mm

Elmas Berke

Elmas Berke er forfatter og foredragsholder. Tidligere nyhedsvært på radio, journalist, tolk ved Rigspolitiet og nu erhvervskvinde. Forfatter til romanen "Tavshedens Pris", der udkom maj 2015. Indstillet til Blixenprisen for ytringsfrihed, 2016. Nomineret til "Danners Ærespris 2015" og "Årets Dansker 2015". Blogger hos Berlingske Media/ Den Politiske Puls, Politiko. Hun har skrevet manuskript til en spillefilmskomedie om en dansk-tyrkisk familie, hvor intet er for helligt til at blive rusket igennem på en kærlig måde. Arbejdet med dette er påbegyndt de indledende faser om en kommende filmatisering. Elmas Berke er tegner og kunstmaler i sin sparsomme fritid. Hun er ikke bange for at sige fra over for sit baglands forældede syn på kønsroller, kulturelle handlemønstre eller religiøse dogmer, der måtte spænde ben for ellers velfungerende familier, og hun bryder gerne med tabuer og gør det personlige offentligt, for på den måde at sætte fokus på den undertrykkelse og/eller diskrimination, en gruppe medborgere lever under i Danmark. Elmas Berke er gift og mor til 4.

Se alle skribentens artikler

Det handler om magt

Kønsadskillelse for små børn har, præcis som ved voldtægter, ikke særlig meget med sex at gøre. Det handler om dominans og ejerskab. Pigerne bearbejdes til at acceptere den kønsdiskrimination, der for alvor vil træde i kraft, når de rammer puberteten.

Den kønsdiskrimination, der vil ramme dem, når de af familien straffes for at ville leve et liv på egne præmisser, sådan som vi så ofte kan læse om i medierne, hvor den ene historie efter den anden beretter om ulykkelige piger, der må søge beskyttelse på et af landets krisecentre. Beskyttelse mod egne familier! Den kønsdiskrimination deres brødre vil udsætte dem for og efterfølgende selv tage i byen for at søge hos etnisk danske piger.

Den kønsdiskrimination der vil ramme dem, når de vil ud af et ægteskab, der mislykkedes, fordi de troede, ægteskabet kunne være redningen ud af families strenge regler, og fordi ægteskab var eneste mulighed for legitimt samvær med det modsatte køn. Dette understreges også af det store antal skilsmisser blandt etniske minoriteter, hvor skilsmisseprocenten er næsten ligeså høj som for etnisk danske medborgere.

Den kønsdiskrimination der rammer dem som fraskilte kvinder, fordi synet på fraskilte kvinder er alt andet end positivt, når den fraskilte kvinde forstyrrer ”den offentlige ro og orden” i minoritetsmiljøerne.

Det er dette, der formes og forberedes allerede fra 5-års alderen.

Det har intet med folks personlige fortællinger eller blufærdighed som voksne kvinder at gøre.

Kønsadskillelse for små børn har, præcis som ved voldtægter, ikke særlig meget med sex at gøre. Det er dominans og ejerskab, der tydeliggøres.

Det har heller intet med børnehavernes kønnede lege at gøre, for børnehavens kønsadskillelseslege opretholdes ikke, når barnet er hjemme hos mor og far. Det opretholdes heller ikke af børnehavebarnets naboer, onkler, tanter, fætre eller kusiner.

Mistænkeliggørelse af alle mænd

I stedet for at tage snakken med forældrene om vigtigheden af det sociale fællesskab, vigtigheden af at lære pigerne at hente hjælp eller forsvare sig selv ved, Gud forbyde det, overgreb, så godtager man at pigerne er dem, der skal skærmes og gemmes væk for potentielle vilddyr i form af mænd. Alle mænd mistænkeliggøres. Inklusiv min søn og min mand – hvad bilder folk sig ind?

Man accepterer forældrenes præmis fra en kultur, hvor piger og kvinder netop ikke kan gå i fred, fordi folk har den tankegang, der hedder, at en kvinde uden mandlig bodyguard i det offentlige rum er ”fri til at jage”.

Man viser forståelse over for forældre, der ikke selv udviser større omsorg for eget kød og blod end at de gerne risikerer, at barnet ikke lærer at svømme i et land, der er omgivet af hav.

Alle mænd mistænkeliggøres. Inklusiv min søn og min mand – hvad bilder folk sig ind?

Man går med på præmissen om, at det er sådan det er og kan vi ikke få pigerne ud på andre måder, må vi møde dem på deres præmisser ved at give køb på noget større.

Det handler om dominans. Hvem bestemmer? Det er dette, pigerne allerede fra 5-års alderen forberedes på og det er så synd, for de vil bare gerne svømme…

Vi kan være stolte over, at dette land, Danmark, sidste år fejrede 100 året for kvinders stemmeret. Men hvordan kan vi være stolte over, at der lever kvinder her, der endnu ikke har ret til en stemme?

Vi kan glæde os over 40 års kvindekamp for retten til egen krop og seksualitet. Men hvordan kan vi glæde os over, at der er medborgere på dansk jord der hverken har ret til krop eller seksualitet?

Klap jer selv på skulderen, kære feministiske medsøstre i kvindekampen. Vi har al mulig grund til at være stolte. Men kampen er langt fra forbi. Den er i fuld gang.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du alle links til vores nye artikler.  Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget.

Topfoto :Tyrkisk svømmehal i 2013, Maraş Gündem –  http://m.marasgundem.com/dogunun-en-modern-yuzme-havuzu-529239h.htm

Kategorier