Derfor vil millennialgenerationen afvise Trump

af

NEW YORK – Den væsentligste politiske skillelinje i USA går ikke mellem partier eller stater, men mellem generationer. Millennialgenerationen (de 18-35-årige) stemte massivt imod Donald Trump og vil danne kernen i modstanden mod hans politik. De ældre amerikanere er delte, men Trumps base ligger hos dem, der er over 45. I sag efter sag vil de yngre vælgere derimod afvise Trump, som de opfatter som en politiker fra fortiden, ikke for fremtiden, skriver Jeffrey Sachs, økonom og professor i bæredygtig udvikling og ledelse ved Columbia University.

Selvfølgelig taler vi om et gennemsnit, ikke om absolutter. Men tallene bekræfter ikke desto mindre splittelsen mellem generationerne:

Ifølge exitpolls fik Trump 53 procent af stemmerne blandt de over-45-årige, 42 procent i aldersgruppen 30-44 og kun 37 procent blandt de 18-29-årige. I en undersøgelse fra 2014 identificerede 31 procet af millennials sig selv som liberale (i betydningen venstreorienterede) sammenlignet med 21 procent af the baby boomers (i undersøgelsen defineret som aldersgruppen 50-68) og kun 18 procent af “den tavse generation” (69 og ældre).

Pointen er ikke, at vore dages unge liberale vil blive morgendagens ældre konservative. Millennialgenerationen er meget mere liberale end the baby boomers og “den tavse generation” var i deres unge dage. De er samtidig meget mindre partitro og vil støtte politikere, der adresserer deres værdier og behov herunder kandidater fra andre partier end Demokraterne og Republikanerne.

Det vigtigste spørgsmål er tankesæt og politisk orientering, ikke alder. Trump har den korteste horisont (og koncentrationsevne) af alle præsidenter i historisk tid. Han er fuldkommen ude af trit med de virkelige udfordringer, som den unge generation står over for.

Der er mindst tre store forskelle i de unge og de ældres politiske synspunkter.

For det første er de unge mere socialt liberale end de ældre generationer. De unge er ikke bekymrede over Amerikas stigende etniske, religiøse og seksuelle pluralitet. Et mangfoldigt samfund af hvide, afroamerikanere, hispanics og asiater og af indfødte og immigranter er det land, de altid har kendt og ikke en dramatisk ændring i forhold til tidligere. De accepterer seksuelle og kønsmæssige kategorier – lesbiske, bøsser, trans, bi, pan og andre – der stort set var tabu, eller ukendte, for deres bedsteforældres (Trumps) generation.

For det andet står de unge over for informationsrevolutionens hidtil ukendte økonomiske udfordringer. De kommer ind på arbejdsmarkedet på et tidspunkt, hvor dette hurtigt er på vej til at kapitalisere på investeringer (i form af robotter, kunstig intelligens og smarte maskiner i almindelighed) fremfor fra manuel arbejdskraft. De ældre rige nyder derimod godt af et boom på aktiemarkedet forårsaget af selvsamme teknologiske revolution.

Trump har lovet en nedsættelse af virksomheds- og ejendomsbeskatningen, hvilket yderligere vil gavne de ældre rige (som er rigeligt repræsenterede i Trumps regering) på bekostning af større statsunderskud, som igen vil forøge byrden på de unge.

MERE POV
Uden titel, ufærdigt mesterværk

Faktisk har de unge brug for den modsatte politik: højere skatter på den ældre generations formuer for at finansiere post-gymnasial uddannelse, jobtræning, infrastruktur af vedvarende energi og andre investeringer i Amerikas fremtid.

For det tredje er de unge langt mere opmærksomme på truslen fra klimaforandringer end deres forældre og bedsteforældre har været. Mens Trump lokker den ældre generation med en sidste omfavnelse af fossile brændsler, vil de unge ikke have med det at gøre. De vil have ren energi og vil kæmpe mod ødelæggelse af den klode, som de og deres børn skal arve.

Generationsforskellen i opfattelsen af den globale opvarmning skyldes delvist ren og skær uvidenhed om klimaændringer og deres årsager blandt de ældre amerikanere, inklusive Trump. Ældre amerikanere lærte ikke om klimaforandringer i skolen. De blev aldrig præsenteret for drivhusgassernes kemi. Det er grunden til, at de er parate til at sætte egne kortsigtede økonomiske interesser over de alvorlige trusler mod deres børnebørns generation.

I en undersøgelse fra juni 2015 sagde 60 procent af de 18-29-årige, at den globale opvarmning skyldes menneskelig aktivitet sammenlignet med kun 31 procent af de adspurgte over 65 år. En undersøgelse offentliggjort i januar i år fandt, at 38 procent af respondenter over 65 år foretrak udbygning af fossile brændsler fremfor vedvarende energi sammenlignet med kun 19 procent af de 18-29-årige.

Trumps økonomiske politik er gearet til disse ældre, hvide indfødte amerikanere. Han foretrækker skattelettelser til de ældre rige, som vil medføre en gældsbyrde for de unge. Han er ligeglad med den allerede eksisterende studiegæld på en billion dollar (svarende til syv billioner danske kroner). Han gentager 1990’ernes frihandelsdebat om Nafta i stedet for at tage fat på det 21. århundredes udfordringer fra robotteknologien og kunstig intelligens. Han er sygeligt optaget af at presse nogle få års yderligere profit fra Amerikas kul-, olie- og gasreserver uden hensyn til en fremtidig miljøkatastrofe.

Man kan måske forklare Trumps bagudskuende tankegang med hans alder. Trump er med sine 70 år den ældste tiltrædende præsident nogensinde (Ronald Reagan var en smule yngre ved sin tiltrædelse i 1981). På den anden side er alder næppe den eneste endsige vigtigste faktor her. Bernie Sanders, uden tvivl det friske pust blandt alle kandidater i 2016 valgkampen – og millennialvælgernes helt, er 75. De unge er også begejstrede for Pave Frans (80), fordi han sætter deres bekymringer – om fattigdom, beskæftigelsesproblemer og sårbarheden over for den globale opvarmning – ind i en moralsk ramme i stedet for at afvise dem med grov kynisme som Trump og hans ligesindede gør.

Alt for mange iagttagere bliver ved med at fokusere på de traditionelle partiskillelinier i den amerikanske kongres og ikke på de demografiske ændringer, der snart bliver afgørende… Trumps politiske succes er et blip, ikke et vendepunkt. Vore dages millennials med deres fremtidsorienterede perspektiv vil snart dominere amerikansk politik. Og USA vil ende med at blive mere multietnisk, socialt liberalt, klimabevidst og meget mere fair i fordelingen af de økonomiske fordele af ny teknologi.

Det vigtigste spørgsmål er tankesæt og politisk orientering, ikke alder. Trump har den korteste horisont (og koncentrationsevne) af alle præsidenter i historisk tid. Han er fuldkommen ude af trit med de virkelige udfordringer, som den unge generation står over for såsom kampene med ny teknologi, ændrede arbejdsmarkedsforhold og ødelæggende studiegæld. En handelskrig med Mexico og Kina eller et tragisk misforstået forbud mod muslimske migranter vil næppe afhjælpe deres egentlige behov.

MERE POV
Ellemann: Salget af Dansk Vestindien var ”sølle”

Trumps politiske succes er et blip, ikke et vendepunkt. Vore dages millennials med deres fremtidsorienterede perspektiv vil snart dominere amerikansk politik. Og USA vil ende med at blive mere multietnisk, socialt liberalt, klimabevidst og meget mere fair i fordelingen af de økonomiske fordele af ny teknologi.

Alt for mange iagttagere bliver ved med at fokusere på de traditionelle partiskillelinier i den amerikanske kongres og ikke på de demografiske ændringer, der snart bliver afgørende. Sanders var lige ved at vinde Demokraternes nominering (og ville sandsynligvis have vundet præsidentvalget) på en platform, der appellerede stærkt til millennials. Deres tid kommer, sandsynligvis med den præsident, de vil støtte ved valget i 2020.

POV fejrer 1 års fødselsdag som uafhængigt netmedie. Vil du støtte vores videre arbejde, modtager vi med stor tak donationer via MobilePay.

Oversættelse: Lisa Rasmussen – Project Syndicate og POV International.

Topillustration: Flickr.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del gerne denne artikel med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden, eller donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi har ikke noget reklamebudget.

Jeffrey Sachs

Jeffrey D. Sachs er professor for bæredygtig udvikling - Sustainable Development - og professor for Health Policy og Management ved Columbia University. Han er en af verdens førende økonomer og meningsdannere og har i årevis rådgivet FN om fattigdom og udvikling Han er manden bag FN's "Millenial Goals" og er også direktør for FN's  bæredygtighedsnetværk - Sustainable Development Solutions Network. Han er tidligere mangeårig professor ved Harvard University og har skrevet adskillige bøger herunder The End of Poverty, Common Wealth; hans nyeste bog er The Age of Sustainable Development (2015).  I februar 2017 udkommer Building the New American Economy: Smart, Fair & Sustainable. Jeffrey Sachs bor i New York med sin familie. En fuld biografi kan læses her.

Seneste indlæg fra

Gå til Top