Dronningen besøger Ghana – egentlig lidt vovet

af

Dronning Margrethe besøger det vestafrikanske land Ghana den 23.-24. november, oplyser Udenrigsministeriet. Det glæder mig selvfølgelig, at hun besøger det land, min far kommer fra og som jeg selv har haft fornøjelsen at besøge så mange gange.

Jeg kan dog undre mig lidt over, at dronningen gennemfører statsbesøget i år. Dette år, hvor Danmark markerer 100-året for salget af Dansk Vestindien. Et år, der har ført til, at vi kigger på Danmarks rolle i den transatlantiske slavehandel med nye øjne. Ikke mindst spørgsmålet om Danmark burde undskylde for slaveriet – med afsæt i, at danske skibe bortførte omkring 110.000 afrikanere fra Guldkysten (det nuværende Ghana) til Dansk Vestindien på den anden side af Atlanten.

Dronning Margrethe afstod fra at komme ind på slaveriet i sin nytårstale. Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen gjorde det – og kom så tæt på en undskyldning, som han nu mente, at en dansk regeringschef kunne.

Det danske kongehus har i det hele taget været så godt som usynlig i hele dette års markering af salget af Dansk Vestindien. Velsagtens fordi, at det tilbage i starten af Danmarks kolonitid i Vestindien var kongehuset, der var den altoverskyggende slave- og plantageejer på de tre øer, der udgjorde Dansk Vestindien.

Cape Coast Castle – et af de tidligere danske slaveforter på Guldkysten

Måske bliver dronning Margrethe nødt til at komme ind på Danmarks fortid som slavenation, når hun til november besøger Ghana. Jeg håber det. I dette land, hvor vi stadig kan finde gamle danske slaveforter med navne som Cape Coast Castle, Prinsensten og Christiansborg. Sidstnævnte fungerede endda indtil 2013 som embedsbolig for landets præsident.
Dronning Margrethe skal under statsbesøget møde Ghanas nuværende præsident, Nana Addo Dankwa Akufo-Addo. Måske får hun også lejlighed til at hilse på Ashanti-folkets asantehene, øverstehøvding og konge, Otumfuo Nana Osei Tutu II.

Ashanti-folkets magtfulde konge, Osei Tutu II

I givet fald ville han kunne fortælle sin danske modpart, hvordan høvdingesystemet i Ghana for efterhånden en hel del år siden officielt gik ud og undskyldte dets rolle i den transatlantiske slavehandel. At høvdinge på Guldkysten i stor stil leverede de mennesker, som de europæiske slavenationer – lande som Portugal, England, Frankrig, Holland, Tyskland, Sverige og Danmark – sejlede til plantagerne i deres kolonier på den anden side af havet.

Danmark fik sit første fort på Guldkysten i 1659. Den danske tilstedeværelse på den vestafrikanske kyst varede frem til 1850.Det var her, at den danske stat efter slaveriets ophævelse solgte dens skrantende vestafrikanske besiddelser til Storbritannien. Guldkysten ophørte med at være britisk koloni i 1957, og landet ændrede i forbindelse med dets selvstændighed navn til Ghana.

Det er første gang, at dronningen Margrethe besøger Ghana. Kun fire gange tidligere har hun været på statsbesøg i lande i Afrika. I 1986 besøgte hun Egypten og to år senere Marokko. I 1996 aflagde dronningen statsbesøg i Sydafrika og i 2008 i Tanzania.

Fotos: Dronning Margrethe: Johannes Jansson/norden.org. Cape Coast Castle: Philip Sampson. Ghanas asantehene: Wikimedia Commons.

Kunne du lide min artikel? POV lønner ikke sine skribenter men du kan donere et beløb til mig på MobilePay: 2083 9096.

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

Philip Sampson

Philip Sampson, født 1959 på Frederiksberg, er uddannet journalist. Han har arbejdet på Politiken, DR og Ritzau. På sidstnævnte virkede han på bureauets udlandsredaktion fra 1988 til 2011. Philip er opvokset i London som søn af en ghanesisk far og en dansk mor. Han har gennem årene beskæftiget sig indgående med racisme og højreekstremisme, bl.a. i samarbejde med antiracistiske organisationer som Expo i Stockholm og Searchlight (i dag Hope not Hate) i London. På baggrund af sin mangeårige tilknytning til den københavnske motorcykelverden, har han gennem årene kunnet levere ganske præcise analyser af konflikterne i bikermiljøerne både i ind- og udland. Philip er i dag selv medlem af Harley-Davidson Club Herlev. Journalistisk set er Philip Sampson graver af natur. Denne interesse bruger han i dag især på historisk research.

Seneste indlæg fra

Gå til Top