Debatkultur og kunsten at være uenige sammen – vi kan lære noget af Samsø

af

Konferencen ”Det blir på øen” blev afholdt i Tranebjerg på Samsø for nylig: Den handlede om mere end fremtidens arbejdspladser på den lille ø. Det var også en nødvendig træning i en samtale-muskel, som ligger til grund for Samsøs særlige mødekultur, skriver Cecilie Marie Meyer, der ofte bor på øen og som var taget til konference for at rapportere om en anden måde at diskutere på end den ofte konfrontatoriske, som man finder i den offentlige debat.

I juni 2012 bølgede der wifi-signaler ud i æteren fra en nyopsat sendemast hos Samsøs Redningskorps. Stationen havde nemlig fået sig en ekstra livgivende funktion, der skulle vise sig essentiel i etableringen af Samsø Bredbånd.

Den lokale internetforening havde set dagens lys få uger forinden på initiativ af borgere. De, der ønskede et hurtigt og billigt netværk på højde med hastighederne i resten af landet og sendemasten hos korpset, blev den første i rækken.

I dag har Samsø master fordelt over hele øen og et effektivt internet, der forbinder både erhvervslivet og de lokale med resten af verden, og således understøtter et af grundvilkårene for ø-samfundets overlevelse. En solstrålehistorie, der hverken er politisk eller økonomisk funderet, for foreningen blev til af frivillige, der havde en sag på vegne af fællesskabet.

Den konstruktive samtale holdes i form

Samsø har over 120 foreninger. Et imponerende tal for en ø med knap 4000 indbyggere, og foreningerne handler langtfra kun om hygge og frisk luft: Der løber nemlig andre sammenhængsskabende linjer end blot wifi-signaler igennem Samsøs rygrad. Forbindingspunkter, der forankrer den enkelte i fællesskabet, og eksisterer, fordi øen har oparbejdet en særlig samtalekultur, der er blevet masseret igennem århundreder, og med særligt fokus siden 1997.

Vi har lært at rumme forskellighederne, og ved, at vi bliver nødt til at nå til enighed, fordi vi bor på en ø. Der kommer ikke nogen udefra og hjælper os. Det er det, der er fitnessen.

Det år vandt Samsø titlen som Danmarks vedvarende energi-ø, og udnævnelsen igangsatte en omstillingsproces, der krævede fokus og engagement. Resultatet er i dag en ø, hvor man har finslebet samtaleprocesserne i påmindelsen om, at det er uenigheden og evnen til at håndtere forskelligheden, der definerer et fællesskab.

”Konstruktiv samtale er en muskel, der skal masseres. Musklen findes i alle samfund, men hvis den ikke trænes, bliver den stiv. Her på Samsø har vi i 20 år haft bæredygtighedssagen at samles om, noget, der er større end os, og som ikke er personfikseret.”

“Vi har arbejdet med, hvordan en omstilling til et bæredygtigt samfund baseret på fælles energiressourcer som sol, vind og biomasse kunne give os et bedre liv, og det har præget vores måde at mødes på. Vi har lært at rumme forskellighederne, og ved, at vi bliver nødt til at nå til enighed, fordi vi bor på en ø. Der kommer ikke nogen udefra og hjælper os. Det er det, der er fitnessen”.

Det siger Malene Lundén, projektleder fra Samsø Energiakademi og en af planlæggerne af konferencen ”Det blir på øen”, som løb ad stablen 24. februar. Konferencen fungerer cirka hvert fire år som en stor signalmast, der indkalder borgerne til en dannende samtale om øens fremtid.

MERE POV
Vi kan vælge de gode populister

I år var der særligt fokus på ambitionen om at blive fossilfri ø i 2030 og de muligheder for beskæftigelse, en sådan omstilling kunne indebære.

Den første debat på konferencen blev holdt mellem øens stakeholders, den anden involverede øens borgere, og i alt blev der sat cirka otte timer af til alle processerne, hvor borgerne selv præsentererede emner og nedsatte arbejdsgrupper, diskuterede og kom med handlingsplaner.

Under konferencen kunne deltagerne også rejse sig og slutte sig til nye grupper, hvis de lystede, og fysisk set var der fokus på at holde en cirkel, der lettede samtalen og virkede inkluderende.

Social slibning og en eksempelpædagogisk tilgang

På Samsø har man i århundreder arbejdet for det større hele, med bønder der rejste til udlandet for at lære om den nyeste teknologi og sidenhen introducerede den derhjemme, og så er øens placering fordelagtig, idet man har sejlet rundt i hele landet og således er blevet slebet socialt.

Konstruktiv samtale er en muskel, der skal masseres. Musklen findes i alle samfund, men hvis den ikke trænes, bliver den stiv. Her på Samsø har vi i 20 år haft bæredygtighedssagen at samles om, noget, der er større end os, og som ikke er personfikseret.

Alt dette har skabt et fundament, som det nu er op til lokalbefolkningen at holde ved lige. Den øvelse har Malene og Energiakademiet igennem de sidste 20 år udviklet en fembenet model for: ”Der skal arbejdes med flere sendeflader, hvis man vil træne den gode mødekultur. Først skal man lade alle muligheder komme i spil. Det er en socialpædagogisk tilgang, hvor man giver plads til flere sandheder, så folk oplever at kunne navigere i uenigheden.”

“Derefter aktiveres den kollektive tillid i gruppen, og så finder man en uformel metode for, hvordan mødet skal skride frem. Den har mange her på øen nedarvet ved at se deres forældre rådslå sig med naboen, og det har givet folk en dannelse og gør, at de tør løbe en risiko. Herefter kan der gives et mandat til de stærke stemmer i gruppen, der vil tage teten på vegne af fælleskabet, og tilsidst lægges der en handlingsplan, så man kan gå fra teori til praksis”, fortæller Malene.

Efter konferencen er det tid til runde af: Blev alt sagt? Blev tingene fulgt til dørs? Kunne der have været flere til stede?

Borgernes oplæg og ideer samles i en dokumentation, som alle på øen får digital adgang til. Derefter venter man på at konferencens udsendte signaler bølger tilbage til samfundet i form af konkrete projekter, men teamet sørger også for at have et realistisk øje for helheden:

”Det er arrogant at tro, at det kun er os til konferencerne, som gør forskellen. Det lange, seje træk udføres af alle dem, vi ikke ser, som hver morgen troligt kører på arbejde uden at være deres indsats vildt bevidst, men som aldrig kunne drømme om at svigte fællesskabet”, slutter Malene Lundén.

MERE POV
POV's Dansk Vestindien-kalender - marts-april 2017

Tre gode debatråd fra Samsø:

– Udarbejd og design en metode, som bygger på den eksempelpædagogiske tilgang.

– Fokuser på sagen, ikke på personen.

– Sørg for at mødes jævnligt, og skab relationer. På Samsø bliver de store konferencer suppleret med mindre sammenkomster, så processerne kører over hele året.

Kan du lide mine skriverier? POV International udbetaler ikke honorarer til sine bloggere, så har du lyst til at give mig et bidrag efter endt læsning, er du velkommen til at gøre det med et frivilligt beløb direkte via MobilePay på mit telefonnummer 4098 9707. Du kan også lade være – det er helt op til dig. Tak, fordi du læste min tekst.

Alle billeder: Cecilie Marie Meyer.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del gerne denne artikel med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden, eller donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi har ikke noget reklamebudget.

mm
Cecilie Marie Meyer

Cecilie Marie Meyer (f. 1978) har i de sidste 10 år beskæftiget sig både journalistisk og litterært med Syditalien - interessen kom efter et halv års ophold i byen Salerno syd for Napoli, og et par år på byens universitet fulgte. Hun er uddannet cand mag. i italiensk og er selvlært skribent, der især interesserer sig for at formidle den syditalienske kulturs mange facetter. Det har hun især gjort i bøgerne Turen Går Til Sardinien, Turen Går Til Sicilien og senest i Turen Går Til Napoli og Syditalien, hvor hun især har lagt vægt på mødet mellem den rejsende, de lokale og landskabet.
Derudover skriver hun løbende om italiensk gastronomi til Gastro og om landets mange rejsedestinationer for Politiken og Berlingske - både de oplagte og mere hemmelige. Men hvad der ligger hendes hjerte nærmest er de anderledes historier fra det syditalienske univers, der omhandler mennesket i landskabet, og omvendt. Hvilke aftryk er det vi sætter på vores vej og i hinanden, og hvorfor er der særlige steder på jorden, hvor vores forhold til den bliver særligt tydelige?
Cecilie skriver i et billedrigt sprog, elsker emner om det groteske og urovækkende, og har en særlig evne til at fange essencen i en historie - at finde det mange gange ellers så undseelige element, der ved sin eksponering krystalklart spejler det store, brølende billede.
Cecilie bor København og nyder at skrive om sin hjemby - foruden Samsø og Berlin, der som få europæiske storbyer matcher Italiens mange lag af levet tid.