Denne uge i haven – uge 1 – med Signe Wenneberg

af
img_8364
Kejserbusk, der har den venlighed at blomstre nu i januar.

Haveåret har 52 uger. Årstidshjulet kører rundt og rundt. Uge 1 er nyorienteringsfasen. Tid til at gøre notater. Hvad skal der ske i år? Hvad gik godt sidste år? Hvad gik mindre godt? Hvad skal ændres til foråret? Hvor skal der sættes en kejserbusk, som kunne have blomstret nu, hvis man havde været forudseende nok til at plante sådan en i tide?

Der er en dejlig rytme i det, for os, som elsker årstider. Og som holder af, at naturen med sit letforståelige billedsprog viser, at noget nyt altid spirer frem efter alt er visnet væk. Viser, at det altid, altid, altid bliver forår igen. Sommer igen. Efterår igen. Vinter igen. Nytår og nyorientering igen.

Der kommer altid blomster, lys og solskin igen.

Ladybird Johnson har engang sagt, at ”where flowers bloom so does hope” (og jeg har længe haft det som beskrivelsen af, hvad der foregår inde på min Instagram-profil).

Dette citat får vi nok brug for at hive frem mange gange i 2017. På grund af den retning verdens ondskab og de politiske strømninger har taget her efter det frygtelige år 2016. Haven og naturen  – og Ladybirds blomster – minder os netop om, at det er en fase. Der er ofte en slem vinter inden der igen kommer et dejligt forår.

Jeg har tit tænkt, at haven er den perfekte analogi at vende sig imod, når alting er noget møg. Ja selv møg har jo en stor værdi i haven. For mig er der trøst at hente derude. Altid. Naturen, haven, skoven, markerne, engene, fuglene, træerne, dyrene, køkkenhaven, blomsterhaven og selv kompostbunken kan minde os om at livet går videre. Alene derfor anbefaler jeg at gå derud. Havemenneske eller ej.

Analogierne er virkelig ligefor. Sommetider bliver et stykke dejlig jord ramt helt uretfærdigt. Af enten tørke, oversvømmelser eller en græshoppesværm (her kommer man måske til atskaermbillede-2016-11-09-kl-19-14-52 tænke på Trumps vælgere). Eller af vildt umulige invasive arter som er svære at få bugt med (her kommer jeg tit, mens jeg arbejder med kvikgræsset, til at tænke på de folk, der råber grimt på sociale medier, og som er svære at få luget væk, ligesom i staudebedet).

Der kan være en forkert eller for tæt sammensætning af planter/stauder som gensidigt forhindrer hinanden i at gro frem mod det fulde potentiale (som på en arbejdsplads, hvor medarbejderne ikke er placeret rigtigt i jobs eller sidder for tæt i storrumskontoret til at kunne være optimalt kreative).

Eller der kan være mangel på sædskifte (som handler om at planter roterer i en turnus og gror bedst sådan). Eller der kan være udpining af jorden og dermed af de ressourcer, man har fået stillet til rådighed af de højere magter, der gerne ser, at vi mennesker altid efterlader jorden/mulden i en bedre forfatning til vores efterkommere end vi modtog den fra vores forfædre. Det er god landmands- og gartner-skik fra gammel tid. Og det er værd at ihukomme.

Man kan således tænke over, om der er et stykke land eller et blomsterbed – i ens eget liv – der skal have mere vand og mere næring her i det nye år, for at få den gode frugtbare balance igen (dette kan bruges som metafor i alle livets forhold – og også om ens egen krop). Og den vigtigste lære fra årstiderne i haven går lige i lykkehormonerne: Alting går over. Det bliver altid forår igen.

img_2176-1
Januar-udsigt fra min have på landet. Haven er min have nr. 3 og er en sommerhushave på 1200 m2. Her er jeg begyndt forfra med alt. Jord, drivhus, belægninger, bede og jeg er slet ikke færdig. Men tredje sommer i denne have nærmer sig, og jeg glæder mig.

Nytår er at sætte sig nye mål. Et af mine mål for 2017 bliver at skrive denne klumme hver uge. Nogle gange kort, nogle gange langt. Men min plan er at, det altid skal være med faste elementer: Denne uges haveklumme, denne uges bog, denne uges spørgsmål, denne uges tip og denne uges havebillede.

Der er masser at skrive om ude fra naturen og haven. Og alt dets væsen. Som også går helt ind i køkkenet og ned i gryderne og op i bogreolerne og ud i skoven og ned i undergrunden og ud i hønsegården og også helt ind i sjælen, som ved, at haveterapi hjælper på alting. Jeg glæder mig. Jeg håber du vil læse med og sende mig spørgsmål, som jeg vil forsøge at svare på. Jeg vælger spørgsmål ud hver uge. Og hvis der er noget, jeg ikke kan svare på – husk på, jeg er jo ikke hverken landskabsarkitekt eller gartner, jeg er bare en haveinteresseret journalist –  så spørger jeg de vildeste eksperter: Naboerne. Min mor. Eller de ældste mennesker jeg kender, for de ved alt.

DENNE UGES SPØRGSMÅL

img_2134
Spørgsmål: Kan man stadig nå at få blomsterløg i jorden? Hvis man nu har glemt dem et sted. Ja. Hvis jorden er frostfri, så gør det bare (jeg har prøvet, selv om man ikke må, blomsterløg skal lægges frem til december). Eller tag store krukker og fyld dem godt op med visne blade og god jord og se at få løgene ned der. Det skal nok gå fint.

I næste uge – uge 2 – handler det om frø. Du får den komplette liste af gode steder at købe frø. Vi er i
gang med research, og du kan være med på min Facebook-profil… Se her.

DENNE UGES BOG – SENGELÆSNING FOR HAVEELSKERE

img_2259
Januar – måske den eneste måned, hvor haveelskere har tid til at læse en hel masse. Anbefaler denne hyggelige sengelæsning. Selv om den er uden fotografier, så fremmaner det gode sprog mange billeder.

DENNE UGES TIP – GENBRUG JULETRÆET SOM DYNE FOR ROSERNE

img_2175-1
Hellig Tre Konger er forbi og juletræet skal ud. Klip grene af og læg dem over de frysende roser. Så er der klar, når der kommer sne og mere kulde.

DENNE UGES MEST POPULÆRE HAVE-BILLEDE PÅ MIN INSTAGRAM

img_2209-1
Frost på ruden i drivhuset her i uge 1, hvor der kom rigelig frost. Mit drivhus er ikke isoleret og der er ingen varme og på heldige morgener er der de smukkeste isblomster på ruderne.

PS. Hvis du har ideer, forbedringer, forslag til bloggen – eller tanker om samarbejder eller ønsker om at få et foredrag om have eller bæredygtighed ud til din kreds af mennesker, så send endelig en e-mail.

FOTO: Alle billeder er taget af mig. Billeder må ikke sakses eller bruges uden min tilladelse. Se flere billeder her.

Husk: Vi skribenter på platformen POV har valgt ikke at genere jer læsere med reklamer, larm, bannere, pop-up og betalingsmure. Til gengæld håber vi på læsernes frivillige økonomiske støtte til det videre arbejde. Støt Signe Wenneberg på Mobilepay nummer 21435463.

Og en lille ting efter rulleteksterne… Sådan begyndte det. 1. januar 2017

skaermbillede-2017-01-08-kl-00-31-55

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

mm
Signe Wenneberg

Signe Wenneberg - Mobilepay 21435463
Signe Wenneberg er medstifter af POV og fungerer som kreativ redaktør og praktisk gris i Danmark, da de to andre stiftere bor i USA.
SW er freelance foredragsholder, journalist og rådgiver i bæredygtighed. Er prisvindende forfatter og skriver cirka en bog om året. Den næste handler om høns! Se bogliste på www.signewenneberg.dk
POV FORRETNINGSMODEL: Her på POV lønnes skribenterne direkte af de læsere, som har lyst til at honorere et indlæg med et lille beløb. Sådan slipper læserne for betalingsmure, grimme pop-op-annoncer og gyselige bannere. Signe Wenneberg er taknemmelig på forhånd for donationer til det fortsatte redaktionelle arbejde. Mobilepay nummer 21435463. Tak!

Seneste indlæg fra

Gå til Top