En af de mest markante 68’ere blev kun 69 – mindeord Jacob Ludvigsen

af

Reklamemanden, ord-geniet, Københavneravis-grundlæggeren, bornholmeren, seniorredaktøren Jacob Ludvigsen er død 69 år. Manden med de milde øjne og antennehåret vil ikke længere være at se i det københavnske gadebillede. Fredag blev han bisat og æret i Arbejdermuseets Festsal i København. Hans datter, Camille Blomst, har skrevet mindeord om sin far til POV.

Ordene var Jacobs livsnerve. Han kunne læse unaturligt tidligt. I det hele taget gik hans liv stærkt.

Han sov sjældent mere end nogle få timer ad gangen, så vækkede idéstrømmen og pligten ham. Der var altid aviser, der ikke var blevet læst og sakset, mails, der ikke var blevet besvaret eller tanker, der ikke var sendt.

Jacob Ludvigsen var intens. Hans nærvær var så stærkt, at det smittede og det var hans tiltrækningskraft på både fuldstændig fremmede og gode gamle venner.

Kendt og kendte mange

Han huskede fantastisk godt og havde et endeløst galleri af personer i hovedet, hvis navne han stavede rigtigt. Han huskede desuden hvem, de var i familie med, hvad de havde bedrevet og hvor de havde boet. Ikke i bare i faktaform, men i gode anekdoter.

Han opdaterede sin vidensbank ved at læse alle landets aviser dagligt. Han gik ingen steder, uden at gå efter en god historie og han kom aldrig hjem uden noget, for han mødte altid nogen og hvis historierne var spændende nok, havde han tid til en øl.

Den heluldent habitklædte, hatteløftende, mappeherre til fods i indre by på vej mellem møder med indflydelsesrige og begavede personer begraves i ord. Og øl. Iført jakkesæt. Hvilende på sengetøj med Harald Tribune og med en stak aviser, så han ikke skal kede sig.

Han skal begraves i ord, skrev jeg. Det betyder, at venner kan skrive en hilsen på kisten og komme med ord i stedet for de blomster, som bedemanden bare smider ud bagefter.

Hans sidste fest blev uforglemmelig. I Arbejdermuseets festsal.
Brygmesteren fra Svaneke Bryghus havde uopfordret brygget en særlig gravøl, der hedder “Ordflov – det var han ikke” og den blev serveret fra en Christiania cykelbar af Ballet-Kenn (vi ved ikke, hvem det er, men vi er vilde med navnet).

Redaktør Ludvigsen stod op klokken fem og satte sig til tasterne. Flere gange om dagen tog han en lille lur i stolen, for så at vågne op og fare i teksten eller avisen eller mailboxen igen. Han stod aldrig stille, holdt aldrig ferie mere end et par dage her og der og han var aldrig af mailen og telefonen. Derfor bliver stilheden, tomhullet, tavsheden efter min far ulidelig.

Københavneravisen, som Jacob Ludvigsen tog initiativ til og hvor han til sin død fungerede som seniorredaktør, har lavet et særnummer på ti sider med mindeord fra nær og fjern.

Mit håb forud var, at stemningen blev varm og løssluppen af en begravelse at være.

Vi har også haft travlt. Og jeg har grædt så jeg smager af svømmehal, når jeg synker.

Min far var min ven, min redaktør, min bedste hjælper.

To personer

Jacob Ludvigsen var en sær kombination af gammeldags klædt og gammelklog, men han havde en finger på pulsen. Han kunne forudsige politik, valg, fyringer, ansættelser, strømninger, opfindelser og kollektive holdningsforandringer. Derfor fungerede han godt både som reklamemand og journalist.

Jacob var snakkende og larmende. Latteren var høj og det var bedst, at have den på sin side.

Han var også lyttende og holdt på mange offentlige og private, dybe og besynderlige betroelser og hemmeligheder.

På Svaneke Torv holdt han sommeren igennem hof iført sin hvide kedeldragt clogs og stråhat. Han dyrkede at være bemærkelsesværdig.

Den trang til at blive set holdt ham skarp. For kun den, der skaber meget, kan tillade sig at skabe sig meget.

Redaktør Ludvigsen stod op klokken fem og satte sig til tasterne. Flere gange om dagen tog han en lille lur i stolen, for så at vågne op og fare i teksten eller avisen eller mailboxen igen.

Han stod aldrig stille, holdt aldrig ferie mere end et par dage her og der og han var aldrig af mailen og telefonen.

Derfor bliver stilheden, tomhullet, tavsheden efter min far ulidelig.

Hans datter

Camille Blomst

Sidste fest med og for Jacob Ludvigsen, som forlod os meget pludseligt i lørdags. Et “surprise party” som hans grådkvalte datter, Camille, kaldte det med Jacobs egen specielle og skarpe humor. Arbejdermuseets festsal, hvorfra hans venner Dan Turell og Jesper Klein også blev bisat. Det bornholmske flag på kisten. Tekst og foto: Søren Rud.

Jakob Ludvigsen blev begravet fredag den 7. april ved en mindehøjtidelighed i Arbejdermuseets Festsal. Man kan læse en artikel om højtideligheden fra netavisen Bornholm.nu her.

Topbillede: Wikimedia Commons.

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

POV International

POV International er Danmarks største åbne og uafhængige blogmedie. En digital platform for eksperter og skribenter med internationalt udsyn og klare standpunkter. pov.international

Seneste indlæg fra

Gå til Top