Drømmen om en altan

af

Ugens haveklumme. Der er fuglefløjt derude. Der har været dage med sol og ganske mange plusgrader. Marts nærmer sig.

Man får lyst til at plante i krukker og altankasser. Bor man i lejlighed uden altan, så vil der lige om lidt ske noget. Det er lige så sikkert som Amen i kirken: Man får helt sikkert lyst til altan.

Hvert eneste forår sker det samme på denne tid. Altan-menneskene begynder at dele billeder på sociale medier af udsigter fra altaner. Sommeraltaner. Altaner lige nu. Altaner og altankasser, der tilplantes med frostsikre blomster som anemoner, perlehyacinter og hornvioler. Det er en stor glæde at følge med i, så send endelig flere altanbilleder. Altanglæden smitter.

Jeg vil også have en altan! En altan til den nye lejlighed. Hellere i dag end i morgen.

Altan? Har du ikke en have? Jeg må lige spole tilbage. 2016 var et meget tumultarisk år i mit liv. For at sige det mildt. Jeg flyttede uplanlagt mange gange. Men jeg flyttede faktisk oprindeligt fra vores gamle hus på grund af haven. Derfor er det værd at nævne her i haveklummen.

Vores gamle altan og gamle have.

Efter jeg erhvervede mig en temmelig stor sommerhusgrund stod jeg pludselig med to haver at passe. To store drivhuse. To store drenge, der nok er søde, men som ærlig talt har vist mest interesse for havearbejdet (fraset dyrene, trampolinen, hulerne, hullerne, gyngerne, trætoppene og skydelegene, da de var mindre) den sommer, da den store plantede hamp, sammen med de andre rødder fra gymnasiet nede i baghaven. Eller de aftener, hvor drivhuset – som lå en spytklat fra gymnasiet – blev brugt som smugkro og kortklub. Det med hampen måtte i øvrigt skærmes godt og grundigt af, dengang Kender Du Typen-programmet var på besøg. Nuvel.

Den gamle have. Da drengene stadig brugte den til noget fornuftigt. Som at grave huller og gynge hen over mudder i timevis.

Det var en fest med den gamle have. Men det var også meget arbejde. Derfor besluttede jeg (og ja, jeg var i mindretal, men hey, der har aldrig være demokrati hjemme i vores husstand, fordi der altid kun har været en voksen), at huset og haven skulle sælges.

Vi fandt en fantastisk lejlighed med to altaner og udsigt over søer i København. Men noget gik galt. Og vi endte med ikke at have nogen lejlighed på hånden, da vi skulle flytte ud. Så fandt vi heldigvis en herlig gammel lejlighed – der havde udsigt over træer i Kongens Have – men ingen altan. Det sidste var svært. Overraskende svært for en udendørstype som mig.

Udsigten fra lejligheden i Kronprinsessegade. Delt cirka tusind gange på Instagram.

Så vi flyttede igen og overlod den smukke udsigt til en god ven, der heldigvis kunne overtage lejekontrakten efter let overtalelse af udlejer.

“Hvorfor I a
lverden vil du flytte?”. Ville han vide. Og jeg svarede, som sandt var: “Jeg bliver vanvittig uden en altan”.

Så jeg proppede alle vores ting ind i en blå container. Den røg ud til Bryde & sønner. Og så flyttede vi i sommerhuset. Op til vores eneste have. Eller det vil sige: Den store søn var da lige flyttet sammen med en af vennerne. Den anden skulle på sådan noget Outdoor-Efterskole tæt på sommerhuset. Og der kom lidt ro på. Endelig kun en have. Endelig tid til rigtigt at lære denne have at kende. Lære fuglene at kende. Få bygget en ordentlig hønseindhegning. Ikke piske frem og tilbage mellem græsplæner, der skal slås og hække, der skal klippes og drivhuse, der skal vandes. Ro på. Endelig.

I efteråret fandt jeg så en tredje lejlighed via en Facebook-ven og kunne dermed modtage årets fjerde sygesikringsbevis. Lejligheden har to store fordele: Den ligger tæt på gymnasium + far + farmor + mormor + gamle venner. Og den har et altanprojekt på vej. Og nu når jeg frem til pointen. I denne uge var jeg så til møde med altanudvalget i den nye ejendom,

Ville være skønt med altaner her.

hvor jeg netop er ved at være færdig med et istandsættelsesprojekt, der gik lidt i fisk. (Se billeder på Instagram, hvor vi er tossede med at dele billeder af istandsættelser, vandskader, køkkenrod og badeværelsesudfordringer).

Vi drømmer gør vi. Om store altaner. Som alle andre. Vi havde møde med en meget sympatisk mand fra Altan.dk. Vi har også været til møde på Gentofte Rådhus. Vi fornemmer, at det bliver svært, at få tilladelse til at bygge altaner, der er tre meter dybe og syv meter lange. Men vi forsøger. For vi vil så gerne have haver i højden.

Vi er ikke alene. Over hele verden ser man nu, at urban farmingog hængende haver er en megatrend. Byhaver og taghaver og terrassehaver og altaner plantes til. Så byerne bliver grønnere og befolkningen får mere ilt. I Italien og Kina har man lige nu gang i strategier, hvor altanhaver skal nedkøle bygninger og være med til at nedbringe luftforurening. (Se links på min Facebook-væg). Det er det, vi også gerne vil, ude i vores altanudvalg. Vi skal bare lige finde ud af hvordan.

Østergro er et fælles taghaveprojekt for en gruppe beboere på Østerbro i København.

Jeg har før skrevet om – i min bog om altaner – at man skal passe på lysindfald ved dybe altaner. Men her tror jeg det går. For stuelejlighederne er ikke beboelse. Og der er så højt til loftet, at vi bilder os ind, at det ikke bliver noget problem. Desuden er der ikke nogen, vi kan genere med vores færden på altaner mod gården: Der er ingen genboer.

Mit livs først altan. Eller kæmpealtanterrasse. I Istedgade 62. Dengang ovenpå Fru Frø’s Magasin. Jeg var 20 år gammel… Foto fra Altanbogen.

Vores gamle altan med høne og kat.

Og nu et spørgsmål: Denne gang tillader jeg mig at stille det til dig. Har du mon en dyb altan? Eller kender du nogen, der har fået tilladelse tre meter dyb altan? Så hører vores andels-boligforenings altanudvalg gerne om det. Jeg giver en god havebog til det bedste tip. På forhånd tak for hjælpen!

UGENS BOG

Det er første gang, jeg nævner en af mine egne bøger her på siden. Men i dag skal det være. Bogen “Altanen – din have i højden” skrev jeg på bestilling af den fantatiske entreprenør og filantrop Peter Knudsen fra Altan.dk. Den indeholder meget smukke altanbilleder af Nicoline Olsen og Kim Ahm. Begge dygtige udendørs-fotografer, der virkelig er værd at følge på Instagram.

UGENS TRE MEST POPULÆRE HAVEBILLEDER PÅ MIN INSTAGRAM-PROFIL

Hvis du har tanker, ideer, forbedringer, forslag til bloggen – eller tanker om samarbejder eller ønsker om at få et foredrag om have eller bæredygtighed ud til din kreds, så send endelig en e-mail.

FOTO: Alle billeder er taget af mig. På nær det smukke billede fra Ørestaden. Det er taget – og venligst udlånt – af min kollega Mette Nexmand.

Kan du lide hvad du læste? Vil du gerne have flere haveklummer? Vi får ikke løn her på POV og ikke anden mediestøtte end den læserne giver os. Jeg er glad for din støtte – 20 eller 100 eller 5 kroner – på Mobilepay: 21435463. Jeg ser det!

OG EN LILLE TING EFTER RULLETEKSTERNE

Hvad i alverden sker der her? Alfred og Emil har en lille snak om hvad altanbyggeri er for noget.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Signe Wenneberg

Signe Wenneberg - Mobilepay 21435463
Signe Wenneberg er medstifter af POV og fungerer som kreativ redaktør og praktisk gris i Danmark, da de to andre stiftere bor i USA.
SW er freelance foredragsholder, journalist og rådgiver i bæredygtighed. Er prisvindende forfatter og skriver cirka en bog om året. Den næste handler om høns! Se bogliste på www.signewenneberg.dk
POV FORRETNINGSMODEL: Her på POV lønnes skribenterne direkte af de læsere, som har lyst til at honorere et indlæg med et lille beløb. Sådan slipper læserne for betalingsmure, grimme pop-op-annoncer og gyselige bannere. Signe Wenneberg er taknemmelig på forhånd for donationer til det fortsatte redaktionelle arbejde. Mobilepay nummer 21435463. Tak!

Seneste indlæg fra

Gå til Top