Elizabeth Palmgren: Hverdagen i kontrasternes land

af

ANMELDELSE – Elizabeth Palmgren, der har studeret det japanske tempelkøkken shojin ryori i Japan, skriver om sin oplevelse af det fjerne kejserrige og Asger Røjle Christensens nye bog Seikatsu – Japansk hverdag. Oversat fra japansk betyder seikatsu hverdag, og bogens kapitler omhandler både de hverdagsfænomener, man iagttager som turist, og dem man måske først lægger mærke til efter et længere ophold.

Jeg glemmer aldrig, da jeg i Japan første gang så en kvinde vaske sit affald. Alt affald i husholdningen bliver grundigt sorteret og sendt til genbrug. Husmoren har først gjort sit arbejde til perfektion, når både etiketten og skruelåget er separeret fra plastflasken.

Paradoksalt har japanerne et kæmpe overforbrug af blandt andet plast og spisepinde: Der anvendes 25 milliarder engangsspisepinde om året, og enorme mængder af de ansigtsmasker, der bliver båret ved selv det mindste nys, og af piger der ikke får sminket sig om morgenen.

Disse fænomener beskrives i levende øjenhøjde sammen med en række andre emner i Asger Røjle Christensens nye bog, Seikatsu – japansk hverdag. Oversat fra japansk betyder seikatsu hverdag, og bogens kapitler omhandler både de hverdagsfænomener, man iagttager som turist, og dem man måske først lægger mærke til efter et længere ophold.

En beundringsværdig, forundrende kultur

Som tilrejsende til Japan kan man let blive forpustet. Japan er beundringsværdigt men også forundrende, og det kan tage lang tid at forstå essensen af japansk kultur.

Asger Røjle Hansen er japanekspert, han er gift med en japansk kvinde, har boet i den opgående sols land i mange år og en erfaren journalist og formidler af japansk kultur i både foredrag og som rejseleder.

I Seikatsu – japansk hverdag bliver man gennem i 38 letspiselige og fængende kapitler præsenteret for en grundigere introduktion til japansk levevis, end man opnår i en konventionel turistbog.

Husmødrene forventes at kreere smukt udformede og fantasifulde madpakker, kaldet bento.

Japanerne er ikke kun omhyggelige, når det gælder affaldssortering.

Husmødrene forventes at kreere smukt udformede og fantasifulde madpakker, kaldet bento, der gør den sammenklappede leverpostejsmad til skamme. Når poderne kommer hjem fra skole, bør husmoren læse streng lektiehjælp med sine børn, så de kan bestå eksaminerne med bravour og i fremtiden blive optaget på et topuniversitet. Måske er det en af grundene til, de unge japaneres manglende politiske interesse; at de har for travlt med at præstere i skolen eller på studiet!

Igennem 38 letspiselige og fængende kapitler bliver man præsenteret for en grundigere introduktion til japansk levevis, end man opnår i en konventionel turistbog

Ja, husmødrene er travlt beskæftiget – i en sådan grad, at det kan være svært at finde tid til at drive karriere ved siden af. Derfor er de også en uddøende race. Japanerne bliver ældre og ældre, og der fødes færre og færre små japanere. Et kæmpeproblem, som kan være svært at løse i til tider konservative Japan.

Derfor bliver den såkaldt ‘grøntsagsspisende’ mand efterhånden mere efterspurgt på markedet blandt unge japanske kvinder. En mand der bidrager til husholdningen og børnepasningen. Der bliver sat knap så meget pris på ham på arbejdspladsen. De fortrækker ‘en kødædende mand’.

Kysser man hinanden på gaden, så er man et par!

Har man arbejdet på en japansk arbejdsplads, ved man, at det er kutyme at blive – ofte til sent – indtil chefen råber: “Otsukaresama deshita.”

Ja, i Japan påskønner man flittighed. Tålmodighed er en dyd. Modsat Paradise Hotel, som vi kender det, hvor der går druk og hor i den fra første afsnit, så er det i japanske datingprogrammer vildt, hvis deltagerne holder i hånd. Kysser man hinanden på gaden, så er man et par!

Det er lærerig og spændende læsning, der giver læseren en fantastisk indsigt i alle de små underfundige detaljer, og alt det man måske tager for givet på et besøg eller ophold.

Formålet med Seikatsu – japansk hverdag er at åbne op for nye perspektiver fra en kultur, der på mange måder kan virke fremmedartet, samt vise at selvom japanerne har fået en anden kultur ind med modermælken, er de måske ikke så anderledes fra os, når det kommer til stykket.

Det eneste, jeg savnede i bogen, var et afsnit om madskikke, som er meget centralt og inkorporeret i japansk madkultur, samt mere om forholdet mellem venner og familie, og hvordan der også kan være hierarki i disse forhold for eksempel relateret til alder.

Bogen er udgivet på forlaget Turbine og kan købes her.

Fotos: Fra bogen.

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

Elizabeth Palmgren

Jeg har læst ernæring og sundhed i København. Har arbejdet på nonprofit-restauranten Rub og Stub og butikken Wefood, der kæmper mod madspild. Siden en rejse til Japan i 2013 har jeg været interesseret i japansk madkultur, særligt det japanske tempelkøkken shojin ryori. Har skrevet om japansk madkultur og deltog 2016 i VM i risotto med en ret inspireret af shojin ryori. Jeg har i 2016 studeret shojin ryori på et japansk tempel, Yochi-in i Wakayama Prefecture, og efterfølgende besøgt shojin ryori-kokke over hele Japan. Har arbejdet i tempelområdet Daitoku-ji i Kyoto på restauranten Izusen, hvor der praktiseres teppatsu ryori, en mere raffineret udgave af zen shojin ryori. Har skrevet for online madmagasinet Copenhagen Food og underviser for tiden i, hvordan man får det bedste frem i årstidens grøntsager. MobilePay-støtte for fremtidige artikler: 31401025.

Seneste indlæg fra

Gå til Top