25 år efter selvstændigheden – vi er nødt til at krydse floden: Unge bosniske digtere

af

Torsdag d. 6. april er det 25 år siden, Bosnien-Hercegovina blev oprettet som selvstændig stat og samtidig blev scene for udbruddet af Europas sidste krig og folkemord. POV International bringer i den anledning digte af de prisbelønnede bosniske forfattere og digtere Sead Beli Husić, Lidija Pavlović-Grgić, Mirko Božić og Tanja Stupar Trifunović i oversættelse af Milena Rudež, Marianne Larsen og Thorvald Berthelsen. Thorvald Berthelsen introducerer her en generation af unge bosniske digtere i 25-året for selvstændigheden efter krigsforbryderdomstolens skelsættende afslutning og i lyset af Europa post-Brexit.

Den 6. april 2017 er det 25 år siden Bosnien-Hercegovina blev oprettet og anerkendt som selvstændig nation.

Under den 4. Internationale Lyrikfestival i Brčko i Bosnien-Hercegovina i 2015 fik jeg forbindelse med fire unge prisbelønnede bosniske forfattere; Sead Beli Husić fra Tuzla, Lidija Pavlović-Grgić fra Sarajevo, Mirko Božić fra Mostar og Tanja Stupar Trifunović fra Banja Luka.

Deres digtning er præget af en barndom under krigen men har et bredt europæisk perspektiv for fremtiden. Det sidste er naturligt nok blevet mindre optimistisk efter Storbritanniens nej til EU. At krigsforbryderdomstolen (ICTY)) har fuldført sine domfældelser over forbrydelser i Bosnien-Hercegovina har efter deres mening ikke bidraget til en forsoning mellem de etniske grupper.

”Europa begynder at ligne Jugoslavien før opløsningen og krigen. Højreorienteret politik bliver mere dominerende gennem hele Europa. Konflikter bliver sat på spidsen. Når du har haft den frygtelige oplevelse at se dit eget land bliver sønderlemmet, kan du ikke undgå at se på disse lignende perspektiver i EU med en stor dosis frygt”, forklarer Tanja Stupar Trifunović, der modtog EU’s Litteraturpris sidste år.

Grundstemningen blandt de unge digtere er den samme, som udtrykkes i digteren Mak Dizdars ord, som de fleste bosniere kender: Valja nama preko rijeke – vi er nødt til at krydse floden.

Mirko Božić tilføjer: ”Den måde krigsforbryderdomstolen afsluttede de bosniske sager på vil helt sikkert ikke hjælpe på forsoningen. Der er stadig lang vej, før vi er i stand til at acceptere vores medskyld hver især. Men det er opløftende at de fleste fra alle grupper, siden protesterne i 2014, er blevet forenede i anstrengelserne for at nedbringe arbejdsløshed og korruption”.

Grundstemningen blandt de unge digtere er den samme, og den udtrykkes i digteren Mak Dizdars ord, som de fleste bosniere kender: Valja nama preko rijeke – vi er nødt til at krydse floden.

Broen fra krigens afgrund

I slutningen af 2015 oplevede jeg selv det ukuelige overskud, bosniske forfattere havde til at bygge bro over krigens afgrunde og til Europa, da jeg sammen med den dansk-bosniske digter Milena Rudež deltog i Den 4. Internationale Lyrikfestival i Brčko i Bosnien-Hercegovina. Festivalen var arrangeret af den lokale forfatterforening under ledelse af Žarko Milenić, der også er redaktør af tidsskriftet Riječ (Ord), som udkommer i hele det tidligere Jugoslavien.

I slutningen af 2015 oplevede jeg selv det ukuelige overskud, bosniske forfattere havde til at bygge bro over krigens afgrunde og til Europa, da jeg sammen med den dansk-bosniske digter Milena Rudež deltog i Den 4. Internationale Lyrikfestival i Brčko i Bosnien-Hercegovina.

Det er 20 år siden, Dayton-aftalen afsluttede krigen i Bosnien. Brčko og omegn med dens 90.000 indbyggere var et af de hårdest ramte områder i en krig, der krævede over 200.000 døde, på trods af at serbere, kroater og muslimer (bosniakker) i enighed længe forsøgte at holde byen udenfor krigen.

Fordi byen lå ved Savafloden, som var grænsen til Kroatien og blev klemt inde mellem to dele af de serbisk-dominerede områder, i der opstod i Bosnien-Hercegovina under krigen. Over 80 procent af byen og de omliggende landsbyer blev jævnet med jorden og 90 procent af byens muslimske og kroatiske indbyggere blev dræbt eller tvunget bort fra deres hjem.

MERE POV
Manden, der rejste efter døden

I dag er Brcko genopbygget og det er lykkedes at få genhuset en langt større del af den blandede befolkning af serbere, kroater og bosniakker, end det ellers har været tilfældet i resten af Bosnien-Hercegovina. Men det gamle samvirke og samhandlen med Kroatien og Serbien over og via Savafloden, er ikke blevet genoprettet.

Lyrik på et bagtæppe af storpolitik

Dayton-aftalen – med følgeaftaler om krigens afslutning og forfatningen i Bosnien-Hercegovina, der opdeler magten på de tre etnisk/religiøse grupper (bosniakker, kroater og serbere) under overopsyn af FN og EU ved Den Høje Repræsentant – er bekvem for de nationalistiske politikere og fastholder landet i en overgangsfase, som hverken er demokratisk nok eller fremmer udviklingen og det ønskede medlemskab af EU.

Fordi det selvsamme EU, som er medskyldig i denne forfatning, forlanger den overvundet og tilsidesat som betingelse for medlemskab. Og EU har godkendt Kroatien som medlem og er længere fremme i godkendelsesprocessen for Serbien, der begge var dybt indblandet i krigen i Bosnien, uden at stille betingelser om at kommunikationsveje og samvirke med Bosnien skal genoptages.

På denne baggrund er det virkelig imponerende at de lokale forfattere med Žarko Milenić i spidsen i årevis udgav tidsskriftet Riječ og afholdt arrangementer som den 4. Internationale Lyrikfestival, der samler og forsøger et bygge bro over krigens dybe kløfter mellem serbere, kroater og bosniakker. Og samtidig opretholder et usædvanligt bredt, nutidigt og levende udblik til både øst- og vesteuropæisk litteratur.

Deres lyrik er i levende dialog med nutidig europæiske lyrik – både øst- og vesteuropæisk – og et løbende opgør med nationalismens forkrøbling af menneskelighed og samliv henover kulturer og grænser. Og deres perspektiv og fokus er Europa i verden.

Her kom jeg i kontakt med unge digtere, der var børn og teenagere under krigen, og som havde debuteret i Bosnien-Hercegovina efter årtusindskiftet. Deres lyrik er i levende dialog med nutidig europæiske lyrik – både øst- og vesteuropæisk – og et løbende opgør med nationalismens forkrøbling af menneskelighed og samliv henover kulturer og grænser. Og deres perspektiv og fokus er Europa i verden.

De udgiver typisk deres digte på både deres eget sprog og mindst et andet europæisk sprog (tysk, italiensk, engelsk, russisk, bulgarsk el.lign.), så snart de har fået udgivet deres første digtsamling. De ønsker optagelse i EU uden at være naive tilhængere på baggrund af deres erfaringer med EU’s sene indsats, der stadig bidrager til Bosnien-Hercegovinas etniske dødvande. Vores form for EU-modstand og skepsis står de dog helt uforstående overfor.

En bedre fremtid, den dystre nutid

Spurgt hvordan de ser Den Europæiske Unions rolle i genopbygningen og udviklingen af Bosnien-Hercegovina og dets forandring til et demokrati, der ophæver den “etniske” opdeling af vælgerrepræsentationen i bosniakker, serbere og kroater, svarer EU Litteraturprismodtageren, Tanja Stupar-Trifunović:

”Efter tyve efterkrigsår med gennemførelse af internationalt opmuntret politik, der kun har cementeret de allerede eksisterende skel mellem etniske grupper i Bosnien-Hercegovina, er det latterligt at sige, at EU nu og her kan forbedre den aktuelle situation og genoprette den “gamle” tingenes tilstand. EU burde have taget den rolle umiddelbart efter krigen, men forpassede muligheden.”

“I de sidste tyve år har borgerne i Bosnien-Hercegovina levet i håbet om “en bedre fremtid”. Den er i mellemtiden blevet til den dystre nutid med smertefulde og nedslående følelser af skuffelse og apati blandt bosnierne – ikke kun i forhold til deres egne kriminelle og korrupte regeringer, men også i forhold til EU og dets illusoriske løfter om en bedre fremtid.”

I Kroatien har en ny, ekstremt konservativ bølge i politik, medier og kultur har fået en renæssance siden EU-medlemskabet i medfør af de neoliberale værdier, der fremmes af Unionen, fortæller Mirko Božić.

Holdningen var dog indtil Brexit generelt den, at Bosnien-Hercegovina måtte orientere sig mod Europa og medlemskab af EU:

MERE POV
Frie kvinder, arabiske mænd og afrikanske nætter

”En nærmere forbindelse til EU kunne gøre landet mindre tilgængeligt for jihad-rekruttering og fremme sekulære værdier, og det er kuren mod efterkrigstidens etniske opsplitning opmuntret af religiøse og politiske institutioner. På den anden side kan en nærmere forbindelse, eller endda medlemskab, have en diametralt modsat effekt, som vi i øjeblikket oplever det i Kroatien. Her har en ny, ekstremt konservativ bølge i politik, medier og kultur fået en renæssance siden EU-medlemskabet i medfør af de neoliberale værdier, der fremmes af Unionen”, fortæller Mirko Božić.

”Jeg tror, at BiHs indtræden i Den Europæiske Union vil bringe en masse ting i orden”, siger Sead Beli Husić. ”Selvom befolkningen i Bosnien-Hercegovina bør inddrages mere i løsningerne og opbygningen af samfundet”.

Men de unge digtere er selvfølgelig blevet mere i tvivl om det overhovedet kan lykkes, efter Storbritanniens folkeafstemningsflertal for udmeldelse af EU.

”Siden situationen i dag er radikalt forandret, kan EU ikke længere forlange, at mit land lever op til deres standarder, før det bliver medlem. De er jo ikke i stand til at holde deres nøglespillere fast på Unionens grundlag,” mener Mirko Božić. ”Helt ærligt så ser medlemskab af EU ud som et tilbud om at flytte ind i en brændende bygning.”.

Helt ærligt så ser medlemskab af EU ud som et tilbud om at flytte ind i en brændende bygning.

“Jeg tror, at Storbritanniens udmeldelse af Den Europæiske Union vil sætte spørgsmålstegn ved mange ting. EU står, som aldrig før, foran en korsvej. Alligevel tror og håber jeg, at den bedste løsning for Bosnien-Hercegovinas stadig findes i Den Europæiske Union”, lyder det fra Sead Beli Husić.

Digtene som vi bringer på POV i dag er skrevet af de prisbelønnede bosniske forfattere Sead Beli Husić fra Tuzla: Forberedelse, Morgen, Barndom, Lidija Pavlović-Grgić fra Sarajevo: Udånding, Her, Hvor er det let, Mirko Božić fra Mostar: Lokalpatriotisme, Ovenover” – og Tanja Stupar Trifunović fra Banja Luka: Kærlighed I, Kærlighed II, Sådan var det.

Digtene er oversat af Milena Rudež, Marianne Larsen og Thorvald Berthelsen.

Topillustration: Flickr.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Thorvald Berthelsen

Thorvald Berthelsen skriver digte og faglitteratur om bl.a. historie, uddannelsespolitik og litteratur. Han har skrevet om Pariserkommunen, Wallraff, Voksenuddannelsesstøtte, Victor Serge, Hilmar Wulff og Sophus Claussen og forfatningsstriden under Estrup. Han har udgivet fem digtsamlinger, bl.a. Utidig i tide, Hulens år og Mørkeleg. Hans digte er udkommet i Danmark, Sverige, England, USA, Bosnien og Serbien. Han laver collager og har også oversat fra fransk, tysk, engelsk, flamsk og svensk. Han anmelder lyrik og essay i Den smalle bog og har redigeret adskillige antologier o.a.

Seneste indlæg fra

Toppen af guleroden

I december måned blev en progressiv udvekslingsaftale af wastefoods mellem en række københavnske
Gå til Top