Wulff, Omar Marzouk, Lasse Rimmer og Carsten Bang. Har flere gange deltaget i TV2 Zulu programmet Stand-up.dk. Han har medvirket i det årlige standupshow til fordel for Unicef, Talegaver til Børn i 1997 og i årrækken 2003-2008, hvor han var vært sammen med Anders Fjelsted i 2006. Fra 2003 til 2007 var han bagsideskribent på gratisavisen Urban. Fra 2003 til 2009 arbejdede han som redaktør på DRs satireredaktion Tjenesten, der sendte på både P3 og DR2. Sebastian Dorset blev brugt som vært på 6'erens komiske talentshow "Danmarks næste Comedy-stjerne". Han har desuden skrevet materiale til Mette Lisby, Jarl Friis Mikkelsen, Jan Gintberg og Tobias Dybvads program Dybvaaaaad! på TV 2 Zulu, ligesom han i 2008 var medskribent på taler for Villy Søvndal (SF).
Hvis man vil honorere Sebastian for hans arbejde på POV kan man donere til ham på hans Mobile Pay: 22 13 11 62

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Sebastian Dorset
på Mobile Pay: 22 13 11 62

En tomgang mere

KOMMENTAR – Sammen med resten af venstrefløjen elsker Sebastian Dorset pjecer, der gør sin modtager opmærksom på et problem og kommer med forslag til, hvordan man kan undgå det fremover. At de aldrig rigtig har virket, betyder ikke så meget – i det mindste er de konstruktive. Senest har svenskerne forsøgt sig med en sådan pjece med titlen “Information til dig som er gift med et barn”, og det brød højrefløjen sig ikke om. Her vil man hellere have “handlekraft” end pjecer. Men hvad nytter det egentlig, spørger Sebastian Dorset, det der handlekraft, hvis det, man ønsker at sætte ind overfor, allerede er forbudt?

Debatten herhjemme om den herlige svenske pjece ”Information til dig som er gift med et barn” er utroligt god. Ikke som debat, men mere som eksempel på, hvordan diskussionen altid ender i Danmark.

Altså: De sociale myndigheder i Sverige og deres ”Migrationsverket” tænker ”Hov, det er da lidt noget skidt, hvis der er nogle mennesker i Sverige, der går rundt og er gift med børn”, og så udsender de en pjece, men fordi, de er svenskere, så glemmer de at skrive ”Hold jer fra børn, I klamme stoddere, og hvor er det typisk muslimer, og var der ikke noget med Muhammed og en 8-årig?”, så de ligesom fik lukket den flanke.

Nej, de gør det på den dér lidt kedelige, svenske manér, de nok selv ville betegne som ”saglig”.

Men det er fordi, det er lidt nyt for dem at diskutere islam, så man kunne sige, at de var lovligt undskyldte. Men dét sagde man slet ikke, især ikke fra borgerlig side i Danmark.

Højreorienterede elsker ‘handlekraft’, mindst lige så meget som jeg er vild med pjecer. Og handlekraft er for eksempel at sige, man sætter HÅRDT ind. Ikke bare ind, men hårdt! Og at man gør det ‘straks’. Det er sådan nogle kodeord, der betyder ‘du kan tro, jeg er borgerlig!’

Man læste pjecen, som om svenskerne faktisk syntes, at sådan nogle børneægteskaber var en rigtig fin idé, selvom der faktisk stod det modsatte. Det stod jo ikke hårdt nok.

Det kan nemlig ikke siges hårdt nok herhjemme, fordi Inger Støjberg og hendes integrationsministerium primært henvender sig til Ingers vælgere og ikke gør som de dumme svenskere, der forsøger at få fat i dem, de skal omvende, hvis der skal gøres noget ved problemet.

Kan man forbyde det forbudte?

Vi på venstrefløjen ELSKER pjecer. De er vores primære våben i kampen for at oplyse folk, så de kan skynde sig at ændre adfærd.

At det ikke har virket, stort set siden Gutenberg (altså Johann, ikke Steven) opfandt trykpressen og til nu, får os ikke til at ryste på hånden. Vi går ud fra, at når folk smider affald i skovene, holder med bilen i tomgang i halve timer og slår eller boller børn, så er det, fordi de bare ikke har tænkt på, at det er en rigtig, rigtig dum idé, og når de så får den fine pjece i hånden og ser de flotte illustrationer, så holder de skyndsomst op med det.

Højrefløjen har traditionelt en lidt anden fremgangsmåde.

De elsker at gøre opmærksom på problemer, som en service for alle os, der ikke har bemærket dem. Som en polarforsker, der hver morgen gør sine ekspeditionsfæller opmærksomme på, at han finder Nordpolen en lille smule kølig.

Det bedste, man kan gøre for at stoppe mord, er flere ressourcer til politi og sociale myndigheder og psykiatrien. Det bedste, man kan gøre for at forhindre ægteskaber med børn, er sådan set præcis det samme. Og så at trykke en herlig pjece

Det kan godt være, jeg helt har misforstået det, men det virker ikke altid, som om en egentlig ”løsning” er så vigtig. Det er mere sådan noget ”handlekraft”, det går ud på.

Højreorienterede elsker ”handlekraft”, mindst lige så meget som jeg er vild med pjecer. Og handlekraft er for eksempel at sige, man sætter HÅRDT ind. Ikke bare ind, men hårdt! Og at man gør det ”straks”. Det er sådan nogle kodeord, der betyder ”du kan tro, jeg er borgerlig!”

Der findes jo meget, meget få mennesker, der synes, det er en god idé at være gift med et barn, og det er rigtig forbudt. Så hvis folk stadig bliver gift med børn, så kan vi gøre det MERE forbudt, (hårdere og straksere!), eller vi kan prøve at få fortalt mændene og børnene, at det er en helt utroligt klam idé.

Kræv flere ressourcer

Men en ting, der ikke løser problemet, er, hvis vi sidder og bliver ved med at fortælle hinanden, hvor klamt det er. Sådan en konkurrence i, hvem der kan væmmes mest, er relativt ukonstruktiv og teenagepigeagtig. Men åbenbart meget vigtig i visse kredse. Næsten lige så vigtig som pjecer er i andre…

Som jeg ser det, og jeg går godt nok med briller, men alligevel, så er en af de store forskelle mellem højre og venstre, om man synes, det er nok at påpege problemet, eller om der skal tages initiativ til en form for løsning også.

Det er en lille smule komisk, at den gamle kommunist-idé med at forbyde alt, man ikke kan lide, er overtaget fuldkommen ukritisk af højrefløjen. Mord har været forbudt længe før Moseloven, men forekommer, så vidt jeg ved, stadig.

Det bedste, man kan gøre for at stoppe mord, er flere ressourcer til politi og sociale myndigheder og psykiatrien.

Det bedste, man kan gøre for at forhindre ægteskaber med børn, er sådan set præcis det samme. Og så at trykke en herlig pjece. Den her fik i hvert fald opmærksomhed, og det kan da være første skridt på vejen mod, at et enkelt barn eller to slipper ud af et ulykkeligt ægteskab.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal slutte af, men jeg overvejer den borgerlige metode: At kræve hårdere straffe til folk, der ikke kan finde gode afslutninger på klummer…

Næh, det hjalp ikke umiddelbart. Så må jeg prøve den venstreorienterede og mene, at det går rigtig, rigtig fint allerede. I hvert fald nu, hvor vi har fået en pjece.

Topfoto: Socialstyrelsen og Migrationsverket

Kategorier