Det sidste job på jorden

af

Maskiner kan overtage op til 50 procent af vores arbejde i løbet af de næste 30 år. Det er i hvert fald spådommen ifølge førende forskere indenfor teknologiudvikling. Der peger på dette som det sande trusselsbillede for samfundet, hvilket ikke ligefrem bliver imødegået hverken politisk eller positivt i denne tid ved at indføre kontanthjælpsloft og indslusningsløn.

Forudsigelsen baserer sig på studier gennemført af forskere som Moshe Vardi, professor i computerteknologi ved Rice University og Frey og Osborne fra Oxford University, hvis undersøgelse fra 2013 stadig står som en milepæl i forudsigelserne indenfor automatisering. Det har britiske The Guardian for nylig fået produceret en yderst tankevækkende animationsfilm om, der beskriver en verden “befriet” for arbejde.

Scenarierne er mange i filmen, men det er langt fra science-fiction. De fleste af teknologierne som vises, er her allerede – her er de blot fremskrevet til et udviklingsstadie, der ikke ligger mange år ud i tiden.

Tilbage i februar bragte POV International en artikel med titlen ‘Når Den Nye Gud gør dig arbejdsløs‘ forfattet af undertegnede. Den handlede om de mere langsigtede konsekvenser af den igangværende automatisering af mange arbejdsopgaver og digitaliseringens fagre nye verden indenfor kunstig intelligens. Artiklen vakte en del debat, og flere skeptikere rystede på hovedet.

Jeg tror dog, at de fleste vil indse, hvis de ser denne film, at problemstillingen i høj grad er både virkelig og højst aktuel. Bare tænk på, hvor fuldstændig gnidningsfrit vi som forbrugere i dag allerede har integreret brugen af teknologi til at gøre både vores arbejds- og hverdag mere bekvem – og hvordan de to i øvrigt smelter mere sammen. Det ene øjeblik er vi i gang med at løse en arbejdsopgave ved hjælp af Excel, det næste er vi inde og poste et billede på Facebook, bestille varer på Irma.dk eller se en film på Netflix; alt sammen noget, vi gør på tværs af medier og apparater uden at tænke synderligt over det.

Vores rutiner, opgaver og vaner er allerede godt på vej til at blive ikke bare digitaliserede, men automatiserede.
Vores rutiner, opgaver og vaner er allerede godt på vej til at blive ikke bare digitaliserede, men automatiserede (Illustration: Think with Google).

Personligt synes jeg, filmen rammer en fin balance imellem dystopi og utopi. Historien om jordens sidste arbejder, Alice, er mere at sammenligne med Spike Jonze’s Her tilsat en dosis Minority Report, end det er den dystoptiske fremtidsvision i en film som TerminatorAlt er dog langt fra rosenrødt. På vej til det, der bliver hendes sidste arbejdsdag, ser Alice de lange køer af arbejdsløse, når hun i den selvkørende bil passerer de fattige kvarterer i den ellers skinnende rene metropol. Der er ingen tvivl om, at polariseringen mellem de priviligerede og de udsatte meget vel kan blive forstærket kraftigt af den igangværende udvikling.

MERE POV
Genbrug med japansk grundighed

Fri os for flere lortejobs

I min første artikel talte jeg måske mest om de dystre konsekvenser af udviklingen, men jeg er også meget bevidst om, at automatiseringen kan bringe os et sted hen, som er et meget bedre sted end vi er i dag, hvis vi vælger at bruge teknologien til for alvor at sætte os fri.

I udgangspunktet må det nemlig være at betragte som frigørende, hvis vi en dag ikke længere behøver at være arbejdsslaver i mere eller mindre meningsløse lortejobs, men kan bruge vores intellekt og energi på nye, mere tilfredsstillende måder, hvor belønningen ikke er løn men udfoldelsen af vores virkelige passion, kreativitet og evne til at tænke nyt. Hvor teknologien ikke dominerer os, men hjælper os til at indfri vores potentiale som mennesker og blive vores bedste jeg gennem at være et mere legende menneske, som bl.a. Vivek Wadhwa har skrevet om. En tanke, som den franske filosof og utopiske socialist, Charles Fourier introducerede så tidligt som i 1800-tallet (og han var tilmed købmand af profession!), men som blev forvansket af Marxismen, som gjorde selve arbejdet til en dyd i sig selv.

En jobløs fremtid stiller naturligvis nogle spørgsmål til, hvad vi så skal leve af, men som journalisten Paul Mason fra The Guardian har skrevet, så kan massearbejdsløshed og fattigdom måske delvist afbødes gennem indførelse af en basisindkomst finansieret af skatter på den værdiskabelse, som teknologien er med til at producere. En model, vi netop her i Norden burde have bedre forudsætninger for at realisere i kraft af vores velfærdssamfund, teknologisk drevne industri og høje uddannelsesniveau. Herudover vil menneskers skabertrang og iværksætterdrift nok også blive vanskelig at undertrykke, hvorfor det synes uundgåeligt, at vi altid vil være beskæftigede med at udvikle og udtænke nye ting, vi kan bytte med hinanden.

Derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til at understrege, at jeg i høj grad tror på en bedre fremtid – også uden konventionelle jobs til Alice i filmen men fortsat med masser at tage sig til – især gennem et netværk af virksomheder, hvor vi vil have det langt sjovere, fordi de kan give os flere og mere interessante muligheder, når først robotterne og algoritmerne har overtaget al det sure. Det bliver ikke nemt at skulle identificere sig med andet end det job, man i dag hæver sin løn for – men mon ikke det i længden er meget sundere at se sig selv som et individ i stedet for som en generisk jobtitel.

MERE POV
Territoriet // - en novelle

En særlig tak til Kasper Wedendahl, stifter af Bacon for at gøre mig opmærksom på filmens eksistens.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at blive venner med os på Facebook. Her får du alle links til vores nye artikler. 

Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Kim Jong Andersen
CEO & Founder at JONG

Kim Jong Andersen, 44. Debattør, madanmelder og gourmand, digital ekspert og konceptudvikler, smagsdommer, filmbuff, underviser, foredragsholder. Har arbejdet i reklamebranchen i næsten to årtier, senest som kreativ direktør. Optaget i Dansk Markedsførings M-list, en blå bog over de allerdygtigste marketingprofiler i Danmark. Nok især kendt på sociale medier under hans alter ego, "Bamsen", der i visse kredse nærmest er blevet et personligt brand i sig selv. Hyppig gæst på de førende restaurationer i København, spiser sjældent (så godt som aldrig) hjemme. Juryformand for den årlige prisuddeling, Danish Digital Awards i samarbejde med Dansk Annoncørforening. Har selv vundet adskillige kreative awards både herhjemme og i udlandet. Ofte benyttet key note speaker på diverse konferencer og seminarer, hvor emnet er relateret til kreativitet og kommunikation. Underviser MBA-studerende på CBS og reklameelever på KEA og DJMX.