mm

Maiken Skeem

Maiken Skeem er 46 år, journalist og kommunikationskonsulent. Sammen med sin familie er hun flyttet tilbage til Danmark fra en fransk landsby tæt på Genève. Maiken har af flere omgange boet i Frankrig, men også i Bangladesh, Cambodja og Myanmar, hvorfra hun har skrevet for danske medier og været konsulent for Folkekirkens Nødhjælp.
Maiken er uddannet cand. mag i fransk og kommunikation. Efter flere år som kommunikationsmedarbejder i både humanitære organisationer og i medico- og medicinalbranchen, er hun nu journalist på fuld tid og med hele hjertet. Her på POV.International skriver Maiken ofte om Frankrig - og gerne om religion, tro, etik og ligestilling.
Kunne du lide, hvad du læste, satte det nogle tanker i gang – er du velkommen til at lægge et bidrag på Mobilepay: +45 2222 2636

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Maiken Skeem
på Mobile Pay: 22 22 26 36

Den nøgne sandhed

For nogle år siden cyklede jeg en varm sommerdag til stranden i 2900 Hellerup. Ved pølsevognen fik jeg øje på en midaldrende kvinde, iklædt det bare ingenting i gang med at bestille en ristet med det hele. Der stod hun og spiste sin frokost uden en trevl på kroppen, som om hendes nøgenhed var den mest naturlige ting i verden. Et kvarter senere, efter at hun havde været en tur i SuperBrugsen i samme mundering, blev hun af to yngre betjente med røde kinder pakket ind i et tæppe og kørt væk i en patruljevogn.

Huden emmer, den vil pakkes ud, sættes fri og bare være sig selv, nøgen, uden tøjets omklamrende selskab. Det er lige nu vi har muligheden for at lufte alt det, som har været mumificeret og strammet inde årets resterende måneder. Slip det fri

I vores verden, holder det ikke i byretten at vise sig nøgen i det offentlige rum, slet ikke på hovedgaden i 2900 – heller ikke engang hvis man bare skal et hurtigt smut i Brugsen efter salt til sit æg.

Bikiniform eller bageform

Men når nu sommeren banker på og varmen i disse dage skyller ind over landet, så frister tanken.

Huden emmer, den vil pakkes ud, sættes fri og bare være sig selv, nøgen, uden tøjets omklamrende selskab. Om vi er i bikiniform eller bageform, det bør vi se stort på. Det er lige nu vi har muligheden for at lufte alt det, som har været mumificeret og strammet inde årets resterende måneder. Slip det fri.

Nøgen pige på strand - Wikimedia Commoms. Foto: JaneArt

Nøgen pige på strand – Wikimedia Commoms. Foto: JaneArt

Der sidder jeg så alligevel i skyggen under trækronens dække pakket ind i mit camouflage-grønne badehåndklæde og prøver at gå i ét med græsplænen. Jeg er barn af 70’erne, red med på den topløse bølge i 80’erne og 90’erne, har det fint med fælles saunagus og er egentlig slet ikke blufærdig. Men det bliver jeg mærkværdigt nok nu allerede, når jeg begynder at tænke på at pakke strandtasken. Det er en følelse, der desværre vokser med alderen – og det undrer mig.

Køleren på en Mercedes-Benz

I begyndelsen skød jeg skylden på mit ar. Da jeg var 35, så tæt jeg kom på mit livs bikiniform, røg jeg på operationsbordet.  Jeg blev efterladt med et ar, som ifølge kirurgen, der selv var ikke så lidt imponeret over sit værk, var noget af et statussymbol at bære: Samme form og størrelse, som køleren på en Mercedes-Benz.

Arret har dog aldrig bekymret mig for alvor. En kort overgang var nyeste trend fra USA at få lavet kunstige ar. Det fik ikke mig til at posere i vandkanten. Men jeg har på den anden side heller aldrig gjort noget særligt for at skjule det. Bemærket har jeg dog, at der på stranden, er det hverken hot eller cool med en sammensyet flænge – heller ikke engang, hvis man ligner en, der bagefter kører hjem med stil i sin Mercedes-Benz.

Poleret og iscenesat

Måske er forklaringen på min voksende blufærdighed en anden: Jeg har fornemmelsen af, at nøgenheden ikke er helt så naturlig eller ærlig, som den forekommer mig at have været. Strandløverne og løvinderne har altid været der. Men da jeg var barn, var de i undertal – og der blev grinet lidt af dem. Desuden var der mange andre rollemodeller for usikre teenagere: Voksne, der ikke var demonstrativt afslappede på hippiemåden, men ærlig talt bare afslappede – og mere eller mindre nøgne. Men i dag har ‘modeltyperne’ taget over og udstikker spillereglerne. Nøgenhed er i sin ypperste form blevet poleret og iscenesat med det ene formål at ‘vise sig frem’ eller ‘pakke sig ud til skue’.

Måske er forklaringen på min voksende blufærdighed en anden: Jeg har fornemmelsen af, at nøgenheden ikke er helt så naturlig eller ærlig, som den forekom mig at have været

Pumpede, olierede og barberede overarme, navlepiercinger, rumpetatoveringer, kunstfærdige badedragter, med så mange remme, snore og frynser, at selv Kluddermutter ville blive svimmel, og trusser så små, at intet er overladt til tilfældighederne. Arena er vist definitivt dømt ude. Brysterne er heller ikke længere de samme som i 70’erne, 80’erne og 90’erne. En del sidder en kende højere end de mål Gud udstak i sit skaberværk. Den nøgne, skinbarlige sandhed er klart – som så meget andet i tiden – blevet offer for kravet om perfektionisme og selviscenesættelse.

Den sidste bastion er faldet

For mig at se er nøgenhed det mest naturlige i verden. Vi er alle variationer over den samme skabelon. Faste eller slappe i kødet, ”same, same but different”. Men selv den sidste bastion er for længst faldet: Den nøgne, skinbarlige sandhed er ofret for det strenge og ubønhørlige krav  om perfektionisme og selviscenesættelse. Det føles derfor ikke længere helt legalt og kræver en vis portion kvindemod at stå imod og vise os, nøjagtigt som vi er skabt – uden pynt.

Men der er modbevægelser, som man kan se på billedet her:

Screen Shot 2016-05-11 at 00.08.19

Udsultning og udrensning

Men hvorfor egentlig forsøge at skjule de brede hjulspor, som livet har trukket hen over os? Livserfaring tæller. Derfor, har jeg besluttet mig for denne sommer og alle somre fremover at trodse krav, spilleregler og ikke mindst min egen blufærdighed.

Lad os smide badehåndklædet, vrikke med måsen fuld af skudhuller hele vejen ned til strandkanten, lufte vores ar, strækmærker og alle de andre tydelige tegn på levet liv.

Lad os droppe alle de sure overanstrengelser for endnu en gang at gøre vores hylster bikini-fit ved hjælp af udsultning, udrensning og kirurgiske overgreb. Lad os smide badehåndklædet, vrikke med måsen fuld af skudhuller hele vejen ned til strandkanten, lufte vores ar, strækmærker og alle de andre tydelige tegn på levet liv. For nøgenhed er ikke en af kjolerne på stangen i klædeskabet – det er den mest ærlige udgave af os selv. Og den skal vi selvfølgelig stå ved, holde af og turde lufte i sommerbrisen.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du alle links til vores nye artikler.  Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget.

Hvis du nyder mine artikler, kan du også betale mig direkte for mit arbejde. Donér, hvad du selv synes er rimeligt. Eller lad være, det er ganske frivilligt. Mit MobilePay nummer er: 28890345

Du kan kontakte Maiken direkte på www.maikenskeem.com

Topfoto: Flickr.com/Creative Commons – Westpark

Kategorier