En ikke stolt del af Danmarkshistorien

af

I sin nytårstale søndag kom statsminister Lars Løkke Rasmussen ind på 100-året for salget af Dansk Vestindien til USA. De tre øer, St. Thomas, St. Croix og St. Jan, hvor man fandt det slaveri, der, ifølge statsministeren, var en ”skamfuld” del af Danmarkshistorien.

”Danmark er et særligt land. Og vi lever i et tæt samspil med resten af verden. Det har vi en lang tradition for” påpegede Løkke og fortsatte:

”Desværre er den ikke lige ædel hele vejen. I år er det 100 år siden, Danmark solgte de Vestindiske Øer til USA. Og satte et punktum for et grusomt kapitel i vores historie. Mange af Københavns smukke gamle huse og palæer blev opført for penge tjent på slavers slid og udbytning på den anden side af jorden. Det er ikke en stolt del af Danmarkshistorien. Det er skamfuldt. Og det er heldigvis fortid.”

Blandt de huse og palæer i København, der mest associeres med Danmarks fortid som slaverination, er nok Odd Fellow Palæet i Bredgade, eller som det tidligere hed Schimmelmanns Palæ.

Mange af Københavns smukke gamle huse og palæer blev opført for penge tjent på slavers slid og udbytning på den anden side af jorden. Det er ikke en stolt del af Danmarkshistorien.

Den fine rokokobygning blev ganske vist opført i 1751-55 af lensgreve Christian August von Berckentin, men kom i 1763 i familien Schimmelmanns eje. Først var det Heinrich Carl von Schimmelmann, Danmarks finansminister, der boede her. Og fra 1782 og næsten 50 år frem, hans søn Ernst Heinrich von Schimmelmann, ligeledes landets finansminister, men sidenhen også statsminister.

I 1763, samme år som han rykkede ind i palæet i Bredgade, købte Heinrich Carl von Schimmelmann de fire største plantager i Dansk Vestindien af den daværende danske konge, Frederik V. Disse plantager – to på St. Croix, en på St. Thomas og en på St. Jan – havde tilsammen omkring 4-500 slaver. Og finansministeren blev dermed Danmarks største plantageejer og en af tidens største slaveejere.

MERE POV
Danmarks Omdømme: Den måske mest effektive rebranding-kampagne i nyere tid

Schimmelmann var utrolig rig. Hans årlige indtægter beløb sig til ca. en million kroner, og hans pragtfulde fester i palæet i Bredgade overgik alt, hvad man var vant til i København, og alle, der betød noget inden for politik og åndsliv, færdedes i hans saloner.

Det var heller ikke ualmindeligt, at man i Schimmelmanns Palæ kunne finde sorte slaver, der var hjemtaget til København fra Dansk Vestindien.

Cicero og de andre slaver

Det var ikke mindst finansminister Schimmelmanns nevø, Heinrich Ludvig Ernst von Schimmelmann, der sørgede for tilvejebringelsen af disse slaver. Han var i 1768 blevet sendt til Dansk Vestindien for at bestyre onkelens plantager dér. På en rejse hjem til København, muligvis i 1771, medbragte han eksempelvis sin slavedreng Cicero. Efter et halvt år i København vendte Cicero sammen med sin herre tilbage til St. Croix. Cicero skulle i alt tre gange komme med sin herre på en rejse til Danmark.

heinrich_carl_schimmelmann_1773
Heinrich Carl von Schimmelmann i 1773 sammen med en af sine slaver

Tre år tidligere havde finansminister Schimmelmann fået en hold sorte slaver til København. I alt syv af disse ankom i august 1765 til København om bord på et skib, der havde en kaptajn Schopen på broen.

De syv unge sorte blev siden bragt til Schloss Ahrensburg, et af Schimmelmanns godser, der lå en snes kilometer nordøst for Hamborg. De syv slaver bar navnene Apollo, Carolus, Johannes, Thomas, Adam, Coffe og Jantje.

Det var Heinrich Carl von Schimmelmanns søn, den yderst kapable Heinrich Carl von Schimmelmann, der var med til at indføre det forbud mod slavehandel, som Danmark indførte i 1792 med ikrafttræden ti år senere. Han påviste, at slavehandlen var urentabel, men gjorde også gældende, at den var umenneskelig.

Schimmelmann-familien ejede palæet i Bredgade frem til 1884, da Ernst Conrad Carl Joseph von Schimmelmann solgte det til et konsortium, der oprettede en koncertsal på stedet. I år 1900 overtog Odd Fellow Ordenen palæet.

MERE POV
Geo Jackson - en sort Dirch Passer

Fotos: Odd Fellow Palæet (Wikimedia Commons), Heinrich Carl von Schimmelmann med slave (Wikimedia Commons)

Kilder: Bl.a. Martin, Peter: ”Schwarze Teufel, edle Mohren”, Hamburger Edition, Hamburg 2001; Degn, Christian: “Die Schimmelmanns im atlantischen Dreieckshandel”, Karl Wachholtz Verlag, Neumünster, 1974.

Kunne du lide min artikel? POV lønner ikke sine skribenter men du kan donere et beløb til mig på MobilePay: 2083 9096

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Philip Sampson

Philip Sampson, født 1959 på Frederiksberg, er uddannet journalist. Han har arbejdet på Politiken, DR og Ritzau. På sidstnævnte virkede han på bureauets udlandsredaktion fra 1988 til 2011. Philip er opvokset i London som søn af en ghanesisk far og en dansk mor. Han har gennem årene beskæftiget sig indgående med racisme og højreekstremisme, bl.a. i samarbejde med antiracistiske organisationer som Expo i Stockholm og Searchlight (i dag Hope not Hate) i London. På baggrund af sin mangeårige tilknytning til den københavnske motorcykelverden, har han gennem årene kunnet levere ganske præcise analyser af konflikterne i bikermiljøerne både i ind- og udland. Philip er i dag selv medlem af Harley-Davidson Club Herlev. Journalistisk set er Philip Sampson graver af natur. Denne interesse bruger han i dag især på historisk research.

Seneste indlæg fra

Gå til Top