Dronningen bragte selv orkanen Irma på bane

af

Indbyggerne i det tidligere Dansk Vestindien kæmper for øjeblikket med følgerne af orkanen Irma, der ramte øgruppen 5. september. Til trods for den betydelige opmærksomhed St. Thomas, St. Croix og St. John var genstand for i foråret, som følge af 100-årsdagen for Danmarks salg af øerne til USA, er det bemærkelsesværdigt, hvor lidt interesse, der efterfølgende har været for orkanen herhjemme. Både i medierne og hos statsminister Lars Løkke Rasmussen, der besøgte øerne 31. marts. Dog bragte dronning Margrethe selv orkanen Irma op, da hun fredag havde en samtale på Christiansborg Slot med en besøgende kunstner fra U.S. Virgin Islands, som øerne hedder i dag. POV Internationals Philip Sampson har set på sagen.

Tony Rosario er fortsat rystet.  Der er gået 11 dage siden, at Irma ramte U.S. Virgin Islands. Orkanen skånede stort set St. Croix, men hærgede St. Thomas og om muligt i endnu højere grad naboøen St. John.

”St. Thomas er fuldstændig hærget. Vi har fire døde og mange savnede”, fortæller Tony, formanden for øernes bokseforbund, i telefonen fra Charlotte Amalie, hovedbyen på St. Thomas.

Orkanen, der var en kategori fem med vindstød på op til 360 km i timen, ramte det tidligere Dansk Vestindien 5. september.

Tony Rosario har aldrig prøvet noget lignende, hvad orkaner og tropiske storme angår.

”Jeg oplevede orkanen Hugo i 1989 og orkanen Marilyn i 1995. Men denne overgår alt. Orkanen Irma er den kraftigste, vi endnu har været ude for”, forklarer han.

Rigtig mange bygninger er helt ødelagte eller har fået deres tag blæst af. Mange af indbyggerne på St. Thomas, fortæller han, bor derfor i deres biler, som ofte er uden ruder, fordi de er blevet ramt af faldende træer eller flyvende genstande.

Kyststrækning på St. Thomas – før og efter orkanen Irma. (FEMA).

”Det er som Tredje Verdenskrig”, siger Tony Rosario, og begynder pludselig at grine lidt.

”Jeg står og kigger på et bakketerræn. Det er helt brunt nu. Før var det grønt af træer. Nu er træerne og bladene væk”.

Træet, der faldt efter 100 år

Orkaner og tropiske storme rammer jævnligt U.S. Virgin Islands. I gennemsnit hvert tredje år kommer de rigtig tæt på den tidligere danske øgruppe. I gennemsnit hvert ottende år rammer de. De værste i mands minde er Hugo i 1989, der var en kategori fire, og Marylin seks år senere, der var en lidt mildere kategori tre. Men ingen er nået op på den kraft, Irma ramte øerne med i år.

Hvor i særklasse kraftig Irma har været, illustrerer Tony Rosario med et sigende eksempel.

”Der er et træ, der har stået her på St. Thomas i over 100 år. På pladsen foran regeringsbygningen nede ved havnen i Charlotte Amalie, hvor det danske flag gik ned og det amerikansk blev hejst dengang i 1917. Det træ har klaret alle stormene og orkanerne gennem 100 år. Voksede sig stort. Men nu er det væltet af Irma”.

Overdragelsesceremonien på St. Thomas 31. marts 1917. Det er træet i midten af billedet, der nu er faldet. (Orlogsmuseets Arkiv).

Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøgte U.S. Virgin Islands den 31. marts i år. Netop på 100-årsdagen for, at Dannebrog blev strøget for sidste gang og øerne blev overdraget til USA. Det var et besøg, der var præget af et ønske om forsoning, selv om statsministeren ikke ligefrem ville sige undskyld for det slaveri og den undertrykkelse af afrikanere, Danmark stod for gennem op imod et par hundrede år på øerne.

Dette var fortid, havde statsministeren sagt allerede i sin nytårstale. Tiden var kommet til at se fremad. Og som han påpegede i sin tale ude på øerne:

”I dag har befolkningen i Danmark og befolkningen på Jomfruøerne fælles historiske bånd. I dag har vi det samme syn på historien. Og i dag har vi de samme helte. Og forhåbentlig skal vi også dele en lys fremtid”.

Dronningens særegne skridt

Men siden orkanen Irma ramte de tidligere danske slaveøer, har statsministeren ikke sagt et ord offentligt om katastrofen. Ikke tilbudt dansk hjælp i nogen form. Det er blevet bemærket blandt befolkningen på øerne. Ligesom det skridt, dronning Margrethe tog fredag er blevet noteret. Og i høj grad påskønnet.

Dronning Margrethe i samtale med La Vaughn Belle (til højre). Til venstre kunstneren Jeannette Ehlers. (La Vaughn Belle).

Trods opfordringer til at tage Danmarks fortid som slavenation op i sin nytårstale, forbigik dronningen dengang 100-året for salget af Dansk Vestindien i tavshed. Imidlertid gjorde hun noget usædvanligt i den forgangne uge.

I Dronningens Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot åbnede lørdag en særudstilling i anledning af 100-året for salget af Dansk Vestindien. ”Bag guvernørens spejle” hedder udstillingen, som bl.a. viser den danske guvernør Peter von Scholtens møbler fra Guvernementshuset på St. Croix. Udstillingen viser også en række platter, kunstneren La Vaughn Belle, der er fra St. Croix, har kreeret i samarbejde med Royal Copenhagen.

Dronningen Margrethe skulle se ”Bag guvernørens spejle” ved et særarrangement fredag. Hvor også en række personer fra det tidligere Dansk Vestindien deltog. Heriblandt La Vaughn Belle. Og i dagene inden, fik den vestindiske kunstner at vide, at dronningen ønskede at tale med hende.

La Vaughn Belle beretter om samtalen med den danske regent.

”Hun noterede, at orkanen Irma havde fundet sted. Det var faktisk hende, der bragte den på bane. Og ødelæggelserne”, fortæller La Vaughn Belle i en samtale med POV.

Dronningen og La Vaughn Belle berørte muligheden for et kongeligt besøg på U.S. Virgin Islands. Margrethe sagde dog, at det ikke nødvendigvis var i hendes planer at besøge øerne. Hun havde været der før. Tilbage i 1976 sammen med prins Henrik og prinserne Frederik og Joachim.

”Det slog i den forbindelse dronningen, hvor meget af Danmark, der var i arkitekturen på øerne”, fortæller La Vaughn Belle.

”Hvilket fik mig til at nævne, at jeg har haft den modsatte opfattelse, når jeg besøger Danmark. At vi ikke er repræsenteret i arkitekturen her. At vi stort set er blevet glemt”, forklarer den sorte kunstner.

To nye storme på vej

Fornemmelsen af at være glemt af omverdenen, presser sig også på blandt indbyggerne på de øer, orkanen Irma hærgede.

”Mange huse har ingen tage. Det er ikke godt. For efter en orkan kommer der masser af regn. Og det ødelægger så alt inventar i husene. Det er også sket denne gang”, fortæller Tony Rosario.

”Og efter regnen kommer heden. Den er ubeskrivelig. Og oven på det kommer så moskitoerne. Men vi må holde ud”, forklarer bokseformanden.

”I mennesker i Danmark har nok svært ved at forstå vores situation. I kan bare tage jeres bil og køre væk. Tage til Paris. Men hvor skal vi køre hen? Vi kan ikke køre nogen steder hen”, siger Tony Rosario med henvisning til de omkring 50.000 mennesker, der bor på St. Thomas – en ø lidt mindre end Amager.

”Og nu er der endnu to tropiske storme på vej. Lee og Maria. Vi håber og beder til, at de skåner os denne gang”, tilføjer han.

Julius Sprauve-skolen på St. John efter orkanen Irma. (David Knight Jr.).

På den noget mindre naboø St. John med 6000 indbyggere er meldingen nogenlunde den samme. Kontakten til øen er fortsat vanskelig på grund af manglende elektricitet og svigtende telefonforbindelser. Men lørdag fik Karen Sivebæk Munk-Nielsen, daglig leder af Holbæk Museum, en mail fra folk på St. John.

”Det ligner en krigszone. Folk går rundt med PTSD og kan slet ikke overskue situationen, selvom amerikanske soldater er ankommet for at rydde op og uddele nødhjælp”, fortæller Munk-Nielsen, hvis museum har en tæt forbindelse til det tidligere Dansk Vestindien i forbindelse med 100-året for salget af øerne.

”De lokale på St. John kender slet ikke omfanget af ødelæggelserne og de føler sig glemt”, tilføjer den danske museumsleder.

Private indsamlinger til Irmas ofre

Herhjemme er en række private kræfter imidlertid begyndt at samle penge ind til befolkningerne på St. Thomas og St. John. Blandt dem er Dansk Vestindisk Selskab.

”Vi tog skridt til en indsamling få dage efter orkanen Irma ramte øerne”, forklarer Dansk Vestindisk Selskabs formand, Anne Walbom.

”Det sker i samarbejde med vore søsterforeninger, Friends of Denmark, på hver af de tre øer”, fortæller hun.

Donationer kan gives på selskabets hjemmeside www.dwis.dk eller på bankkonto 0400-1170079724 – mærket IRMA.

Kunstneren La Vaughn Belle anbefaler også en organisation, der kanaliserer hjælp til de nødstedte på øerne. Nemlig Saint Croix Foundation, der modtager donationer på denne hjemmeside:

https://npo.justgive.org/nonprofits/donate.jsp?ein=66-0480131&isRecurring=true

Turisterne bør tage til St. Croix

Selv om hun under orkanen Irma befandt sig i Danmark, kender La Vaughn Belle kun alt for godt følgerne af sådanne naturkatastrofer.

”Jeg gennemlevede orkan Hugo. Dengang var jeg 16 år gammel. Min far var præst og vi måtte være en del af helingsprocessen. Jeg så lokalsamfundet stå sammen. Jeg så, hvordan vi måtte klare os uden elektricitet i ni måneder, tror jeg det var. Man hjalp hinanden. Forærede folk ting, de manglede. Det bliver en anden livsstil, der har noget meget smukt i sig”, påpeger La Vaughn Belle.

Der er samtidig en ting, hun ønsker at understrege.

”Jeg vil have at folk skal forstå – og det bliver ofte overset i nyhedsdækningen – at vi var været igennem dette tidligere. Vi er ikke hjælpeløse mennesker. Det betyder ikke, at vi ikke vil have hjælp. Men man skal i alt dette ikke glemme, at der er en værdighed i vore samfund. Vi er ’survivors’”

La Vaughn Belle opfordrer danskerne til at have øernes økonomi i tankerne.

”Nu er St. Thomas og St. John meget hårdt ramt af ødelæggelser. Men der er stadig St. Croix. Turisterne bør ikke blive væk på grund af orkanen Irma. Men i stedet begynde at besøge St. Croix nu. Vi har brug for det”, siger hun.

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

Philip Sampson

Philip Sampson, født 1959 på Frederiksberg, er uddannet journalist. Han har arbejdet på Politiken, DR og Ritzau. På sidstnævnte virkede han på bureauets udlandsredaktion fra 1988 til 2011. Philip er opvokset i London som søn af en ghanesisk far og en dansk mor. Han har gennem årene beskæftiget sig indgående med racisme og højreekstremisme, bl.a. i samarbejde med antiracistiske organisationer som Expo i Stockholm og Searchlight (i dag Hope not Hate) i London. På baggrund af sin mangeårige tilknytning til den københavnske motorcykelverden, har han gennem årene kunnet levere ganske præcise analyser af konflikterne i bikermiljøerne både i ind- og udland. Philip er i dag selv medlem af Harley-Davidson Club Herlev. Journalistisk set er Philip Sampson graver af natur. Denne interesse bruger han i dag især på historisk research.

Seneste indlæg fra

Gå til Top