Den afrikanske drøm kommer i pangfarvet

af

Sig ordet ”Afrika” højt for dig selv. Hvad tænker du på nu? Chancen for, at du ser billeder af fattige mennesker, flygtninge og eller klimakatastrofer for dit indre blik er temmelig stor. Men måske er det på tide at vi udfordrer vores forestillinger en lille smule. For Afrika, der som bekendt dækker over 54 forskellige lande med forskellige kulturer og traditioner, er så meget andet og mere end dét. Det er også en boblende elkedel af kreativitet og dét udmønter sig i disse år i en en sand eksplosion af mode, design, fotokunst, musik og meget andet.

Internationalt overskud og politiske undertoner

Den internationale modeverden er ved at få øjnene op for det oversete kontinent, og det er vist på høje tid. På udstillingen Africa Refraimed, der slog dørene op i Øksnehallen i København fredag, kan man få syn for sagen: Her er tøj fra de britiske designere Christine Mhando og Yinka Ilori med baggrund i henholdsvis Tanzania og Nigeria. Her er farvemættet modefotografi med internationalt overskud og politiske undertoner. Og her er mulighed for at arbejde med print-tekstiler i tekstilworkshoppen, hvor man kan frembringe sine egne designs under kyndig overvågning af en syerske. Kort sagt lutter fest og vilde farver for inkarnerede æstetikere og tekstil-afficionados.

VOD1404001

Africa Reframed er, som titlen antyder, et forsøg på at rykke ved vores forestillinger om Afrika, for på trods af, hvad vi ofte forestiller os, har Afrika faktisk udviklet sig voldsomt de seneste mange år. Fjernsyn og mobiltelefoner har banet vejen for nye kommunikationsveje, mens den eksplosive befolkningstilvækst og urbaniseringen har rykket gevaldigt ved de traditionelle mønstre og måder at leve på. Samtidig er en købedygtig middelklasse vokset frem og den kræver kultur og bedre uddannelsesmuligheder.

Kreativ kapital

Der er derfor al mulig grund til at se på, hvordan den store afrikanske kreative kapital kan omsættes til cool cash, og dét er lige præcis, hvad den britiskbaserede kreative konsulent Arieta Mujay arbejder med. Hun har gennem femten år arbejdet med mode i London og på modeuger i Lagos, Botswana og Johannesburg og er desuden grundlægger af PR-bureauet African Creative, som opdyrker og nurser kreativt afrikansk talent i England. Lørdag var hun inviteret til en snak om udviklingen indenfor afrikansk mode foran en lille gruppe modenørder, studerende og journalister, men på spørgsmålet om hvad afrikansk mode egentlig er, ryster hun opgivende på hovedet.

”Det spørgsmål er jo umuligt at svare på! Hvad er europæisk mode? Det kan godt være, man kan tale om nogle overordnede træk, ligesom man kan indenfor f.eks. skandinavisk design, men i sidste ende handler det jo om, hvad der inspirerer den enkelte designer”, forklarer hun. En af grundene til at Arieta Mujay ikke mener, man kan putte afrikansk mode i én kasse, er de store forskelle der er de forskellige afrikanske lande og områder imellem. I Østafrika fremstilles f.eks den såkaldte kanga – et rektangulært stykke stof af ren bomuld og en kant hele vejen rundt trykt i stærke farver. Men kangaen er et udpræget østafrikansk fænomen, der slet ikke bruges i f.eks. Vestafrika.

MERE POV
Anonyme Anonyme Kilder

VOD1404002

Der er dog alligevel nogle områder, hvorpå man godt kan tale om at afrikansk mode adskiller sig europæisk, medgiver Arieta Mujay. For hvor der i Europa primært fokuseres på farver og mønstre, er man i Afrika mere optaget af tekstilernes og farvernes betydning. Den østafrikanske kanga f.eks. kan – udover sine mange forskellige anvendelsesmuligheder – også have mange forskellige betydninger. En mand kan give den til sin kone i gave; en kvinde kan give den ene halvdel af en kanga til sin veninde; og de fleste babyer bæres rundt i én i deres første leveår. Kangaen bruges altså også til at kommunikere budskaber med og ofte er den også forsynet med tekst som f.eks. gåder, ordsprog, digte eller politiske budskaber.

På mange måder bruger man altså farver og tekstiler på en anden måde end i Europa, og det kan godt give nogle overraskelser, når man som Arieta Mujay står med en fod på begge kontinenter. ”Nigerianerne f.eks. elsker bryllupper, og her ser vi for tiden en trend med fløjl. Desuden handler det meget om farver; f.eks. kan man se til et bryllup, at brudens familie bærer én farve og gommens en anden”, uddyber hun og tilføjer at det i sidste ende handler om at se overskudsagtig og velhavende ud.

Autentisk afrikansk?

Én type tekstiler opfattes dog på tværs af grænser, som værende indbegrebet af traditionelt afrikansk design, og dét er vokstekstiler. Teknikken er at udstikke mønstre i voks og påføre dem tekstilet, hvorved disse områder vil forblive ”blanke” når det efterfølgende farves. Vokstekstiler er udbredte steder som Elfenbenskysten, Ghana, Senegal og Nigeria, men har også vundet indpas flere steder udenfor Afrika. Mange moderne afrikanske designere vil dog ikke røre dem med en ildtang, fordi de har fået et stereotypt image.

VOD1404041

Ironisk er det derfor, at vokstekstilerne oprindeligt slet ikke er afrikanske. De blev fremstillet i England og Holland tilbage i 1800-tallet, hvor tanken var, at de skulle afsættes til de asiatiske kolonier, særligt Indonesien. Indoneserne ville dog ikke have de industrifremstillede europæiske tekstiler, som i deres øjne var sjusket producerede, og derfor blev de sendt videre til Vestafrika, hvor de siden blev symbolet på ”autentisk” afrikansk identitet.

Udfordringer forude

Det handler dog slet ikke om, hvorvidt afrikanerne er for eller imod vokstekstiler, slår Arieta Mujay fast. Det handler om, at afrikanske unge – både i Europa og i Afrika – skal lære at være stolte af deres afrikanske rødder, og det vil de få lettere ved, hvis de ser at afrikansk mode og design kan rykke internationalt. Derfor mener hun også, at der er brug for en mere kommerciel tilgang. Den kompliceres dog af flere ting; for dels er det hårde arbejde med vævning og tekstilproduktion forbundet med lavstatus, og dels er der stort set ingen designskoler i Afrika.

MERE POV
Hvor er Internets mødre?

Et andet stort problem er mangel på infrastruktur, og så er der problemer med beskyttelsen af rettigheder til designs produceret i Afrika. I Europa er der love om, hvem der har retten til designeres prints, men i det er der ikke i Afrika. ”Tekstilfabrikkerne bruger dem bare”, forklarer hun og fortæller en anekdote om, hvordan det eksklusive fashion brand Burberry efter et besøg hos en afrikansk designer, valgte at bruge hans prints uden at akkreditere ham.

Afrika kommer

Men udfordringerne til trods er der heldigvis også masser af grund til optimisme for udbredelsen af den afrikanske mode og kultur er i fuld gang allerede – både i Danmark og i resten af verden. Udstillinger med afrikanske kunstnere popper op overalt, og flere og flere afrikanske musikere, forfattere gør i disse år indtog på den globale kulturelle scene. Den afrikanske kunst er ikke kun grænseløs i geografisk forstand – den udfordrer også grænserne for forskellige genrer af kunst og kultur og udbredelsen hjælpes godt på vej af internettet og de sociale medier. Der er al mulig grund til at følge udviklingen de kommende år.

Billeder: Topfoto: Fabrice Monteiro     Øvrige: Omar Victor Diop

Africa Reframed kan ses i Øksnehallen 18. juni – 2.august

Gå til website

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Amalie Keren Maarbjerg

Amalie er freelancejournalist og videnskabsredaktør på Point of View International. Hun interesserer sig for videnskab, religion og kultur og har skrevet til bl.a. Weekendavisen, Information og Kristeligt Dagblad. På POV skriver hun om kultur og videnskab. Amalie er født i 1986 og uddannet webdesigner og webfilminstruktør fra Kort- og Dokumentarfilmskolen i Lyngby. Kunne du lide artiklen? Så har du mulighed for støtte Amalies skriveri på POV direkte via Mobilepay på: 42209468
Donér, hvad du selv synes er rimeligt. Eller lad være, det er ganske frivilligt.

Seneste indlæg fra

Gå til Top