Den revolutionære ideolog Trump – vor tids Margaret Thatcher

af

Det kan være fristende at gøre grin med Donald Trumps stavefejl og primitive opførsel på Twitter. Men hvis man overser kernen i trumpismen og bare ler af den, går man fejl i byen, lyder det advarende fra Mark Leonard. Trump er lige så radikal i dag, som Margaret Thatcher var i 1980’ernes Storbritannien. Hvis Trumps progressive modstandere undlader at engagere sig alvorligt i de kræfter, som Trumps sejr afspejlede og forstærkede – specielt modstanden mod neoliberalismen – vil selv ikke en rigsretssag kunne få den trumpske ånd tilbage i flasken.

LONDON – Historikere vil måske ende med at betragte den amerikanske skuespiller Alec Baldwin som Præsident Donald Trumps mest nyttige allierede. Baldwins hyppige og meget sete parodier på Trump i det humoristiske show Saturday Night Live, der udstiller trumpismen som en farce, kan gøre præsidentens modstandere blinde for alvoren i hans ideologi.

Politikere bliver naturligvis parodieret hele tiden. Men med Trump er der allerede en tendens til ikke at tage hans politik alvorligt. Præsentationen af denne politik – skøre Twitterstorme, usminkede løgne, racistiske og kvindefjendske udtalelser og åbenlys nepotisme – er så bizar og frastødende for den bureaukratiske klasse, at den kan overskygge substansen.

Selv de, der tilsyneladende tager Trump alvorligt, fatter ikke kernen i trumpismen. Demokraterne er så rasende over hans kvindehad og xenofobi, at de ikke forstår, hvordan han har fat i mange af deres tidligere tilhængere. Det republikanske establishment er så forhippede på at have en “republikaner” i embedet til at implementere traditionel konservativ politik – så som deregulering og skattelettelser – at de overser de elementer i hans dagsorden, der er stik modsat deres gængse opfattelser.

Demokraterne er så rasende over Trumps kvindehad og xenofobi, at de ikke forstår, hvordan han har fat i mange af deres tidligere tilhængere. Det republikanske establishment er så forhippede på at have en “republikaner” i embedet til at implementere traditionel konservativ politik – så som deregulering og skattelettelser – at de overser de elementer i Trumps dagsorden, der er stik modsat deres gængse opfattelser.

En del af problemet er måske, at Trump har redet på flere heste i de fleste væsentlige debatter som forkæmper for en politik, der sætter intensitet over konsekvens. Det kan få Trump-iagttagere til at afvise forsøg på at definere et ideologisk fundament for trumpismen som en håbløs selvmodsigelse – som Julius Kreins nye magasin American Affairs f.eks. har gjort (American Affairs er et nyt teoretisk tidsskrift, der er positiv overfor Trump – lanceret med tilknytning til The Harvard Club. Læs det her – red.)

Den strategiske fejl: Undervurderingen af Thatcher

Det britiske politiske establishment lærte denne lektie på den hårde måde. I årevis undervurderede både konservative og liberale thatcherismen. De indså ikke, at der bag Margaret Thatchers blonde hår og skingre stemme var en revolutionær politik, der afspejlede og fremskyndede fundamentale  sociale og økonomiske forandringer.

MERE POV
Danmarks Omdømme: Den måske mest effektive rebranding-kampagne i nyere tid

Thatcher var ligesom Trump ikke nogen filosof. Men det behøvede hun heller ikke være. Hun skulle blot tiltrække mennesker, der var i stand til at finpudse ideologien og det politiske program, der siden kom til at bære hendes navn. Og det var præcis, hvad hun gjorde.

Bortset fra disse ideologer var den yderste venstrefløj de første til at opfatte betydningen af Thatchers politiske projekt: tidsskriftet Marxism Today opfandt betegnelsen “thatcherisme” i 1979. Disse folk på venstrefløjen indså, hvad flertallet ikke gjorde: Thatchers fundamentale udfordring af de økonomiske og sociale strukturer, der havde været bredt accepteret siden Anden Verdenskrig.

En redaktør på det tidsskrift, Martin Jacques, der gjorde mere end nogen anden på det tidspunkt for at levere en teoretisk forståelse af thatcherismen, forklarede for nylig for mig, hvorfor dens betydning blev overset af så mange. “Politiske analyser var på det tidspunkt mest baseret på valgforskning og institutionerne”, sagde han. Med deres fokus på “de politiske partiers resultater,” forklarede han, overså de “de dybere forandringer i samfundet.”

Der er stærke paralleller mellem de sene 1970’ere og nutiden. Ligesom Thatcher anerkendte den voksende utilfredshed med den gamle orden og blev talerør for for de marginaliserede ideer, har Trump anerkendt og til en vis grad givet oprejsning til den vrede hos et stort segment af arbejderklassen, der er trætte af de veletablerede systemer.

Det kan muligvis føles befriende at kalde Trump for en idiot, at grine af hans tweets med stavefejl og tapen bag på hans slips, men konsekvenserne af hans præsidentperiode er alvorlige.

Også ligesom Thatcher har Trump tiltrukket ideologer, der er parate og villige til at definere trumpismen for ham. Først og sidst er der Stephen Bannon, den tidligere direktør for Breitbart News, det ultra-nationalistiske hjemsted for det racistiske alt-right, der nu er ansat som Trumps chefstrateg.

Da han forleden talte ved CPAC 2017 – the Conservative Political Action Conference  – definerede Bannon trumpisme på grundlag af national sikkerhed og suverænitet, økonomisk nationalisme, og “dekonstruction af den administrative stat.”

Som han sagde: “[V]i er en nation med en økonomi. Ikke bare en økonomi på en eller anden global markedsplads med åbne grænser.” Se ham her:

Dette afspejler en fundamental konflikt mellem thatcherisme og trumpisme: sidstnævnte har det mål at fjerne den neoliberale konsensus om uregulerede markeder, privatisering, frihandel og immigration, der var grundlaget for førstnævnte. Men selvom ideerne er forskellige, er taktikken den samme.

For at konsolidere sin støtte tog Thatcher kampe på med omhyggeligt udvalgte fjender – fra de britiske minearbejdere over Argentinas præsident, General Leopoldo Galtieri, til bureaukraterne i Bruxelles. Tilsvarende, som Hudson Institutes Craig Kennedy fornylig fortalte mig, “ønsker Bannon at radikalisere anti-Trump venstreorienterede ved at få dem til at kæmpe for sager, der frastøder mainstream Amerika.” Hver gang Trumps modstandere marcherer for kvinder, muslimer, eller sexuelle minoriteter, forstærker de støtten fra Trumps kernevælgere.

Steve Bannon ønsker at radikalisere anti-Trump venstreorienterede ved at få dem til at kæmpe for sager, der frastøder mainstream Amerika. Hver gang Trumps modstandere marcherer for kvinder, muslimer, eller sexuelle minoriteter, forstærker de støtten fra Trumps kernevælgere.

Jacques hævder, at det britiske Labour Party aldrig rigtig forstod thatcherismen, og det var grunden til, at partiet tilbragte to årtier i politisk mørke. Ifølge ham var premierminister Tony Blair den første leder af Labourr, der forstod, hvad thatcherismen var: en ny ideologi, der vendte op og ned på gamle regler og antagelser. Men, påstår Jacques, Blair justerede blot den nye ideologi i stedet for at prøve at ændre den.

MERE POV
Skal jeg bare være lidt mere robust?

Intet af dette tegner lyst for Trumps modstandere, der stadig er langt fra at anerkende de ideologiske implikationer af hans præsidentembede. Faktisk er de stadig så distraherede af Trumps åbenlyse mangel på lederevner og sågar mental kapacitet – hvilket bestemt ikke gjaldt for Thatcher – at de endnu har til gode at fatte dybden af de splittelser og neuroser, som Trump har trukket frem i lyset.

Det kan muligvis føles befriende at kalde Trump for en idiot, at grine af hans tweets med stavefejl og tapen bag på hans slips, men konsekvenserne af hans præsidentperiode er alvorlige. Hvis Trumps progressive modstandere undlader at engagere sig alvorligt i de kræfter, som Trumps sejr afspejlede og forstærkede – specielt modstanden mod neoliberalismen – vil selv ikke en rigsretssag kunne få den trumpske ånd tilbage i flasken.

Oversættelse: Lisa Rasmussen.

Topillustration: POV International med LunaPicEditor – originalbillede af Thatcher på TV og Trump fra hhv. Pixabay og Wikimedia Commons.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Mark Leonard

Mark Leonard (1974) er britisk politolog og forfatter. Han er direktør for og grundlægger af den London-baserede tænketank European Council on Foreign Relations. Hans speciale er geo-politik og økonomi, Kina, relationer mellem Kina og Rusland, den transatlantiske alliance, EU's forhold til Rusland, public diplomacy og nation branding samt britisk udenrigspolitik.

Seneste indlæg fra

Flugten til Fyn

Jeg var fem år, da den store omvæltning skete. Min mor tog
Gå til Top